Det forslag til fællesforetagendet for intelligente net og tjenester, som Kommissionen i dag har vedtaget, er en del af den fælles basisretsakt om oprettelse af ni fællesforetagender under Horisont Europa. Forslaget vil nu blive drøftet af medlemsstaterne i Rådet med en planlagt lancering i efteråret i år.
Fællesforetagendet for intelligente net og tjenester har to hovedmål:
- Fremme af Europas teknologiske suverænitet inden for 6G ved at gennemføre det dertil knyttede forsknings- og innovationsprogram, der fører til udformning og standardisering omkring 2025, samt forberedelse til tidlig indførelse på markedet af 6G-teknologier inden årtiets udgang. Mobilisering af en bred vifte af interessenter vil være afgørende for at håndtere strategiske områder i værdikæden for net og tjenester fra levering af edge- og cloudbaserede tjenester til markedsmuligheder inden for nye komponenter og enheder ud over smartphones.
- Fremme udbredelsen af 5G i Europa med henblik på at udvikle førende digitale markeder og muliggøre den digitale og grønne omstilling af økonomien og samfundet. Med henblik herpå vil fællesforetagendet koordinere strategiske retningslinjer for de relevante programmer under Connecting Europe-faciliteten, navnlig 5G-korridorer. Den vil også bidrage til koordineringen med nationale programmer, herunder under genopretnings- og resiliensfaciliteten samt andre europæiske programmer og faciliteter såsom programmet for et digitalt Europa og InvestEU.
Strategisk styring
En vigtig differentiering i forhold til forgængeren — OPP 5G-OPP — vil være en ny forvaltningsmodel, der sætter den europæiske industri i førersædet sammen med Kommissionen og inddrager medlemsstaterne tæt i dens strategiske beslutningstagning, f.eks. inden for Europas teknologiske suverænitet og maksimering af synergierne mellem europæiske og nationale finansieringsprogrammer.
Budgetsikkerheden over hele budgetperioden for de næste syv år vil give mulighed for strategisk planlægning og gennemførelse af et reelt vejbaseret 6G-forskningsprogram. Den offentlige finansiering på 900 mio. EUR, som Kommissionen på forhånd har forpligtet sig til, vil blive modsvaret af den private sektor, hvilket vil føre til en samlet investering på mindst 1.8 mia. EUR, som kan forventes at fungere som løftestang for bredere investeringer i forskning og innovation i Europa i størrelsesordenen 10 mia. EUR.
Tvistens baggrund
Fra 5G til 6G
I de kommende år vil 5G-teknologien og -standarderne udvikle sig i flere faser, ligesom udrulningen skrider frem. Operatører i 23 EU-medlemsstater har allerede lanceret kommercielle 5G-net i større byer, mens der i 2025 forventes en mere omfattende udrulning, der dækker alle byområder og større transportveje i hele Europa. Avancerede 5G-net og tjenesteinfrastrukturer er vigtige katalysatorer for en bred vifte af forbruger-, erhvervs- og industritjenester, men vil også være et vigtigt udgangspunkt for indførelsen af 6G-teknologier i Europa.
Initiativer vedrørende 6G-teknologier er nu startet i førende regioner på verdensplan, og de første produkter og infrastrukturer forventes at foreligge i slutningen af dette årti. I Europa er et første sæt 6G-projekter til en værdi af 60 mio. EUR allerede blevet iværksat i sidste måned under 5G-OPP, hvor Hexa-X-flagskibet udvikler et første 6G-systemkoncept suppleret med 8 projekter, der undersøger specifikke teknologier til 6G.
6G-systemer forventes at medføre en ny trinvis ændring i ydeevnen fra gigabit til Terabit-kapacitet og submilliserede reaktionstider for at muliggøre nye kritiske applikationer såsom automatisering i realtid eller udvidet virkelighed ("Senses Internet").
Desuden vil nye intelligente netteknologier og -arkitekturer skulle øge konnektivitetsinfrastrukturernes energieffektivitet drastisk for at styre den store vækst i trafikken, samtidig med at elektromagnetiske felter holdes under strenge sikkerhedsgrænser. Disse teknologier vil danne grundlag for et menneskecentreret internet (NGI) og tage fat på målene for bæredygtig udvikling (SDG'er) såsom adgang til og prisoverkommelighed af teknologi.
Teknologisk suverænitet
Vores handelspartnere er stærkt engageret i udviklingen af 6G, herunder USA og Japan, med fokus på softwarebaserede netværk og Kina, der sigter mod at bygge videre på sin stærke position inden for teknologi og intellektuelle ejendomsrettigheder. Der vil være muligheder og udfordringer med hensyn til nye forretningsmodeller og aktører gennem softwarenetværk med arkitekturer såsom Open RAN og konvergensen med nye teknologier inden for cloud- og edge computing, kunstig intelligens samt komponenter og udstyr ud over smartphones. De to største europæiske udstyrsleverandører indtager en førende position på verdensplan med en samlet markedsandel på verdensplan for mobilt udstyr på omkring 40 % og over 50 % af de fire største globale leverandørers relevante andel af intellektuelle ejendomsrettigheder.
På dette grundlag, som også blev skabt takket være de europæiske FoU-investeringer under OPP 5G-OPP i løbet af de seneste syv år, er Europa nødt til at positionere sig for at sikre det bedste resultat både for den digitale økonomi som helhed, men også for vores nuværende og nye industrielle lederes teknologiske kapacitet. Dette kræver et strategisk partnerskab med en solid FoU-køreplan, der fastlægges og efterfølges af en kritisk masse af europæiske aktører.
Relaterede dokumenter
- Sagsforløb
- Forslag til Rådets forordning om oprettelse af fællesforetagenderne under Horisont Europa — COM/2021/87 final (pdf) (side 289: Det europæiske partnerskab om fællesforetagendet for sociale sikringsordninger) og dets bilag (.pdf)
- Konsekvensanalyserapport om fællesforetagendet for sociale sikringsordninger (.pdf) og dets bilag (.pdf)
- Resumé af konsekvensanalyserapporten om fællesforetagendet for sociale sikringsordninger (.pdf)