Den årlige statusrapport om det digitale årti holder styr på EU's fremskridt hen imod de målsætninger og mål for 2030, der er fastsat i politikprogrammet for det digitale årti.
Et konkurrencedygtigt, suverænt og modstandsdygtigt EU: Digital infrastruktur og virksomheder
Henstillinger til medlemsstaterne om at fremskynde fremskridtene:
- Træffe målrettede foranstaltninger for at fremme slutbrugernes anvendelse af gigabit
- Støtte udbredelsen af sikre og bæredygtige edge-knudepunkter som led i deres konnektivitets-, IoT- og AI-strategier
- Støtte SMV'er i at anvende digitale værktøjer, navnlig cloud, dataanalyse og kunstig intelligens.
- Forøgelse og diversificering af privat kapital til investering i nystartede virksomheder med høj vækst
En digital politik for mennesker og samfund: Digitale færdigheder og offentlige tjenester
Anbefalinger til medlemsstaterne om at tackle disse udfordringer:
- Prioritere investeringer i digital uddannelse og digitale færdigheder
- Støtte unges, navnlig pigers, tidlige eksponering for STEM og fremme livslang læring på IKT-området
- Prioritere udviklingen af konkrete use cases for at støtte brugere og private og offentlige tjenesteudbydere i brugen af EU's digitale ID-tegnebog
- Træffe investerings- og lovgivningsmæssige foranstaltninger for at gøre sikre og interoperable digitale offentlige tjenester tilgængelige for alle, herunder ældre og personer med handicap
Vejen frem – nationale strategiske køreplaner
For første gang forelagde medlemsstaterne Kommissionen nationale køreplaner med en detaljeret beskrivelse af deres planlagte foranstaltninger til at nå målene for det digitale årti 2030.
Kommissionen offentliggjorde landespecifikke og tværgående henstillinger til hver enkelt EU-medlemsstat om at afhjælpe de konstaterede mangler.
Generelt anbefaler Kommissionen, at alle medlemsstater træffer foranstaltninger i forbindelse med:
Forbindelsesinfrastruktur: Sikre, at nye aktører har tilstrækkelig adgang til frekvenser til innovative business-to-business-applikationer (B2B) og business-to-consumer-applikationer (B2C), og tilskynde operatørerne til at fremskynde udrulningen af selvstændige 5G-kernenet.
Cybersikkerhed: hurtigst muligt gennemføre EU's værktøjskasse til 5G-cybersikkerhed for at sikre sikre og modstandsdygtige 5G-net.
Bæredygtighed: Støtte udbredelsen af digitale løsninger, der reducerer CO2-fodaftrykket på tværs af sektorer (f.eks. energi, transport, bygninger og landbrug). Udvikle en metode til vurdering af CO2-fodaftrykket og muliggørelse af digitale infrastrukturer
Skyen: fremme udbredelsen af nye avancerede cloud-edge-løsninger blandt SMV'er ved at fastlægge strategier og aktiviteter med henblik på fuldt ud at udnytte IPCEI-CIS ved at udnytte komplementaritetsaktiviteterne i IPCEI's Cloud Exploitation Office.
Køreplaner: være mere opmærksomme på udfordringerne i forbindelse med opfyldelsen af de generelle mål (dvs. et menneskecentreret digitalt rum, konkurrenceevne, modstandsdygtighed, suverænitet, inklusion, bæredygtighed og forgrønnelse, sammenhæng i indsatsen) og på de nødvendige foranstaltninger, der bør træffes, herunder med hensyn til gennemførelsen af erklæringen om digitale rettigheder og principper.
Medlemsstaterne skal gennemgå og tilpasse deres nationale køreplaner inden den 2. december 2024.
Finansiering
Den Europæiske Union bidrager til finansieringen af den digitale omstilling gennem:
Genopretnings- og resiliensfonden
150 mia. EUR
Programmet for et digitalt Europa
7,9 mia. EUR
Connecting Europe-faciliteten
1,7 mia. EUR
Samhørighedsfondene
31 mia. EUR
Relateret indhold
Rapport om det digitale årti 2024: Landefaktasider
Se fremskridtene i alle medlemsstater og uddrag af landespecifikke henstillinger.