Ophavsretsreform: Spørgsmål og svar

Ophavsretsdirektivet er en ny EU-retsakt, som bringer ophavsretsreglerne i Europa ajour med onlineverdenen. Den har til formål at skabe en omfattende ramme, som vil være til gavn for en bred vifte af aktører, der handler i det digitale miljø: internetbrugere, kunstnere, journalister og pressen, film- og musikproducenter, onlinetjenester, biblioteker, forskere, museer og universiteter med mere.

Det nye direktiv om ophavsret:

• Giver mere retfærdige regler for et mere velfungerende marked for ophavsret. Den indfører nemlig en ny ret for presseudgivere til at modtage vederlag for onlinetjenesteudbyderes brug af aviser og blade. Det indfører også nye regler, der styrker rettighedshavernes stilling, f.eks. musik- og filmproducenter samt forvaltningsselskaber, der handler på deres vegne, med hensyn til at forhandle og modtage betaling for onlineudnyttelse af deres indhold via platforme med brugeruploadet indhold. Og der indføres nye regler, som sikrer et rimeligt vederlag til individuelle ophavsmænd såsom forfattere, journalister, musikere og skuespillere.
• sikrer mere grænseoverskridende og onlineadgang til ophavsretligt beskyttet indhold for borgerne ved at øge tilgængeligheden af audiovisuelle værker på video on demand-platforme, lette digitaliseringen og udbredelsen af værker, der ikke længere forhandles, og sikre, at kopier af kunstværker, der er offentligt tilgængelige, frit kan vises online og med fuld retssikkerhed;
• Giver bredere muligheder for at anvende ophavsretligt beskyttet materiale til uddannelse, forskning og bevarelse af kulturarven, moderniserer og tilpasser ophavsretlige undtagelser, så disse anvendelser passer til teknologiske ændringer, og tillader digitale og grænseoverskridende anvendelser.
• Forbedrer dataøkonomien: De nye regler om tekst- og datamining vil sætte skub i europæisk forskning og fremme udviklingen af dataanalyse og kunstig intelligens i Europa.

Ophavsretsdirektivet begrænser ikke onlinefriheden og er heller ikke rettet mod brugere og deres adfærd online, herunder deres mulighed for at uploade og dele indhold. Ytringsfriheden er en af de grundlæggende rettigheder, som Den Europæiske Union anerkender, og det samme gælder beskyttelsen af intellektuel ejendomsret.

Lad os tage et eksempel: De nye regler, der gælder for brugen af pressepublikationer online, vil kun gælde for kommercielle tjenester såsom nyhedsaggregatorer og ikke for brugerne. Det betyder, at internetbrugere fortsat vil kunne dele sådant indhold på sociale medier og linke til onlineaviser.

De nye bestemmelser om brugeruploadede platforme vil lette indgåelsen af licenser mellem kommercielle aktører og bidrage til at forbedre ophavsmændenes vederlag. Disse regler er ikke rettet mod internetbrugere. Brugerne vil drage fordel af en bred vifte af fælles regler, der gælder for dem overalt i EU, og som vil sikre deres ytringsfrihed, når de uploader ophavsretligt beskyttet indhold på onlineplatforme. De vil også drage fordel af en solid klagemekanisme til at anfægte uberettiget fjernelse af deres indhold fra onlineplatforme.

Nej. Direktivet pålægger ikke nogen uploadfiltre og kræver heller ikke, at brugeruploadede platforme anvender nogen specifik teknologi til at genkende ulovligt indhold. I henhold til de nye regler skal visse onlineplatforme indgå licensaftaler med rettighedshavere, f.eks. musik- eller filmproducenter, om brug af musik, videoer eller andet ophavsretligt beskyttet indhold.

