Reform af ophavsretten: Spørgsmål og svar

Ophavsretsdirektivet er en ny EU-retsakt, som bringer ophavsretsreglerne i Europa ajour med onlineverdenen. Den har til formål at skabe en omfattende ramme, som vil være til gavn for en bred vifte af aktører, der handler i det digitale miljø: internetbrugere, kunstnere, journalister og pressen, film- og musikproducenter, onlinetjenester, biblioteker, forskere, museer og universiteter m.fl.

Det nye direktiv om ophavsret:

• Giver mere retfærdige regler for en mere velfungerende markedsplads for ophavsret. Det indfører nemlig en ny ret for presseudgivere til at blive aflønnet for onlinetjenesteudbyderes brug af aviser og blade. Der indføres også nye regler, som styrker rettighedshavernes stilling, f.eks. musik- og filmproducenter og forvaltningsselskaber, der handler på deres vegne, med hensyn til at forhandle om og modtage vederlag for onlineudnyttelse af deres indhold via brugeruploadede indholdsplatforme. Og den indfører nye regler, der sikrer et rimeligt vederlag til individuelle ophavsmænd såsom forfattere, journalister, musikere og skuespillere.
• sikrer mere grænseoverskridende adgang og onlineadgang til ophavsretligt beskyttet indhold for borgerne ved at øge tilgængeligheden af audiovisuelle værker på video on demand-platforme, lette digitaliseringen og udbredelsen af værker, der ikke længere forhandles, og sikre, at kopier af kunstværker, der er offentligt tilgængelige, frit kan vises online og med fuld retssikkerhed;
• Tilbyder bredere muligheder for at anvende ophavsretligt beskyttet materiale til uddannelse, forskning og bevarelse af kulturarven, modernisere og tilpasse ophavsretlige undtagelser, så disse anvendelser passer til de teknologiske ændringer, og tillade digitale og grænseoverskridende anvendelser.
• Forbedrer dataøkonomien: De nye regler om tekst- og datamining vil sætte skub i europæisk forskning og fremme udviklingen af dataanalyse og kunstig intelligens i Europa.

Direktivet om ophavsret begrænser ikke onlinefriheden og er heller ikke rettet mod brugere og deres adfærd online, herunder deres mulighed for at uploade og dele indhold. Ytringsfriheden er en af de grundlæggende rettigheder, der anerkendes af Den Europæiske Union, og det samme gælder beskyttelsen af intellektuel ejendomsret.

For at tage et eksempel: De nye regler for anvendelse af pressepublikationer online vil kun finde anvendelse på kommercielle tjenester såsom nyhedsaggregatorer og ikke på brugere. Det betyder, at internetbrugere fortsat vil kunne dele sådant indhold på sociale medier og linke til onlineaviser.

De nye bestemmelser om platforme, der uploades af brugerne, vil gøre det lettere at indgå licenser mellem kommercielle aktører og vil bidrage til at forbedre ophavsmændenes vederlag. Disse regler er ikke rettet mod internetbrugere. Brugerne vil nyde godt af en lang række fælles regler, der gælder for dem overalt i EU, og som vil beskytte deres ytringsfrihed, når de uploader ophavsretligt beskyttet indhold på onlineplatforme. De vil også drage fordel af en solid klagemekanisme til at anfægte uberettiget fjernelse af deres indhold fra onlineplatforme.

Nej. Direktivet pålægger ikke nogen uploadfiltre og kræver heller ikke, at platforme, der uploades af brugere, anvender nogen specifik teknologi til at genkende ulovligt indhold. I henhold til de nye regler vil visse onlineplatforme skulle indgå licensaftaler med rettighedshavere, f.eks. musik- eller filmproducenter, om brug af musik, videoer eller andet ophavsretligt beskyttet indhold.

