Lavpris FTTH netværk til at genoplive Aller dalen, Spanien
Model for direkte investeringer: den offentligt styrede kommunale netværksmodel (offentlig DBO)
I denne model bygger den offentlige myndighed et bredbåndsnet i kommunen, amtet eller regionen (DBO refererer til som design, bygge og drift). Udsendelsen gennemføres og kontrolleres direkte af den offentlige myndighed. Til dette formål implementerer en nyoprettet virksomhed eller en dedikeret division inden for et eksisterende forsyningsselskab netværket direkte eller gennem standardindkøb til markedet. Den offentlige myndighed ejer nettet og driver drift og vedligeholdelse. Netværket stilles derefter generelt til rådighed for alle markedsaktører (open access-netværk). Den offentlige myndighed eller den særlige virksomhed har brug for et betydeligt engagement og bærer alle de finansielle risici ved driften, men den bevarer også fuld kontrol med udformningen og anvendelsen af netværket.
Koncessionsmodel: den privatdrevne kommunenetværksmodel
I denne model indkøber den offentlige myndighed opførelsen og driften af et bredbåndsnet i kommunen, amtet eller regionen fra en privat aktør (også kaldet offentlig outsourcing eller koncessionsmodel), som modtager en koncession til at drive nettet over en lang periode, typisk tyve til tredive år.
Den indgåede private virksomhed opbygger generelt et åbent, operatørneutralt net, hvor konkurrerende tjenesteudbydere kan levere deres tjenester til alle slutbrugere. Den offentlige myndighed ejer den passive infrastruktur. Som netejer har den offentlige myndighed stor indflydelse på design- og leveringsprocessen.
For at sikre rimelige og ikke-diskriminerende vilkår for alle tjenesteudbydere bør det private firma, der bygger og driver nettet, ideelt set udelukkes fra at levere sine egne tjenester. Dette er imidlertid ikke altid tilfældet, hovedsagelig på grund af knapheden på operatørneutrale netudbydere og uafhængige tjenesteudbydere i visse medlemsstater samt ringe kendskab til denne mulighed.
Den kontraherede virksomhed forpligter sig til investeringen og tager alle indtægter, men også forretningsmæssige risici i hele kontraktperioden. Ved kontraktens udløb forbliver netinfrastrukturen hos den offentlige myndighed, som derefter kan beslutte at forny kontrakten, underskrive en kontrakt med en anden virksomhed eller helt ændre sin deltagelse og vedtage en offentlig model for kommunalt netværk.
Fællesskabsstøttemodel
I denne model gennemføres bredbåndsinvesteringerne som et privat initiativ af lokale beboere (bottom-up-tilgang). Sådanne projekter har generelt haft stor succes med at drive udbredelsen blandt slutbrugerne og opbygge økonomisk bæredygtige sager. Graden af konkurrence varierer mellem projekter, der anvender en forretningsmodel for åbne net med god konkurrence til andre, der fungerer som vertikalt integrerede operatører eller køber tjenester fra én operatør i en årrække.
Den offentlige myndighed kan støtte samfinansiering og tildeling af rettigheder, regulering og koordinering med andre infrastrukturer og adgang til offentlig infrastruktur og steder, hvor der er adgang til backhaul-forbindelser. Offentlige myndigheder kan også bidrage til at skabe rimelige vilkår for alle operatører, der søger adgang til infrastrukturen.
Operatørsubsidiemodel (gap-finansiering eller privat DBO)
I denne model er den offentlige myndighed ikke direkte involveret i regionens bredbåndsudrulningsprojekter, men støtter en markedsaktør til at opgradere sin egen infrastruktur. Etablerede teleoperatører og store alternative udbydere ejer normalt passiv infrastruktur, aktivt udstyr og tilbyder tjenester til slutbrugere i en vertikalt integreret model.
Den offentlige myndighed finansierer kløften mellem det, der er kommercielt levedygtigt, og den dækning, som den offentlige myndighed har til formål at opnå. Der ydes støtte som tilskud til en eller flere private aktører.