Hvis der ikke indgås licenser, skal disse platforme gøre deres bedste for at sikre, at indhold, der ikke er godkendt af rettighedshaverne, ikke er tilgængeligt på deres websted. Forpligtelsen til "best effort" foreskriver ikke nogen specifikke midler eller teknologi. Den finder kun anvendelse i tilfælde, hvor de onlineplatforme, der er omfattet af direktivet, og rettighedshaverne ikke har indgået licensaftaler om brug af ophavsretligt beskyttet indhold, og kun for specifikt indhold, der er identificeret af rettighedshaverne.

Direktivet forbyder udtrykkeligt medlemsstaterne at indføre en generel overvågningsforpligtelse for brugeruploadet indhold på onlineplatforme.

Nej. Det er derimod specifikt tilladt at uploade memes og andet indhold, der er genereret af brugere med henblik på citat, kritik, anmeldelse, karikatur, parodi og pastiche (som GIF'er eller lignende). Brugerne kan fortsat uploade sådant indhold online, men de nye regler skaber klarhed og gælder i alle EU's medlemsstater.

Indtil nu har undtagelser fra ophavsretten, der tillader disse anvendelser, kun været fakultative, og det stod medlemsstaterne frit for ikke at gennemføre dem. I henhold til det nye direktiv om ophavsret er dette ikke længere tilfældet: Medlemsstaterne er forpligtet til at tillade disse anvendelser. Dette er et særligt vigtigt skridt for ytringsfriheden online.

Et af direktivets mål er at gøre det lettere for ophavsmænd og rettighedshavere at forhandle betingelserne for udnyttelsen af deres værker online og modtage betaling for visse platformes onlineanvendelse af deres indhold baseret på modellen med "brugeruploadet indhold". Faktisk kræver de nye regler om ophavsret, at disse onlineplatforme indhenter tilladelse fra rettighedshaverne til brug af ophavsretligt beskyttet indhold.

Hvis der ikke opnås nogen tilladelse, f.eks. fordi rettighedshaverne ikke ønsker at give den, skal onlineplatformene gøre deres bedste for at sikre, at indhold, som rettighedshaverne ikke har givet tilladelse til, og som de har givet platformene relevante og nødvendige oplysninger om, ikke er tilgængeligt.

Når de modtager en meddelelse fra rettighedshaverne, skal de desuden fjerne specifikt uautoriseret indhold fra deres websteder. Endelig indeholder direktivet om ophavsret en særlig ordning for nystartede virksomheder og mindre virksomheder for at undgå at lægge en uforholdsmæssig stor byrde på små og unge platforme.

De nye regler giver brugerne flere garantier, når de uploader og deler indhold på platforme, der uploades af brugerne. De sikrer, at alle brugere, uanset hvor i EU de befinder sig, kan påberåbe sig undtagelser fra ophavsretten, som er særlig vigtige for ytringsfriheden.

Direktivet giver brugerne mulighed for frit at anvende indhold til citater, kritik, anmeldelser, karikaturer, parodier og pastiche. Disse undtagelser er i øjeblikket valgfrie for medlemsstaterne. I henhold til de nye regler skal medlemsstaterne gennemføre disse undtagelser i deres nationale retssystemer. Dette sikrer en ensartet beskyttelse af brugernes rettigheder og interesser i hele Den Europæiske Union.

Konkret står det brugerne frit for at uploade og dele indhold online såsom memes, GIF'er og anmeldelser uden frygt for at krænke ophavsretten i nogen af medlemsstaterne. Takket være det nye direktiv vil brugerne automatisk være omfattet af licenser, der er indgået mellem rettighedshavere og onlineplatforme. Som følge heraf kan de dele og bruge alt indhold online, der er omfattet af disse licenser, såsom sange og musikvideoer.

Desuden indeholder det nye direktiv om ophavsret bestemmelser om en solid klage- og erstatningsmekanisme, som giver brugerne mulighed for at anfægte uberettiget fjernelse af deres indhold fra onlineplatforme. Medlemsstaterne skal også indføre alternative tvistbilæggelsesordninger med specifikke sikkerhedsforanstaltninger for at sikre en hurtig og effektiv procedure. Denne procedure berører ikke brugernes ret til at gå til de nationale domstole for at gøre deres rettigheder gældende som udtrykkeligt fastsat i de nye regler.