Hvis der ikke indgås licenser, skal disse platforme gøre deres bedste for at sikre, at indhold, der ikke er godkendt af rettighedshaverne, ikke er tilgængeligt på deres websted. Forpligtelsen til "bedste indsats" foreskriver ikke noget specifikt middel eller nogen specifik teknologi. Den finder kun anvendelse i tilfælde, hvor de onlineplatforme, der er omfattet af direktivet, og rettighedshaverne ikke har indgået licensaftaler om brug af ophavsretligt beskyttet indhold, og kun for specifikt indhold, der er identificeret af rettighedshaverne.

Direktivet forbyder udtrykkeligt medlemsstaterne at pålægge onlineplatforme en generel forpligtelse til overvågning af brugeruploadet indhold.

Nej. Tværtimod er upload af memes og andet indhold genereret af brugere med henblik på citat, kritik, anmeldelse, karikatur, parodi og pastiche (som GIF'er eller lignende) specifikt tilladt. Brugerne kan fortsat uploade sådant indhold online, men de nye regler skaber klarhed og finder anvendelse i alle EU's medlemsstater.

Indtil nu har undtagelser fra ophavsretten, der tillader disse anvendelser, kun været valgfrie, og det stod medlemsstaterne frit for ikke at gennemføre dem. I henhold til det nye direktiv om ophavsret er dette ikke længere tilfældet: Medlemsstaterne er forpligtet til at tillade disse anvendelser. Dette er et særligt vigtigt skridt for ytringsfriheden online.

Et af formålene med direktivet er at gøre det lettere for ophavsmænd og rettighedshavere at forhandle betingelserne for udnyttelse af deres værker online og modtage vederlag for visse platformes onlineanvendelse af deres indhold baseret på modellen med "brugeruploadet indhold". Faktisk kræver de nye regler om ophavsret, at disse onlineplatforme indhenter tilladelse fra rettighedshaverne til brug af ophavsretligt beskyttet indhold.

Hvis der ikke opnås tilladelse, f.eks. fordi rettighedshaverne ikke ønsker at give den, skal onlineplatformene gøre deres bedste for at sikre, at indhold, der ikke er godkendt af rettighedshaverne, og for hvilket de har givet platformene relevante og nødvendige oplysninger, ikke er tilgængeligt.

Når de modtager en meddelelse fra rettighedshaverne, skal de desuden fjerne specifikt uautoriseret indhold fra deres websteder. Endelig indeholder direktivet om ophavsret en særlig ordning for nystartede virksomheder og mindre virksomheder for at undgå at lægge en uforholdsmæssig stor byrde på små og unge platforme.

De nye regler giver brugerne flere sikkerhedsforanstaltninger, når de uploader og deler indhold på platforme, der uploades af brugerne. De sikrer, at alle brugere, uanset hvor i EU de befinder sig, kan påberåbe sig undtagelser fra ophavsretten, som er særligt vigtige for ytringsfriheden.

Direktivet giver brugerne mulighed for frit at anvende indhold til citater, kritik, anmeldelser, karikaturer, parodier og pastiche. Disse undtagelser er i øjeblikket valgfrie for medlemsstaterne. I henhold til de nye regler skal medlemsstaterne gennemføre disse undtagelser i deres nationale retssystemer. Dette sikrer en ensartet beskyttelse af brugernes rettigheder og interesser i hele Den Europæiske Union.

Konkret står det brugerne frit for at uploade og dele indhold online, f.eks. memes, GIF'er og anmeldelser, uden frygt for at krænke ophavsretten i nogen af medlemsstaterne. Takket være det nye direktiv vil brugerne automatisk være omfattet af licenser, der er indgået mellem rettighedshavere og onlineplatforme. Som følge heraf kan de dele og bruge alt indhold online, der er omfattet af disse licenser, såsom sange og musikvideoer.

