benchmark for e-forvaltning 2021

Covid-19-pandemien har ikke kun medført turbulens, den har også stimuleret modstandsdygtighed og innovation og dermed sat skub i digitaliseringen af EU's økonomi og samfund, hvilket omfatter, hvordan regeringerne leverer deres tjenester.

Benchmarket for e-forvaltning sammenligner, hvordan regeringerne leverer digitale offentlige tjenester i hele Europa. Det er blevet et internationalt anerkendt studie, der kaster lys over e-forvaltning i 36 europæiske lande ved at evaluere såkaldte livsbegivenheder baseret på specifikke indikatorer. Life-begivenhederne omfatter pakker af offentlige tjenester, der støtter borgere eller iværksættere gennem vigtige punkter i deres liv, såsom fødsel af et barn eller virksomhedsetablering.

Disse indikatorer er grupperet inden for 4 vigtigste benchmarks på højeste niveau:

• User Centricity — angiver, i hvilket omfang en tjeneste leveres online, dens mobile venlighed og brugervenlighed med hensyn til tilgængelige onlinestøtte- og feedbackmekanismer.
• Gennemsigtighed — angiver, i hvilket omfang regeringerne er gennemsigtige med hensyn til:
  • Leveringsprocessen
  • offentlige organisationers ansvar og resultater
  • Personoplysninger, der behandles i offentlige tjenester.
• Mobilitet på tværs af grænserne — angiver, i hvilket omfang brugere af offentlige tjenester fra et andet europæisk land kan benytte onlinetjenesterne.
• Nøglepersoner — angiver, i hvilket omfang der er indført tekniske og organisatoriske forudsætninger for levering af e-forvaltningstjenester, f.eks. elektronisk identifikation og autentiske kilder.

Dette års analyse gav anledning til følgende vigtige politiske konklusioner:

• Som reaktion på covid-19-krisen har Life-arrangementerne for karriere- og virksomhedsetablering vist, at de europæiske forvaltninger har det, der er nødvendigt for at opbygge digitale tjenester. Flere regeringsområder kunne indhente efterslæbet.
• Statslige tjenester er bedre end de lokale og regionale tjenester. Digitalisering af tjenester giver mulighed for at strømline offentlige rejser på tværs af flere offentlige enheder.
• Erhvervstjenester er mere digitale end borgertjenester.
• Nationale brugere har en fordel i forhold til grænseoverskridende brugere. Mindre end halvdelen af de tjenester, der er tilgængelige på nationalt plan, kan leveres online af grænseoverskridende brugere.

Et studie fra McKinsey har vist, at covid-19-pandemien har fremskyndet digitaliseringen med 7 år globalt. Det har således medført turbulens, men også stimuleret modstandsdygtighed og innovation ved at fremme digitaliseringen af offentlige tjenester.

Det er klart, at fremme af regeringernes digitale omstilling fortsat er en klar prioritet for EU: Medlemsstaterne planlægger at foretage betydelige investeringer for yderligere at digitalisere deres offentlige forvaltninger under genopretnings- og resiliensfaciliteten, og Kommissionen har fremsat et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om oprettelse afpolitikprogrammet for 2030 for envej mod det digitale årti.

I den forbindelse er benchmarket for e-forvaltning afgørende for at kunne spore fortsatte forbedringer inden for offentlige onlinetjenester. Mens tendensanalyser kan pege på, hvilke områder og hvordan regeringerne har forbedret sig, kan de indhøstede erfaringer bidrage til at fremskynde fremskridtene på den ambitiøse vej mod at nå målene for det digitale årti.