GettyImages
Konsekvensanalyse
Undersøgelser til støtte for konsekvensanalysen
1. Undersøgelse til støtte for en konsekvensanalyse om øget anvendelse af data i Europa
Undersøgelsen blev gennemført i 2 faser.
Opgave 1 gav input til den konsekvensanalyse, der ledsager forslaget til forordning om europæisk datastyring (forordningen om datastyring, vedtaget den 25. november 2020). Den fokuserede på elementer, der skal stimulere tilgængeligheden af data til brug og styrke datastyringsmekanismer i EU, såsom:
- fremme sekundær anvendelse af følsomme oplysninger, som den offentlige sektor er i besiddelse af
- etablering af en certificeringsordning for dataaltruistiske mekanismer
- oprettelse af en europæisk struktur for forvaltningsaspekter af datadeling
- etablering af en certificeringsramme for dataformidlere.
Opgave 2 gav input til den konsekvensanalyse, der ledsager forslaget til en dataforordning. Den fokuserede på spørgsmål, der påvirker forbindelserne mellem aktører i den datafleksible økonomi, herunder:
- datadeling mellem virksomheder og myndigheder (B2G) i offentlighedens interesse
- foranstaltninger til støtte for borgernes indflydelse ("menneskecentreret dataøkonomi")
- foranstaltninger, der præciserer og potentielt videreudvikler rettigheder til samgenererede data og datadeling mellem virksomheder
- foranstaltninger til støtte for virksomheder i tilfælde af lovkonflikter på internationalt plan.
For hver opgave undersøgte undersøgelsen situationen i Europa og fastlagde virkningen af en række mulige politiske løsningsmodeller.
• Endelig rapport (.pdf)
• Resumé (.pdf)
• Resumé (.pdf)
Datasæt
De datasæt, der indeholder resultaterne af cost-benefit-analyserne, findes på EU's portal for åbne data.
2. Undersøgelse af standardaftalevilkår og rimelighedskontrol i forbindelse med datadeling og cloud-kontrakter og dataadgangsrettigheder
Undersøgelsen fokuserer på datadeling mellem virksomheder (B2B) og cloud computing-kontrakter. Med hensyn til B2B-datadeling undersøgte undersøgelsen navnlig fire potentielle politiske interventioner:
- fremme af frivillig datadeling gennem standardkontraktvilkår
- indførelse af en lovgivningsmæssig ramme for rimelighedskontrol i forbindelse med datadelingskontrakter
- indførelse af en lovgivningsmæssig ramme for standardisering af dataadgangsmetoder i tilfælde, hvor der gives ret til dataadgang i henhold til gældende EU-lovgivning
- indførelse af en horisontal (ikke-sektorspecifik) lovgivningsmæssig ramme, der fastsætter adgangs- og brugsrettigheder til specifikke situationer med videreanvendelse.
Undersøgelsen undersøger også den rolle, som cloud computing-tjenester og den praksis, der omgiver dem, spiller, og den indvirkning, de har på retfærdigheden over for cloud-brugere, med særligt fokus på SMV'er.
3. Metodologisk støtte til konsekvensanalyse af anvendelsen af data i privat besiddelse af officielle statistikker
Undersøgelsen fokuserede på privat dataudveksling i forbindelse med officielle statistikker. Dette gav input i forbindelse med offentlige myndigheders adgang til og anvendelse af data, som den private sektor er i besiddelse af, og som er nødvendige til specifikke almennyttige formål (B2G).
4. Undersøgelse til støtte for en konsekvensanalyse i forbindelse med revisionen af databasedirektivet
Undersøgelsen undersøger visse aspekter af databasedirektivet (96/9/EF), der er relevante for dataøkonomien, og fokuserer hovedsagelig på forskellige politiske muligheder, der kan skabe større klarhed om status for maskingenererede data i henhold til sui generis-retten. Formålet med de undersøgte interventioner er at lette adgangen til og handelen med sådanne data, således at databasedirektivet understøtter dataøkonomien og dataforordningens hovedformål.
5. Undersøgelse med vurderinger af adfærdskodekser for dataportering og cloud-skift
Dette studie indeholder tre uafhængige juridiske vurderingsrapporter om SWIPO's adfærdskodekser for dataportering og cloud-skift samt SWIPO-forvaltningsaftalen. De individuelle rapporter blev udarbejdet af tre uafhængige advokatfirmaer, som også udarbejdede et fælles indledende afsnit, der peger på en række væsentlige mangler i SWIPO's adfærdskodekser. Undersøgelsen anlægger udelukkende et juridisk perspektiv. Proceduremæssige aspekter vedrørende selvreguleringsprocessen og markedsudbredelsen af adfærdskodekserne er ikke omfattet.