Desuden indeholder det nye direktiv om ophavsret bestemmelser om en solid klage- og erstatningsmekanisme, som giver brugerne mulighed for at anfægte uberettiget fjernelse af deres indhold fra onlineplatforme. Medlemsstaterne skal også indføre alternative tvistbilæggelsesordninger med specifikke sikkerhedsforanstaltninger for at sikre en hurtig og effektiv procedure. Denne procedure berører ikke brugernes ret til at gå til de nationale domstole for at gøre deres rettigheder gældende, som det udtrykkeligt er fastsat i de nye regler.

Endelig fremgår det af direktivet, at medlemsstaterne ikke må pålægge platforme en generel overvågningsforpligtelse, og at de skal gennemføre de nye regler i fuld overensstemmelse med EU's databeskyttelseslovgivning. Så de nye regler om ophavsret begrænser ikke brugernes rettigheder eller kreativitet. Tværtimod bidrager de til at stimulere mangfoldigt og kreativt indhold ved at give brugerne større retssikkerhed og ved at øge vederlaget til skabere og dem, der investerer i kreativt indhold.

De nye ophavsretsregler for platforme, der uploades af brugerne, omfatter onlinetjenester, der lagrer og giver offentlig adgang til et stort antal værker med gevinst for øje. Nogle onlinetjenester er udtrykkeligt udelukket fra direktivets anvendelsesområde, herunder:

• Ikke-for-profit online encyklopædier som Wikipedia;
• almennyttige uddannelsesmæssige og videnskabelige databaser, open source-softwareudvikling og -delingsplatforme såsom GitHub
• udbydere af elektroniske kommunikationstjenester såsom WhatsApp
• onlinemarkedspladser såsom eBay
• cloudtjenester mellem virksomheder og cloudtjenester, der giver brugerne mulighed for at uploade indhold til eget brug, f.eks. Dropbox.

I henhold til det nye direktiv om ophavsret er nye mikroplatforme og små platforme omfattet af en lempeligere ordning i tilfælde, hvor rettighedshaverne ikke har givet tilladelse. Dette vedrører onlineplatforme, der har eksisteret i mindre end tre år, og som har en omsætning på under 10 mio. EUR.

Hvis de ikke indgår en licensaftale med rettighedshaverne om brug af ophavsretligt beskyttet indhold, skal disse små virksomheder kun handle hurtigt for at fjerne de uautoriserede værker fra deres websted efter at være blevet underrettet af rettighedshaverne. Men når disse små virksomheders publikum når op på 5 mio. unikke seere hver måned, skal de også gøre deres bedste for at sikre, at værker, som rettighedshaverne har meddelt dem, ikke dukker op igen på deres websted på et senere tidspunkt.

Nonprofit-encyklopædier som Wikipedia er specifikt udelukket fra definitionen af "udbydere af onlineindholdsdelingstjenester" og er derfor ikke omfattet af de nye regler om platforme, der uploades af brugere. Så internetbrugere kan fortsætte med at uploade indhold på Wikipedia og andre lignende platforme, som de gør i dag. Andre platforme såsom markedspladser, softwareudviklings- og delingsplatforme og visse cloudtjenester er udtrykkeligt udelukket.

Kvalitetsjournalistik er et centralt element i ethvert demokratisk samfund. Presseforlagsbranchen har brug for en mere retfærdig markedsplads og det bedst mulige miljø for at udvikle innovative forretningsmodeller og fortsætte med at tilbyde indhold af høj kvalitet online.

Det nye direktiv om ophavsret giver presseudgivere en ny ret til at styrke deres forhandlingsposition og forbedre deres vederlag, når de forhandler om onlineplatformes brug af deres indhold. Det er en ret, der svarer til den, som musik- eller filmproducenter allerede har.

Denne forbedrede forhandlingsposition giver udgiverne mulighed for at forhandle mere retfærdige licenser for deres indhold. I direktivet fastsættes det, at journalister bør modtage en passende andel af indtægterne fra onlineanvendelsen af pressepublikationer for at sikre, at de også drager økonomisk fordel af presseudgivernes rettigheder. 