Endelig fremgår det af direktivet, at medlemsstaterne ikke må pålægge platforme en generel overvågningsforpligtelse, og at de skal gennemføre de nye regler i fuld overensstemmelse med EU's databeskyttelseslovgivning. Så de nye regler om ophavsret begrænser ikke brugernes rettigheder eller kreativitet. Tværtimod bidrager de til at stimulere mangfoldigt og kreativt indhold ved at give brugerne større retssikkerhed og ved at øge vederlaget til ophavsmænd og dem, der investerer i kreativt indhold.

De nye regler om ophavsret på platforme, der uploades af brugerne, omfatter onlinetjenester, der lagrer og giver offentlig adgang til et stort antal værker med gevinst for øje. Nogle onlinetjenester er udtrykkeligt udelukket fra direktivets anvendelsesområde, herunder:

• ikke-for-profit online encyklopædier såsom Wikipedia;
• almennyttige uddannelses- og videnskabsdatabaser, open source-softwareudvikling og -delingsplatforme såsom GitHub
• udbydere af elektroniske kommunikationstjenester såsom WhatsApp
• onlinemarkedspladser såsom eBay
• cloudtjenester mellem virksomheder og cloudtjenester, der giver brugerne mulighed for at uploade indhold til eget brug, f.eks. Dropbox.

I henhold til det nye direktiv om ophavsret nyder nye mikroplatforme og små platforme godt af en lempeligere ordning i tilfælde, hvor rettighedshaverne ikke har givet nogen tilladelse. Dette vedrører onlineplatforme, der har eksisteret i mindre end tre år, og som har en omsætning på under 10 mio. EUR.

Hvis de ikke indgår en licensaftale med rettighedshaverne om brug af ophavsretligt beskyttet indhold, skal disse små virksomheder kun handle hurtigt for at fjerne de uautoriserede værker fra deres websted efter at være blevet underrettet af rettighedshaverne. Men når disse små virksomheders publikum når op på 5 millioner unikke seere hver måned, skal de også gøre deres bedste for at sikre, at værker, som rettighedshaverne har anmeldt til dem, ikke vises igen på deres websted på et senere tidspunkt.

Almennyttige encyklopædier, såsom Wikipedia, er specifikt udelukket fra definitionen af "udbydere af onlineindholdsdelingstjenester" og er derfor ikke omfattet af de nye regler om brugeruploadede platforme. Så internetbrugere kan fortsætte med at uploade indhold på Wikipedia og andre lignende platforme, som de gør i dag. Andre platforme såsom markedspladser, softwareudviklings- og delingsplatforme og visse cloudtjenester er udtrykkeligt udelukket.

Kvalitetsjournalistik er et centralt element i ethvert demokratisk samfund. Presseforlagsbranchen har brug for et mere retfærdigt marked og det bedst mulige miljø for at udvikle innovative forretningsmodeller og fortsætte med at tilbyde kvalitetsindhold online.

Det nye direktiv om ophavsret giver presseudgivere en ny ret til at styrke deres forhandlingsposition og forbedre deres vederlag, når de forhandler om onlineplatformes anvendelse af deres indhold. Det er en rettighed, der svarer til den, som musik- eller filmproducenter allerede har.

Denne forbedrede forhandlingsposition gør det muligt for udgivere at forhandle mere retfærdige licenser for deres indhold. Direktivet fastsætter, at journalister bør modtage en passende andel af indtægterne fra onlineanvendelse af pressepublikationer for at sikre, at de også drager økonomisk fordel af presseudgivernes rettigheder. 

