
GettyImages © Peach_iStock
Forordningen om cyberrobusthed er den første EU-lovgivning nogensinde, der fastsætter obligatoriske cybersikkerhedskrav til produkter, der indeholder digitale elementer.
Loven pålægger producenterne et større ansvar for at garantere sikkerheden af hardware- og softwareprodukter. Centralt i loven er nye forpligtelser for fabrikanterne til at levere softwareopdateringer, der afhjælper sikkerhedssårbarheder og yder sikkerhedsstøtte til forbrugerne. Ved at øge gennemsigtigheden med hensyn til cyberrisici og produktsikkerhed sætter retsakten forbrugerne i stand til at træffe mere informerede valg om produkter, der er tilgængelige på EU-markedet.
Produkter vil være forsynet med CE-mærkning for at angive, at de opfylder forordningens krav. Lovens vigtigste forpligtelser finder anvendelse fra den 11. december 2027.
Henna Virkkunen, ledende næstformand for Europa-Kommissionen, udtaler: "Vi er fast besluttet på at gøre Europa til et sikkert sted, hvor vores borgere og virksomheder kan operere. Denne nye forordning er et stort skridt fremad med hensyn til at sikre, at digitale produkter i EU ikke udgør cyberrisici for EU's forbrugere."
Forordningen om cyberrobusthed supplerer NIS2-cybersikkerhedsrammen, som trådte i kraft sidste år. Det er en del af en række omfattende foranstaltninger, som EU er i færd med at iværksætte for at styrke cybersikkerheden i et stadig mere digitalt og forbundet Europa.