Disse regler gælder kun for onlinetjenesteudbyderes anvendelse af pressepublikationer og udelukker udtrykkeligt individuelle brugeres anvendelse heraf. Den måde, hvorpå internetbrugere kan dele pressepublikationer, ændrer sig derfor ikke. De nye regler påvirker heller ikke tilgængeligheden af oplysninger online.

De nye rettigheder, der er tildelt presseudgivere i direktivet om ophavsret, giver dem mulighed for at tillade eller forbyde platformes onlineanvendelse af deres pressepublikationer. Udgiverne kan frit fastsætte betingelserne for at tillade anvendelsen af deres indhold: de kan gøre det gratis eller mod betaling i overensstemmelse med deres egne forretningsmodeller. Enhver udgiver, lille eller stor, der giver gratis licenser til brug af deres indhold, kan blive ved med at gøre det.

Nej, direktivet indfører ikke en afgift på hyperlinks. Hyperlinking er udtrykkeligt udelukket fra det nye direktivs anvendelsesområde, hvilket betyder, at enhver bruger fortsat frit kan linke til ethvert websted, herunder til onlineaviser.

Nej. Direktivet udelukker udtrykkeligt "individuelle ord og meget korte uddrag" af pressepublikationer — undertiden benævnt "snippets" — fra direktivets anvendelsesområde. Det betyder, at de kan anvendes uden tilladelse og gratis. Desuden finder de nye regler kun anvendelse på kommercielle tjenesters onlineanvendelse, f.eks. nyhedsaggregatorer, og individuelle brugeres anvendelse af pressepublikationer er udtrykkeligt udelukket.

Direktivet anerkender den afgørende rolle, som kvalitetsjournalistik spiller for demokratiske og pluralistiske samfund. Journalister vil drage fordel af både indtægterne fra den nye rettighed, der gives til presseudgivere, og af de nye bestemmelser om et rimeligt vederlag til ophavsmænd og udøvende kunstnere.

Direktivet sikrer, at alle journalister vil nyde godt af øget beskyttelse i hele EU. Det vil den gøre ved at gøre det lettere for presseudgivere at forhandle med onlineplatforme og ved at fremme synligheden af pressepublikationer online. Dette bør sikre, at nye rettigheder, der gives til presseudgivere, har en positiv indvirkning på journalister.

De nye regler sikrer også, at journalister modtager en passende andel af indtægterne fra de nye presseudgiveres rettigheder. Og journalister er omfattet af princippet om et passende og forholdsmæssigt vederlag og af andre regler, der beskytter individuelle ophavsmænd. De vil regelmæssigt modtage oplysninger om udnyttelsen af deres presseartikler og have ret til en yderligere andel af fordelene, hvis deres artikler har opnået en uventet succes.

Det nye direktiv om ophavsret har til formål at styrke de enkelte ophavsmænds stilling, f.eks. aktører, musikere, journalister og forfattere, når de forhandler med deres kontraktpartnere, f.eks. udgivere og producenter. Dette bør hjælpe dem med at få et rimeligt vederlag for udnyttelsen af deres værker og fremførelser.

Direktivet indeholder 5 forskellige foranstaltninger, der har til formål at styrke ophavsmænds og udøvende kunstneres stilling, når de ansøger for første gang i hele EU. Det drejer sig bl.a. om:

1. princippet om et passende og forholdsmæssigt vederlag til ophavsmænd
2. en gennemsigtighedsforpligtelse for at hjælpe ophavsmænd med at få adgang til flere oplysninger om udnyttelsen af deres værker og fremførelser
3. en kontraktjusteringsmekanisme, der gør det muligt for ophavsmænd at opnå en rimelig andel, når det oprindeligt aftalte vederlag bliver uforholdsmæssigt lavt i forhold til succesen med deres arbejde eller optræden
4. en mekanisme til tilbagekaldelse af rettigheder, der gør det muligt for ophavsmænd at tage deres rettigheder tilbage, når deres værker ikke udnyttes
5. en tvistbilæggelsesprocedure for ophavsmænd og udøvende kunstnere.

