Finlands resultater med hensyn til opfyldelsen af målene og målsætningerne for det digitale årti.
I 2023 gjorde Finland bemærkelsesværdige fremskridt med udrulningen af gigabitnet. Der er dog fortsat udfordringer med at holde trit med udrulningen af gigabitnet i hele landet og inden for e-forvaltning, hvor der er behov for at forbedre e-sundheden og sikre, at adgangen til andre digitale offentlige tjenester forbliver på det højest mulige niveau. I det seneste år har Finland fortsat registreret en vækst i befolkningens digitale færdigheder og digitaliseringen af sine virksomheder.
To vigtige styrker eller områder, hvor der er sket fremskridt
Grundlæggende digitale færdigheder
82 % af Finlands befolkning har som minimum grundlæggende digitale færdigheder, hvilket er et af de bedste resultater i EU. Der tilbydes også åben uddannelse på områder som cybersikkerhed.
Digitalisering af SMV'er
Næsten 85,6 % af SMV'erne har som minimum et grundlæggende niveau af digital intensitet (langt over EU-gennemsnittet på 57,7 %), og 79,5 % af virksomhederne anvender cloud, kunstig intelligens eller dataanalyse (langt over EU-gennemsnittet på 54,6 %). Virksomhederne opfordres til at udnytte potentialet i 6G, dataøkonomien og kunstig intelligens.
To vigtige svagheder eller områder, der skal forbedres
Forbindelsesinfrastruktur
På trods af bemærkelsesværdige fremskridt i 2023 med hensyn til udrulning af gigabitnet, en vækst på mere end 20 % i procentdelen af husstande, der er dækket af fiber til lokalerne (FTTP), er der fortsat udfordringer med at holde trit med udrulningen af gigabitnet på hele Finlands område, som i øjeblikket ligger på 77,7 % (stadig lidt under EU-gennemsnittet på 78,8 %).
e-sundhed & e-ID
I modsætning til adgangen til andre digitale offentlige tjenester, hvor Finland ligger blandt de bedste i EU (90,6 ud af 100 for digitalisering af offentlige tjenester for borgerne mod 79,4 ud af 100 i EU), ligger adgangen til e-sundhedsjournaler (82,6 ud af 100) kun lidt over EU-gennemsnittet (79,1 ud af 100). Desuden er Finland fortsat et af de lande, der endnu ikke har anmeldt en e-ID-ordning i henhold til eIDAS-forordningen.
Finlands centrale resultatindikatorer
Finlands strategiske køreplan for det digitale årti
Den finske køreplan viser, at landet planlægger en betydelig indsats for at nå målsætningerne og målene for det digitale årti. Den fastsætter mål for 11 ud af 14 centrale resultatindikatorer (KPI'er), og i de fleste tilfælde er målene i overensstemmelse med EU's 2030-ambitioner. For at gennemføre sin digitale omstilling planlægger Finland at afsætte et samlet budget (ekskl. private investeringer), der anslås til 497 mio. EUR (0,2 % af BNP).
Digitale rettigheder og principper
78 % af den finske befolkning mener, at digitaliseringen af de daglige offentlige og private tjenester gør deres liv lettere. Det er lidt over EU-gennemsnittet på 73 %. 71 % mener, at de har tilstrækkelig ytrings- og informationsfrihed online, hvilket er en stigning på 5 procentpoint. Der ses også positive tendenser inden for adgang til højhastighedsinternet (68 % tilfredshed, en stigning på 2 %) og beskyttelse af privatlivets fred online (69 % tilfredshed). Selv om flertallet finder digitalisering gavnlig, mener kun 58 % af finnerne, at deres rettigheder er godt beskyttet af EU, hvilket er et fald på 9 point siden 2023, men stadig højere end EU-gennemsnittet (45 %). De vigtigste bekymringer omfatter sikkert internet for børn og digital arvskontrol, hvor kun henholdsvis 33 % og 36 % føler sig sikre. Disse resultater understreger behovet for at styrke digitale rettigheder på nationalt plan.
Landespecifikke henstillinger
Finland skal forbedre sine resultater hen imod målene og målsætningerne for det digitale årti for at fremme konkurrenceevne, modstandsdygtighed og suverænitet og fremme europæiske værdier og klimaindsatsen.
Forbindelsesinfrastruktur
Intensivere indsatsen for at udvikle fast gigabitkonnektivitet, herunder ved at styrke de offentlige investeringer.
IKT-specialister
Intensivere indsatsen for at tiltrække IKT-specialister, tilbyde skræddersyede uddannelsesforløb og afhjælpe kønsskævheden på dette område.
e-ID
underrette Kommissionen om en e-ID-ordning i henhold til eIDAS-forordningen.
e-sundhed
Sikre, at alle typer sundhedsdata er tilgængelige for borgerne via onlineadgangstjenesten, herunder via en mobilapplikation, og øge udbuddet af sundhedsdata ved at onboarde flere kategorier af sundhedstjenesteydere.
Mere om rapporten om det digitale årti 2024
Se fremskridtene i alle medlemsstater og uddrag af landespecifikke henstillinger.