Disse regler gælder kun for onlinetjenesteudbyderes anvendelse af pressepublikationer og udelukker udtrykkeligt individuelle brugeres anvendelse. Den måde, hvorpå internetbrugere kan dele pressepublikationer, ændrer sig derfor ikke. De nye regler påvirker heller ikke tilgængeligheden af oplysninger online.

De nye rettigheder, der er tildelt presseudgivere i direktivet om ophavsret, giver dem mulighed for at tillade eller forbyde platformes onlineanvendelse af deres pressepublikationer. Udgiverne kan frit fastsætte betingelserne for at tillade brugen af deres indhold: de kan gøre det gratis eller mod betaling i overensstemmelse med deres egne forretningsmodeller. Enhver udgiver, lille eller stor, der giver gratis licenser til brug af deres indhold, kan fortsætte med at gøre det.

Nej, direktivet indfører ikke en hyperlinkskat. Hyperlinking er udtrykkeligt udelukket fra det nye direktivs anvendelsesområde, hvilket betyder, at enhver bruger fortsat frit kan linke til ethvert websted, herunder til onlineaviser.

Nej. Direktivet udelukker udtrykkeligt "individuelle ord og meget korte uddrag" af pressepublikationer — undertiden benævnt "uddrag" — fra direktivets anvendelsesområde. Det betyder, at de kan anvendes uden tilladelse og gratis. Desuden finder de nye regler kun anvendelse på kommercielle tjenesters onlineanvendelse, f.eks. nyhedsaggregatorer, og individuelle brugeres anvendelse af pressepublikationer er udtrykkeligt udelukket.

Direktivet anerkender den afgørende rolle, som kvalitetsjournalistik spiller for demokratiske og pluralistiske samfund. Journalister vil drage fordel af både indtægterne fra den nye ret, der gives til presseudgivere, og af de nye bestemmelser om et rimeligt vederlag til ophavsmænd og udøvende kunstnere.

Direktivet sikrer, at alle journalister vil nyde godt af øget beskyttelse i hele EU. Det vil den gøre ved at gøre det lettere for presseudgivere at forhandle med onlineplatforme og ved at fremme synligheden af pressepublikationer online. Dette bør sikre, at nye rettigheder, der gives til presseudgivere, har en positiv indvirkning på journalister.

De nye regler sikrer også, at journalister modtager en passende andel af indtægterne fra de nye presseudgiveres rettigheder. Og journalister er omfattet af princippet om passende og forholdsmæssig aflønning og af andre regler, der beskytter individuelle ophavsmænd. De vil regelmæssigt modtage oplysninger om udnyttelsen af deres presseartikler og have ret til en yderligere andel af fordelene, hvis deres artikler har opnået en uventet succes.

Det nye direktiv om ophavsret har til formål at styrke individuelle ophavsmænds stilling, f.eks. skuespillere, musikere, journalister og forfattere, når de forhandler med deres kontraktpartnere, f.eks. forlag og producenter. Dette bør hjælpe dem med at få et rimeligt vederlag for udnyttelsen af deres værker og fremførelser.

Direktivet indeholder fem forskellige foranstaltninger, der har til formål at styrke ophavsmænds og udøvende kunstneres stilling, og som finder anvendelse for første gang i hele EU. Det drejer sig bl.a. om:

1. princippet om passende og forholdsmæssig aflønning af ophavsmænd
2. en gennemsigtighedsforpligtelse for at hjælpe ophavsmænd med at få adgang til flere oplysninger om udnyttelsen af deres værker og fremførelser
3. en kontraktjusteringsmekanisme, der gør det muligt for ophavsmænd at opnå en rimelig andel, når det oprindeligt aftalte vederlag bliver uforholdsmæssigt lavt i forhold til deres værks eller fremførelses succes
4. en mekanisme for tilbagekaldelse af rettigheder, der gør det muligt for ophavsmænd at tage deres rettigheder tilbage, når deres værker ikke udnyttes
5. en tvistbilæggelsesprocedure for ophavsmænd og udøvende kunstnere.