Fordelene ved denne model ligger i forholdsvis enkle kontraktlige ordninger, potentialet for relativt hurtig ibrugtagning og udligning af risici for tilskudsmodtageren/operatøren. De offentlige myndigheder vil imidlertid ikke modtage finansielle belønninger, men skal i stedet modtage højere finansieringsanmodninger for hver ny ibrugtagningsfase, hvilket fører til højere investeringer end planlagt.
Valg af model
Spørgsmål, som en offentlig myndighed skal besvare, før de vælger en investeringsmodel, er:
- Hvordan kan vi skabe en motor, der sikrer fremtidige investeringer i infrastruktur ud over det umiddelbare projekt og finansiering til rådighed?
- Er der fordele ved at bevare kontrollen med og ejerskabet til den passive infrastruktur og ved fastlæggelsen af prioriteterne for udrulning?
- Ville vi hellere være bedre stillet at beholde ejerskabet af infrastrukturen, men lade en operatør definere og gennemføre implementeringen?
- Hvad er fordele og ulemper ved at inddrage vertikalt integrerede operatører (incumbents og andre) for at opgradere eller udvide netværket?
- Ser vi også muligheder for at støtte lokale bottom-up-borgerinitiativer?
- Hvilket konkurrenceniveau er i betragtning af de socioøkonomiske forhold på stedet nødvendigt for at lette udbredelsen af tjenester af høj kvalitet til overkommelige priser?
For flere detaljer henvises til bredbåndsinvesteringsvejledningen.
Seneste nyheder
Se også
Det store billede
Afsnittet om bredbåndsplanlægning hjælper kommuner og andre enheder med at planlægge vellykkede bredbåndsudviklingsprojekter.
Se også
Investeringsbestræbelserne til finansiering af offentlig-private og privatdrevne net gennemføres i samarbejde mellem private aktører, der ejer eksisterende infrastruktur, og offentlige myndigheder.
Kommuner, kommunale virksomheder, joint ventures og private virksomheder kan deltage i en, to eller alle tre faser af bredbåndsudviklingen.
De grundlæggende roller som udbyder af fysisk infrastruktur (PIP), Network Provider (NP) og Service Provider (SP) kan varetages af forskellige aktører.
Der er mulighed for adgang til bredbåndsinfrastrukturen via forskellige netknudepunkter på infrastruktur- og applikationsniveau.
Nøglen til en vellykket regional bredbåndsudvikling er en politisk støttet plan på lokalt, regionalt eller nationalt plan, der kombinerer mål med specifikke behov og interessenter.
Handlingsplanen indeholder en detaljeret beskrivelse af omkostninger, interessenter, aktiviteter, koordinering og overvågning i forbindelse med gennemførelsen af bredbåndsstrategien.
En oversigt over forskellige kabelbaserede, trådløse og kommende bredbåndsteknologier og en beskrivelse af deres fordele, ulemper og bæredygtighed.
Valget af den rigtige forretningsmodel afhænger af markedsaktørernes rolle i bredbåndsværdikæden.
De vigtigste finansieringsværktøjer til højhastighedsbredbåndsudviklingsprojekter er egne indtægter, indtægtsbaseret finansiering, lån, egenkapital og tilskud.
Statsstøtte til bredbånd kan være nødvendig på visse steder, hvor markedet ikke giver de nødvendige infrastrukturinvesteringer.
Et bredbåndsnet består af geografiske dele. Topologien i et netværk beskriver, hvordan de forskellige dele af et netværk er forbundet. De mest relevante topologier for rygraden og området netværk er træ topologier, ring topologier og maskerede topologier. For den første mile, to...
For at forstå de roller, som offentlige forvaltninger kan påtage sig, er det nyttigt at se på de forskellige lag, der udgør et bredbåndsnet, samt de vigtigste forretningsroller.
Bredbåndsnet kræver forskellige infrastrukturtyper baseret på forskellige logistiske, økonomiske eller demografiske forhold. Brug spørgsmålene til at hjælpe med at vælge.
En sammenligning af bredbåndsteknologier præsenterer funktioner i hver løsning og hjælper med at træffe beslutninger om den bedste løsning for forskellige regioner.