Den 15. og 16. juni samlede konferencen om landdistriktspagten en lang række interessenter i landdistrikterne (fra offentlige myndigheder til civilsamfundet, erhvervslivet og forskningsverdenen) i Bruxelles. Handlingsplanen for landdistrikterne, som blev vedtaget med den langsigtede vision for EU's landdistrikter, er udtryk for Europa-Kommissionens forpligtelse til at handle for landdistrikterne. Pagten for landdistrikterne, der indgår i handlingsplanen for landdistrikterne, har til formål at styrke forvaltningen på flere niveauer i EU's landdistrikter. Det betyder, at det vil engagere det europæiske, nationale, regionale og lokale niveau, som alle har en central rolle at spille i landdistrikternes fremtid, i at arbejde sammen.
Digitalisering er et centralt element i de europæiske politikker til styrkelse af landdistrikterne. Derfor omfattede konferencen om pagten for landdistrikterne et møde i juni 16 om "Digitalisering, omlægning af landdistrikter" under ledelse af GD Connect.
Mødet bidrog til "EU's handlingsplan for landdistrikterne" med det håndgribelige flagskibsinitiativ "Digital fremtid i landdistrikterne" og viste nye muligheder for udrulning af højtydende gigabitnet og 5G-mobilnet samt på digitaliseringsområdet. Flagskibsinitiativerne henviser til langsigtede og omfattende forskningsinitiativer, der baner vejen for en ambitiøs vision. EU's flagskibsinitiativer på det digitale område fokuserer på fremtidige og fremspirende teknologier og løber i omkring 10 år. De mobiliserer forskere, akademikere, erhvervslivet og nationale programmer for at tackle store udfordringer inden for videnskab og teknologi.
På mødet blev det undersøgt, hvordan konnektivitetskløften mellem landdistrikter og byområder kan lukkes, digital innovation og brugen af nye teknologier kan fremmes, nye kompetencer, der er nødvendige for den digitale omstilling, kan styrkes, og fremskridtene i retning af at lukke den digitale kløft måles.
Professor Mar Delgado fra universitetet i Cordoba var ordfører for mødet, og mødet blev ledet af Alfons Schöps fra Atene KOM.
Tre talere udformede indholdet af denne del af mødet:
- Franco Accordino, kontorchef for kontoret "Investering i højkapacitetsnet" i Generaldirektoratet for Kommunikationsnet, Indhold og Teknologi (GD CONNECT) i Europa-Kommissionen. Han talte om "gigabit- og 5G-konnektivitet — konnektivitet som en væsentlig katalysator for den digitale omstilling".
- Fabio Nasarre de Letosa, ledende juridisk ekspert i GD CONNECT's kontor med ansvar for investeringer i højkapacitetsnetværk. Han kortlagde konnektiviteten i landdistrikterne i EU på grundlag af de seneste data, som Kommissionen har indsamlet, og fremhævede fremskridt og udfordringer. Han fremhævede de mest relevante EU-initiativer inden for regulering, politik og statsstøtte og de muligheder, som det hidtil usete niveau af finansiel støtte, der i øjeblikket er til rådighed til digitalisering af landdistrikterne, giver.
- Willeke van Staalduinen, administrerende direktør for AFEdemy (Age Friendly Environments Academy), en politisk forsker, der også arbejdede som sygeplejerske inden for mental sundhedspleje. I 2017 var hun medstifter af AFEdemy, ældrevenlige miljøer, for at støtte interessenternes kapacitetsopbygning med henblik på at gennemføre intelligente, sunde ældrevenlige miljøer. Hun er næstformand og tilskudshaver for COST-aktionen NET4Age-Friendly. Titlen på hendes præsentation var "e-sundhedsapplikationer i landdistrikter".
Efter præsentationerne havde deltagerne mulighed for at udveksle deres erfaringer med digitalisering i deres respektive landdistrikter og dele deres konklusioner. Drøftelserne afslørede betydelige forskelle og plads til forbedringer, navnlig med hensyn til fremme af udbredelsen af bredbånd i EU's medlemsstater, men også de mange måder, hvorpå deltagerne bidrager med konkrete initiativer til fremskridt på dette område.
Navnlig inden for sundhedspolitik og landbrug, produktion og logistik gjorde interessenterne det klart, at det er afgørende at kunne stole på tætheden af 5G-nettet og digitaliseringen. En veludviklet digital infrastruktur er afgørende for landdistrikterne. Senest i 2030 skal der være en høj kapacitet til rådighed for alle. Systemets forskellige punkter skal forbindes bedre med hinanden. Systemerne bør tilpasses mennesker.
Den seneste udvikling som f.eks. pandemien har vist, at tingene kan udvikle sig meget hurtigt, og at der er behov for at tilpasse sig i overensstemmelse hermed. En af de seneste tendenser har været, at et stigende antal mennesker forlader byerne og flytter til landdistrikter. Her forventer folk større investeringer, f.eks. for at gøre det muligt at arbejde hjemmefra i landdistrikterne.