Med de nye regler skal de enheder, som ophavsmændene har tildelt deres rettigheder, dele oplysninger om anvendelsen af værker med ophavsmændene. Dette bør navnlig ske med hensyn til de genererede indtægter. Enheder kan f.eks. omfatte film- og musikproducenter eller forlag. Skaberne omfatter skuespillere, musikere, journalister, forfattere og meget mere. 

Ophavsmændene vil blive bedre informeret om udnyttelsen af deres værker og vil være bedre i stand til at vurdere deres økonomiske værdi og opnå et mere rimeligt vederlag herfor. Takket være de nye regler vil en manuskriptforfatter f.eks. regelmæssigt modtage oplysninger fra filmproducenten om udnyttelsen af den film, han eller hun har bidraget til, herunder om de genererede indtægter. Hvis filmen opnår uventet succes og genererer langt flere indtægter end oprindeligt forventet, kan de oplysninger, der opnås på denne måde, danne grundlag for en gennemgang af vederlaget til manuskriptforfatteren gennem en kontraktjusteringsmekanisme.

Kontraktjusteringsmekanismen, også kendt som "bedre sælger-klausulen", giver en ophavsmand mulighed for at få en yderligere andel af sin succes, hvis det oprindeligt aftalte vederlag er klart uforholdsmæssigt i forhold til de genererede indtægter. Dette kan være en forfatter eller en musiker, hvis arbejde eller præstation har opnået en uventet succes.

Denne mekanisme har eksisteret i flere medlemsstater i lang tid og er nu udvidet til at omfatte hele Den Europæiske Union. Den griber ikke ind i aftalefriheden, da den har til formål at genoprette den oprindelige balance i kontrakterne i ophavsmændenes interesse. Det er meningen, at det skal finde anvendelse i ekstraordinære situationer for at sikre retfærdighed.

Takket være denne mekanisme vil en manuskriptforfatter også kunne anmode om yderligere vederlag fra producenten, hvis det aftalte vederlag viser sig at være uforholdsmæssigt lavt i forhold til filmens indtægter.

Ophavsretligt beskyttede værker er skabt til at blive brugt og delt med et publikum. Ethvert arbejde, der ikke udnyttes, er et tab for den europæiske kultur. Men nogle gange bliver værker låst fast i langsigtede kontrakter, og skaberne har ingen mulighed for at genforhandle, selvom der ikke er nogen udnyttelse. Tilbagekaldelsesmekanismen giver ophavsmænd mulighed for at tage deres rettigheder tilbage, hvis deres værker slet ikke udnyttes.

En række proceduremæssige garantier, som medlemsstaterne kan supplere på et sektorspecifikt grundlag, vil sikre, at der tages hensyn til producenternes, udgivernes og investorernes legitime interesser. Tilbagekaldelsesmekanismen kan f.eks. først anvendes en rimelig tid efter indgåelsen af licensaftalen. Ophavsmænd skal også underrette deres producenter eller udgivere om deres hensigt om at tilbagekalde rettighederne inden for en rimelig frist. Dette er for at sikre, at producenten eller udgiveren har mulighed for at begynde at udnytte værket, hvis de ønsker det.

Undtagelser fra eller begrænsninger af en eneret giver den person, der er omfattet af undtagelsen, uanset om det er en enkeltperson eller en institution, mulighed for at anvende beskyttet indhold uden forudgående tilladelse fra rettighedshaverne. Der findes undtagelser og begrænsninger for at lette brugen af ophavsretligt beskyttet indhold under visse omstændigheder, der er særligt relevante for mål af almen interesse såsom uddannelse, forskning og kultur.