Med de nye regler skal de enheder, som ophavsmændene har tildelt deres rettigheder, dele oplysninger om brugen af værker med ophavsmændene. Dette bør navnlig ske med hensyn til de genererede indtægter. Enheder kan f.eks. omfatte film- og musikproducenter eller udgivere. Skaberne omfatter skuespillere, musikere, journalister, forfattere og meget mere. 

Ophavsmændene vil blive bedre informeret om udnyttelsen af deres værker og vil være bedre i stand til at vurdere deres økonomiske værdi og opnå et mere rimeligt vederlag herfor. Takket være de nye regler vil en manuskriptforfatter f.eks. regelmæssigt modtage oplysninger fra filmproducenten om udnyttelsen af den film, han eller hun bidrog til, herunder om de genererede indtægter. Hvis filmen opnår uventet succes og genererer langt flere indtægter end oprindeligt forventet, kan de oplysninger, der opnås på denne måde, danne grundlag for en revision af manuskriptforfatterens vederlag gennem en kontraktjusteringsmekanisme.

Kontraktjusteringsmekanismen, også kendt som "klausulen om bedre sælger", gør det muligt for en ophavsmand at få en yderligere andel af deres succes, hvis det oprindeligt aftalte vederlag er klart uforholdsmæssigt i forhold til de genererede indtægter. Dette kunne være en forfatter eller en musiker, hvis arbejde eller præstation har opnået en uventet succes.

Denne mekanisme har eksisteret i flere medlemsstater i lang tid, og den er nu udvidet til at omfatte hele Den Europæiske Union. Den griber ikke ind i aftalefriheden, da dens formål er at genoprette den oprindelige balance mellem kontrakter i skabernes interesse. Det er meningen, at den skal anvendes i ekstraordinære situationer for at sikre retfærdighed.

Takket være denne mekanisme vil en manuskriptforfatter også kunne anmode om yderligere vederlag fra producenten, hvis det aftalte vederlag viser sig at være uforholdsmæssigt lavt i forhold til de indtægter, der genereres af filmen.

Ophavsretligt beskyttede værker er skabt til at blive brugt og delt med et publikum. Ethvert arbejde, der ikke udnyttes, er et tab for europæisk kultur. Men nogle gange bliver værker låst fast i langsigtede kontrakter, og skabere har ingen måde at genforhandle, selvom der ikke er nogen udnyttelse. Tilbagekaldelsesmekanismen giver ophavsmænd mulighed for at tilbagetage deres rettigheder, hvis deres værker slet ikke udnyttes.

En række proceduremæssige garantier, som medlemsstaterne kan supplere på et sektorspecifikt grundlag, vil sikre, at der tages hensyn til producenternes, udgivernes og investorernes legitime interesser. Tilbagekaldelsesmekanismen kan f.eks. kun anvendes i rimelig tid efter indgåelsen af licensaftalen. Ophavsmændene skal også underrette deres producenter eller udgivere om deres hensigt om at tilbagekalde rettighederne inden for en rimelig frist. Dette er for at sikre, at producenten eller udgiveren har mulighed for at begynde at udnytte værket, hvis de ønsker det.

Undtagelser fra eller begrænsninger af en eneret gør det muligt for den person, der er omfattet af undtagelsen, uanset om det er en enkeltperson eller en institution, at anvende beskyttet indhold uden forudgående tilladelse fra rettighedshaverne. Der findes undtagelser og begrænsninger for at lette brugen af ophavsretligt beskyttet indhold under visse omstændigheder, der er særligt relevante for mål af almen interesse såsom uddannelse, forskning og kultur.

