Oversigt over udviklingen af bredbånd i Belgien
Den nationale plan for fast og mobilt bredbånd, der blev bebudet i april 2021, vil fjerne de resterende hvide områder, hvor højhastighedstjenester ikke er tilgængelige, og dækker perioden 2022-2024. Den støtter opfyldelsen af de europæiske gigabitkonnektivitetsmål for 2025.
National og regional bredbåndsstrategi og -politik
Ansvarlige myndigheder
- Vicepremierministeren og ministeren for offentlig forvaltning, offentlige virksomheder, telekommunikation og posttjenester er ansvarlige for spørgsmål vedrørende telekommunikation, og begge er sammen med statssekretæren for digitalisering ansvarlige for spørgsmål vedrørende den digitale dagsorden.
- FPS Økonomi, SMV'er, selvstændige og energi er den føderale offentlige tjeneste med ansvar for den økonomiske politik i Belgien. FPS støtter den belgiske telekommunikationssektor med at udvikle og gennemføre regler og stimulere innovation.
- Det belgiske institut for posttjenester og telekommunikation (BIPT) er den regulerende myndighed for elektronisk kommunikation. Den har bl.a. til opgave at fremme konkurrencen, bidrage til udviklingen af det indre marked og beskytte brugernes interesser. BIPT er involveret i mange aspekter af den nationale bredbåndsstrategi. Den indsamler, analyserer og fremlægger navnlig oplysninger om udbuddet af bredbåndstjenester med henblik på at stimulere udrulningen af bredbåndsnet og identificere de resterende hvide områder. BIPT lancerede webstedet www.fibreinfo.be med information om fiberudrulning. Den besvarer spørgsmål fra slutbrugere, operatører, kommuner og ejendomsejere om teknologien, mulighederne, rettigheder og forpligtelser m.v. vedrørende fiber.
- Vallonien: Agence du Numérique (AdN) er et offentligretligt aktieselskab med ansvar for IKT-udvikling i Vallonien. Agence du Numérique har ansvaret for at iværksætte strategien for det digitale Vallonien 2019-2024, som den vallonske regering har oprettet for at udfylde hullet i den digitale udvikling — herunder bredbåndsnet — og hjælpe regionen med dens digitale omstilling.
Hovedmål for udvikling af bredbånd
Det digitale Belgien fastsætter fem prioriteter:
- Digital infrastruktur
- Digital tillid og digital sikkerhed
- Digital forvaltning
- Den digitale økonomi og
- Digitale færdigheder og job.
Belgiens forbundsministerråd lancerede den 30. april 2021 en national plan for fast og mobilt bredbånd, som skal fjerne de resterende hvide områder, hvor højhastighedstjenester ikke er tilgængelige (anslået 138.000 husstande). Ifølge planen vil de hvide områder (anslået 2 % af territoriet) blive kortlagt som et første skridt til at lette udbredelsen af højhastighedstjenester, f.eks. ved at stimulere operatørernes investeringer. Desuden vil der blive oprettet en særlig regeringsenhed med ansvar for at gennemføre planen og overvåge fremskridtene, mens et bredbåndskompetencekontor vil behandle alle relevante spørgsmål vedrørende samarbejdet mellem offentlige og private interessenter og støtte gennemførelsen af EU's konnektivitetsværktøjskasse. Planen er bygget op omkring 5 akser:
- kortlægning af netværksdækning og identifikation af hvide områder
- at lette udbredelsen af bredbånd ved at oprette en midlertidig national BCO, der i højere grad vil koordinere samarbejdet mellem offentlige myndigheder og operatører eller investorer samt gennemførelsen af EU's konnektivitetsværktøjskasse
- fremme af investeringer i de hvide områder uden hurtigt internet
- oprettelse af støtte til fiber- og 5G-udrulning via webstedet omkring 5G www.over5g.be,
- etablering af et cellebredbånd inden for FPS-økonomien.
Ved at reducere de administrative byrder og reducere netoperatørernes udrulningsomkostninger stimulerer regeringen udrulningen af nye bredbåndsteknologier (fiber, LTE avanceret, 5G). For eksempel skal hvert hus, der bygges eller renoveres i fremtiden, være fiberklart. Desuden er en proaktiv 5G-ramme for at sikre, at Belgien er klar, når internet-of-everything er udrullet.
Den belgiske regering forpligter sig til at reducere de administrative byrder og omkostningerne ved etablering af IKT-infrastrukturer. Strategien gennemgås af den nye regering i samarbejde med en række interessenter i branchen (Digital Minds).
