Skip to main content
Shaping Europe’s digital future
Press release | Offentliggørelse

EU-Kommissionen og medlemsstaterne gennemfører storstilet simulering af cyberangreb med henblik på øget beredskab

Højtstående cybersikkerhedsrepræsentanter fra EU's medlemsstater, Kommissionen og EU's Agentur for Cybersikkerhed (ENISA) deltog i denne uge i en todages øvelse på "Blueprint Operational Level" eller Blue OLEx 2023 for at teste EU's beredskab i tilfælde af en cyberrelateret krise.

iStock photo Getty images plus

Denne øvelse blev tilrettelagt inden for rammerne af netværket af europæiske forbindelsesorganisationer for cyberkriser eller "EU-CyCLONe".

EU 's CyCLONe-netværk bidrager til gennemførelsen af Kommissionens plan for hurtig reaktion i tilfælde af en omfattende grænseoverskridende cyberhændelse eller -krise. Den supplerer de eksisterende cybersikkerhedsstrukturer på EU-plan ved at forbinde samarbejdet på teknisk plan gennem reaktionsenheden for IT-sikkerhedshændelser og det politiske niveau, f.eks. gennem den integrerede politiske kriserespons, EU's kriseresponsmekanisme, der støtter hurtig og koordineret beslutningstagning på politisk plan i forbindelse med større og komplekse kriser.

Desuden drøftede deltagerne strategiske cyberpolitiske spørgsmål, navnlig hvordan der kan udformes en sammenhængende ramme for krisestyring på EU-plan.

EU CyCLONe-netværket, der blev lanceret i 2020, blev formelt oprettet ved direktivet om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen (NIS2-direktivet) i januar 2023.

Yderligere oplysninger om EU's cybersikkerhedsstrategi