
GettyImages © Jay Yuno - E+
Indkaldelsen har til formål at bidrage til at fremme et mere pålideligt og sikkert onlinemiljø for de europæiske borgere.
Initiativet vil styrke kapaciteten hos faktatjekkere i hele Europa med henblik på at sikre tilgængelighed i alle EU's medlemsstater og på alle officielle sprog. Den vil bygge videre på, supplere og udvide arbejdet i Det Europæiske Observationscenter for Digitale Medier (EDMO) og andre vigtige tiltag såsom det europæiske netværk for standarder for faktatjek (EFCSN).
De vigtigste foranstaltninger, der skal gennemføres gennem indkaldelsen, vil omfatte gennemførelse af en ordning til beskyttelse af faktatjekkere mod chikane, opbygning af et register over faktatjek og oprettelse af en indsatskapacitet til faktatjek, herunder i nødsituationer.
Indkaldelsen, der løber fra den 15. april til den 2. september, omfatter en samlet finansieringsramme på 5 mio. EUR. Den er åben ikke kun for interessenter fra EU's medlemsstater, men også fra kandidatlande og tiltrædelseslande samt nabolande, der er associeret med programmet for et digitalt Europa – regioner, der er særligt sårbare over for desinformation og udenlandsk indblanding, herunder Kremlvenlige desinformationsfortællinger.
Læs mere på Funding & Tenders-portalen.