De eksisterende EU-regler om ophavsret, der går tilbage til begyndelsen af 2000'erne, giver medlemsstaterne mulighed for at indføre undtagelser fra ophavsretten på disse områder uden at forpligte dem til at gøre det. Det nye direktiv bringer EU's ramme for undtagelser i overensstemmelse med digitale anvendelser på visse områder såsom uddannelse, forskning og kulturarv. Det forpligter medlemsstaterne til at indføre fem obligatoriske undtagelser.

Det drejer sig om:

1. tekst- og datamining (TDM) til forskningsformål
2. en generel TDM-undtagelse, der rækker ud over forskningsområdet
3. undervisningsformål
4. bevarelse af kulturarven
5. anvendelse af værker, der ikke længere forhandles, i særlige tilfælde, hvor licenser til disse anvendelser ikke kan indgås, fordi der ikke findes nogen kollektiv forvaltningsorganisation, der kan udstede dem.

Disse nye undtagelser åbner op for de muligheder, som digitale teknologier giver for forskning, uddannelse og bevarelse og formidling af kulturarv, idet der også tages hensyn til onlineanvendelse og grænseoverskridende anvendelse af ophavsretligt beskyttet materiale.

Direktivet indeholder en ny undtagelse for tekst- og datamining til videnskabelige forskningsformål og giver forskerne større retssikkerhed.

Tekst- og datamining er en automatiseret proces, der gør det muligt at indsamle oplysninger gennem højhastighedsmaskinlæsning af massive mængder data og tekster. De nye regler giver forskere mulighed for at anvende denne teknologi på et stort antal videnskabelige tidsskrifter, som deres forskningsorganisationer har tilsluttet sig, uden at det er nødvendigt at anmode om tilladelse til tekst- og datamining.

Det nye direktiv vil således sætte skub i europæisk forskning i topklasse med potentiale til at lette opdagelsen af kure mod sygdomme som kræft eller genetiske og sjældne sygdomme.

Direktivet indeholder en anden, mere generel undtagelse for tekst- og datamining, som medlemsstaterne skal gennemføre i deres lovgivning. Denne undtagelse rækker ud over forskning. Den finder anvendelse på alle modtagere med hensyn til indhold, som de har lovlig adgang til, herunder indhold, der er offentligt tilgængeligt online.

Den nye bestemmelse omfatter f.eks. dataanalyser af indhold over internettet med henblik på markedsundersøgelser, maskinlæring og undersøgende journalistik. Det vil fremme udviklingen af dataanalyse og kunstig intelligens i EU.

Den nye undervisningsundtagelse omfatter digitale anvendelser af ophavsretligt beskyttet indhold til undervisningsbrug. Dette vil f.eks. sikre, at uddannelsesinstitutioner kan stille undervisningsmateriale eller onlinekurser til rådighed for fjernstuderende i andre medlemsstater gennem deres sikre elektroniske miljø, f.eks. et universitets intranet eller en skoles virtuelle læringsmiljø.

Ja, på den ene side vil de nye regler gøre det muligt for biblioteker og andre kulturarvsinstitutioner, f.eks. arkiver, biblioteker eller museer, at lave kopier af EU's kulturarv, der er beskyttet af ophavsret og beslægtede rettigheder, for at bevare den ved hjælp af moderne digitale teknikker.

De vil også gøre det lettere for kulturarvsinstitutioner at indgå licenser med forvaltningsselskaber, som dækker alle værker i deres samlinger, der ikke længere forhandles. Dette vil i væsentlig grad lette anvendelsen af værker, der ikke længere er kommercielt tilgængelige, samtidig med at det sikres, at rettighedshavernes rettigheder beskyttes fuldt ud. Det vil gøre det muligt for kulturarvsinstitutioner at digitalisere og stille deres samlinger af værker, der ikke længere forhandles, til rådighed til gavn for den europæiske kultur og for alle borgere.

Denne mekanisme suppleres af en undtagelse, der finder anvendelse i særlige tilfælde, hvor der ikke findes nogen kollektiv forvaltningsorganisation, der kan licensere anvendelsen af værker, der ikke længere forhandles, til kulturarvsinstitutioner.

