
Mykyta Dolmatov@istock.com
Mediekendskab har aldrig været lige så vigtigt, som det er i dag. Det er en afgørende færdighed for alle borgere uanset alder, da det giver dem mulighed for at deltage i en mere åben og informeret demokratisk debat. Det bidrager også til at imødegå virkningerne af desinformationskampagner og falske nyheder, der spredes gennem digitale medier.
Det nyligt reviderede direktiv om audiovisuelle medietjenester (AVMS-direktivet) styrker mediekendskabens rolle. Det kræver, at medlemsstaterne fremmer og træffer foranstaltninger, der udvikler mediekendskab, og regelmæssigt aflægger rapport om disse tiltag. Det reviderede direktiv om audiovisuelle medietjenester forpligter også videodelingsplatforme til at stille effektive mediekendskabsforanstaltninger og -værktøjer til rådighed og til at øge brugernes bevidsthed om disse foranstaltninger og værktøjer.
De offentliggjorte retningslinjer vil hjælpe medlemsstaterne med at rapportere om de relevante foranstaltninger, jf. artikel 33a, stk. 3, i direktivet om audiovisuelle medietjenester. Retningslinjerne har også til formål at hjælpe medlemsstaterne med at udveksle bedste praksis om mediekendskab.
Som led i handlingsplanen for medier og audiovisuelle medier udviklede Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder for Audiovisuelle Medietjenester (ERGA) desuden sammen med Kommissionen i 2021 en værktøjskasse for mediekendskab, som retningslinjerne henviser til. Værktøjskassen har til formål at sikre en effektiv og praktisk anvendelse af forpligtelserne vedrørende mediekendskab for videodelingsplatforme og samtidig forbedre brugernes bevidsthed om onlinemediers særlige karakteristika og deres kritiske færdigheder.
Læs mere om generaldirektøren for GD CONNECT Roberto Viola's blogpost om mediekendskab.
Related content
Policy and legislation | 21 Februar 2023
Dette dokument fungerer som et sæt retningslinjer for medlemsstaterne til at rapportere om og udveksle bedste praksis inden for mediekendskab.