De eksisterende EU-regler om ophavsret, der går tilbage til begyndelsen af 2000'erne, giver medlemsstaterne mulighed for at indføre undtagelser fra ophavsretten på disse områder uden at forpligte dem til at gøre det. Det nye direktiv bringer EU's ramme for undtagelser op på et højere niveau med hensyn til digital anvendelse på visse områder såsom uddannelse, forskning og kulturarv. Det forpligter medlemsstaterne til at indføre fem obligatoriske undtagelser.

Det drejer sig om:

1. tekst- og datamining (TDM) til forskningsformål
2. en generel TDM-undtagelse, der rækker ud over forskningsområdet
3. undervisningsformål
4. bevarelse af kulturarven
5. anvendelse af værker, der ikke længere forhandles, i særlige tilfælde, hvor der ikke kan indgås licenser til disse anvendelser, fordi der ikke findes nogen kollektiv forvaltningsorganisation, der kan udstede dem.

Disse nye undtagelser åbner op for de muligheder, som digitale teknologier giver for forskning, uddannelse og bevarelse og formidling af kulturarv, idet der også tages hensyn til onlineanvendelse og grænseoverskridende anvendelse af ophavsretligt beskyttet materiale.

Direktivet indeholder en ny undtagelse for tekst- og datamining til videnskabelige forskningsformål og giver forskerne større retssikkerhed.

Tekst- og datamining er en automatiseret proces, der gør det muligt at indsamle oplysninger gennem højhastighedsmaskineaflæsning af massive mængder data og tekster. De nye regler gør det muligt for forskere at anvende denne teknologi på et stort antal videnskabelige tidsskrifter, som deres forskningsorganisationer har abonneret på, uden at det er nødvendigt at anmode om tilladelse til tekst- og datamining.

Det nye direktiv vil således sætte skub i europæisk topforskning med potentiale til at lette opdagelsen af kure mod sygdomme som kræft eller genetiske og sjældne sygdomme.

Direktivet indeholder en anden, mere generel undtagelse for tekst- og datamining, som medlemsstaterne skal gennemføre i deres lovgivning. Denne undtagelse rækker ud over forskningen. Den finder anvendelse på alle modtagere med hensyn til indhold, som de har lovlig adgang til, herunder indhold, der er offentligt tilgængeligt online.

Den nye bestemmelse omfatter f.eks. dataanalyse af indhold via internettet med henblik på markedsundersøgelser, maskinlæring og undersøgende journalistik. Det vil fremme udviklingen af dataanalyse og kunstig intelligens i EU.

Den nye undervisningsundtagelse omfatter digital anvendelse af ophavsretligt beskyttet indhold til undervisningsbrug. Dette vil f.eks. sikre, at uddannelsesinstitutioner kan stille undervisningsmateriale eller onlinekurser til rådighed for fjernstuderende i andre medlemsstater gennem deres sikre elektroniske miljø, f.eks. et universitets intranet eller en skoles virtuelle læringsmiljø.

Ja, på den ene side vil de nye regler gøre det muligt for biblioteker og andre kulturarvsinstitutioner såsom arkiver, biblioteker eller museer at lave kopier af EU's kulturarv, der er beskyttet af ophavsret og beslægtede rettigheder, for at bevare den ved hjælp af moderne digitale teknikker.

De vil også gøre det lettere for kulturarvsinstitutioner at indgå licenser med forvaltningsselskaber, som dækker alle værker, der ikke længere forhandles, i deres samlinger. Dette vil i væsentlig grad lette anvendelsen af værker, der ikke længere er kommercielt tilgængelige, samtidig med at det sikres, at rettighedshavernes rettigheder beskyttes fuldt ud. Det vil gøre det muligt for kulturarvsinstitutioner at digitalisere og stille deres samlinger af værker, der ikke længere forhandles, til rådighed til gavn for den europæiske kultur og alle borgere.

Denne mekanisme suppleres af en undtagelse, der finder anvendelse i særlige tilfælde, hvor der ikke findes nogen kollektiv forvaltningsorganisation, der kan give kulturarvsinstitutioner licens til brug af værker, der ikke længere forhandles.