Når et kunstværk ikke længere er ophavsretligt beskyttet, falder det ind under det, som den juridiske terminologi kalder "offentligt domæne". I sådanne tilfælde bør enhver frit kunne fremstille, bruge og dele kopier af værket, det være sig et foto, et gammelt maleri eller en statue. Dette er imidlertid ikke altid tilfældet på nuværende tidspunkt, da nogle medlemsstater yder ophavsretlig beskyttelse af kopier af disse kunstværker.

Det nye direktiv sikrer, at alle brugere er i stand til at formidle kopier af kunstværker, der er offentligt tilgængelige, online med fuld retssikkerhed. Alle vil f.eks. kunne kopiere, bruge og dele onlinefotos af malerier, skulpturer og kunstværker, der er offentligt tilgængelige på internettet, og genbruge dem, herunder til kommercielle formål, eller uploade dem på Wikipedia.

Direktivet indfører en ny licensordning for værker, der ikke længere forhandles. Disse omfatter bøger, film og andre værker, der stadig er beskyttet af ophavsret, men ikke kan findes kommercielt længere. Dette vil gøre det meget lettere for kulturarvsinstitutioner, såsom biblioteker, arkiver og museer, at opnå de nødvendige licenser til at formidle kulturarven i deres samlinger til offentligheden, navnlig online og på tværs af grænserne. Og det gør det lettere for kulturarvsinstitutioner at opnå licenser, der er forhandlet med de kollektive forvaltningsorganisationer, der repræsenterer de relevante rettighedshavere.

De nye regler indeholder også en ny obligatorisk undtagelse fra ophavsretten, hvis der ikke er nogen repræsentativ kollektiv forvaltningsorganisation, der repræsenterer rettighedshaverne på et bestemt område, og kulturarvsinstitutioner derfor ikke har en modpart til at forhandle en licens med. Denne såkaldte "fallback"-undtagelse giver kulturarvsinstitutioner mulighed for at gøre værker, der ikke længere forhandles, tilgængelige på ikkekommercielle websteder.

Den afgørende rolle i det nye system spilles af den offentligt tilgængelige europæiske onlineportal for gennemsigtighed, der drives af Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO): Ud-af-handel Works Portal. Det er den vigtigste foranstaltning til offentliggørelse af denne nye ordning.

Der vil blive registreret relevante oplysninger på portalen med henblik på nem og effektiv identifikation af værker, der ikke længere forhandles, og for at gøre det lettere for rettighedshaverne til disse værker at udøve deres rettigheder.

Hvis du vil vide mere, kan du besøge Out-Of-Commerce Works Portal.

Den nye bestemmelse om kollektive licenser med udvidet virkning giver medlemsstaterne mulighed for at tillade kollektive forvaltningsorganisationer at indgå licenser, der dækker ikke-medlemmers rettigheder, på visse betingelser. Denne mekanisme letter clearingen af rettigheder på områder, hvor individuelle licenser ellers kan være for byrdefulde for brugerne. Bestemmelsen indeholder en række garantier, der beskytter rettighedshavernes interesser.

På trods af den stigende popularitet af on demand-tjenester (såsom Netflix, Amazon Video, Universcine, Filmin, Maxdome og ChiliTV) er relativt få audiovisuelle værker fra EU tilgængelige på video-on-demand-platforme (VoD). Forhandlingsmekanismen består af en mægler eller et neutralt organ, der vil bidrage til at indgå kontraktlige aftaler og løse problemer i forbindelse med licensering af rettigheder til at gøre film og serier tilgængelige på VoD-platforme. Flere licenser betyder, at flere europæiske audiovisuelle værker vil være tilgængelige på VoD-platforme. Virkningen vil også være positiv for typen og mangfoldigheden af værker, der stilles til rådighed på VoD-platforme.