Skip to main content
Shaping Europe’s digital future
Press release | Offentliggørelse

Kommissionen ønsker feedback for at forbedre tilgængeligheden af den offentlige sektors websted og mobilapps

Den 19. juli iværksatte Kommissionen en offentlig høring om revisionen af direktivet om webtilgængelighed.

keyboard key with the word feedback

© stuartmiles99 - iStock Getty Images Plus

Siden den 23. juni 2021 har alle offentlige websteder og mobilapps i EU været retligt forpligtet til at være tilgængelige for personer med handicap. Det sidste skridt er nu at revidere anvendelsen af direktivet i praksis. Med henblik herpå vil dagens høring indsamle feedback fra borgere, navnlig borgere med handicap, men også fra virksomheder, onlineplatforme, akademikere, offentlige forvaltninger og alle andre interesserede parter.

Onlinehøringen vil i sig selv være tilgængelig for skærmlæsere, oversat til alle EU's officielle sprog og tilgængelig i en kortere, letlæselig udgave for personer med kognitive handicap. Den forbliver åben indtil den 25. oktober 2021. Resultaterne af høringen vil indgå i revisionen og vil bidrage til at forbedre direktivets virkning med hensyn til at gøre offentlige websteder og mobilapps tilgængelige. Resultaterne af gennemgangen vil blive offentliggjort i et tilgængeligt format i juni 2022.