Når et kunstværk ikke længere er ophavsretligt beskyttet, falder det ind under det, som den juridiske terminologi kalder "offentligt domæne". I sådanne tilfælde bør enhver frit kunne fremstille, bruge og dele kopier af det pågældende værk, det være sig et foto, et gammelt maleri eller en statue. Dette er imidlertid ikke altid tilfældet i øjeblikket, da nogle medlemsstater yder ophavsretlig beskyttelse til kopier af disse kunstværker.

Det nye direktiv sikrer, at alle brugere er i stand til at formidle kopier af kunstværker, der er offentligt tilgængelige, online med fuld retssikkerhed. For eksempel vil enhver kunne kopiere, bruge og dele onlinebilleder af malerier, skulpturer og kunstværker i det offentlige domæne, der er tilgængelige på internettet, og genbruge dem, herunder til kommercielle formål eller uploade dem på Wikipedia.

Direktivet indfører en ny licensordning for værker, der ikke længere forhandles. Disse omfatter bøger, film og andre værker, der stadig er beskyttet af ophavsret, men som ikke længere kan findes kommercielt. Dette vil gøre det meget lettere for kulturarvsinstitutioner såsom biblioteker, arkiver og museer at opnå de nødvendige licenser til at formidle den kulturarv, der findes i deres samlinger, til offentligheden, navnlig online og på tværs af grænserne. Og det gør det lettere for kulturarvsinstitutioner at opnå licenser, der forhandles med de kollektive forvaltningsorganisationer, der repræsenterer de relevante rettighedshavere.

De nye regler indeholder også en ny obligatorisk undtagelse fra ophavsretten, hvis der ikke er nogen repræsentativ kollektiv forvaltningsorganisation, der repræsenterer rettighedshaverne på et bestemt område, og kulturarvsinstitutioner derfor ikke har en modpart til at forhandle en licens med. Denne såkaldte "fall back"-undtagelse giver kulturarvsinstitutioner mulighed for at gøre værker, der ikke længere forhandles, tilgængelige på ikkekommercielle websteder.

Den afgørende rolle i det nye system spilles af den offentligt tilgængelige europæiske onlineportal for gennemsigtighed, der drives af Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO): Out-of-Commerce Works-portalen. Det er den vigtigste reklameforanstaltning i denne nye ordning.

Relevante oplysninger vil blive registreret på portalen med henblik på nem og effektiv identifikation af værker, der ikke længere forhandles, samt for at gøre det lettere for rettighedshaverne til disse værker at udøve deres rettigheder.

For at lære mere kan du besøge Out-Of-Commerce Works Portal.

Den nye bestemmelse om kollektive licenser med udvidet virkning giver medlemsstaterne mulighed for at tillade kollektive forvaltningsorganisationer at indgå licenser, der dækker ikkemedlemmers rettigheder, på visse betingelser. Denne mekanisme letter clearingen af rettigheder på områder, hvor individuelle licenser ellers kan være for byrdefulde for brugerne. Bestemmelsen indeholder en række garantier, der beskytter rettighedshavernes interesser.

På trods af on demand-tjenesters stigende popularitet (f.eks. Netflix, Amazon Video, Universcine, Filmin, Maxdome og ChiliTV) er der relativt få audiovisuelle værker i EU, der er tilgængelige på video on demand-platforme (VoD). Forhandlingsmekanismen består af en mægler eller et neutralt organ, der vil bidrage til at nå frem til kontraktlige aftaler og løse problemer i forbindelse med licensering af rettigheder til at gøre film og serier tilgængelige på VoD-platforme. Flere licenser betyder, at flere europæiske audiovisuelle værker vil være tilgængelige på VoD-platforme. Virkningen vil også være positiv for typen og mangfoldigheden af værker, der stilles til rådighed på VoD-platforme.