Digital Vallonien 2019-2024 fastsætter rammerne for den vallonske regerings handlinger med hensyn til Valloniens digitale omstilling. Digital Vallonien er struktureret omkring otte tværfaglige udfordringer, der udgør dens strukturerede ramme og dens centrale elementer for alle de beslutninger, der træffes, og de foranstaltninger, der er truffet inden for de fem temaer Digital Wallonien. En af udfordringerne er Giga Region — Superhurtigt bredbånd for alle som fundamentet for digitale initiativer.
Foranstaltninger til udvikling af bredbånd
Køreplan for gennemførelse af konnektivitetsværktøjskassen: Belgien bebudede planer om at vurdere behovet for undtagelser fra tilladelser, identificere muligheder for yderligere digitalisering af tilladelsesprocedurer, yde vejledning til lokale enheder, der ikke ville anvende omkostningsbaserede gebyrer, yderligere forbedre den digitale tilgængelighed af oplysninger, hovedsagelig ved at styrke synergierne mellem forskellige kilder, og tilskynde til adgang til offentlige organers fysiske infrastruktur.
Genopretnings- og resiliensplan: planen omfatter investeringer og centrale reformer i forbindelse med konnektivitet. På forbundsplan godkendte Belgien en national plan for fast og mobilt bredbånd. Det omfatter en kortlægning af konnektivitet, der gør det muligt for landet at identificere potentielle hvide områder og øge investeringerne i disse områder.
Forbundsregeringen besluttede også at investere 41 mio. EUR i udrulning af fast bredbåndsinternet i de såkaldte hvide områder i de kommende år.
På regionalt plan vil alle regioner overveje at ændre deres emissionsnormer for elektromagnetiske felter, som i øjeblikket er en hindring for udrulningen af 5G, navnlig i Vallonien og i Bruxelles-regionen. 19,5 mio. EUR vil blive afsat til at støtte indførelsen af FTTH i det tysktalende samfund. Vallonien vil også investere i at forbinde erhvervsparker og skoler (70,3 mio. EUR).
Kortlægning af bredbånd: BIPT giver et kortlægningssystem for bredbånd (pr. teknologi), der viser, hvor internetadgang er tilgængelig ved en bestemt hastighed. På denne måde kan der identificeres områder, hvor der endnu ikke findes højtydende infrastruktur (hvide områder), og hvor der er behov for yderligere foranstaltninger. Ud over mobil- og bredbåndskortene vil BIPT også udvikle et dedikeret FTTH-fiberkort.
Der findes kortlægningsværktøjer med infrastrukturoplysninger på regionalt plan. Et eksempel er KLIP — Kabel en Leiding Informatie Portal- databasen i Flandern, som giver relevante oplysninger til planlægning, tilladelsesansøgere, kabel- og rørledningsoperatører samt offentlig forvaltning.
En lignende portal findes i føderal skala: Klim-CICC — Kontakt føderale oplysninger Câbles et Conduites. Her, når man planlægger arbejder, kan man enten kontrollere, om der er installationer og rørledninger til transport af farlige produkter eller højspændingskabler samt andre kabler eller ledninger i nærheden, eller meddele værkerne til kabeloperatørerne og kabeloperatørerne, der vil give alle nødvendige oplysninger.
Regionen Vallonien har også sin egen webaktiverede portal til at bistå med koordineringen af planlægningen af arbejdet, kaldet Powalco. Digital Vallonien lancerede en ny regional varslingsplatform for problemer med bredbåndsforbindelser: Digital Wallonia Connect. Denne platform blev udviklet i samarbejde med de tre mobiloperatører inden for rammerne af "ToP"-aftalen.
GIPOD i regionen Flandern og Osiris i hovedstadsregionen Bruxelles er portaler, der bidrager til koordineringen af anlægsarbejder.
Data om bredbåndsudvikling og -teknologier i Belgien
For de seneste data om bredbåndsdækning, abonnementer og udbredelse, dækning af forskellige bredbåndsteknologier og omkostninger, se resultattavlerapporterne og landerapporterne fra indekset for den digitale økonomi og det digitale samfund (DESI).
Frekvenstildelinger til trådløst bredbånd
Nærmere oplysninger om harmoniserede frekvenstildelinger findes i Det Europæiske 5G-observatorium.
Nationale og EU-publikationer og pressedokumenter
- Digitalt Belgien
- fiberinfo — centralt informationspunkt om fiberudrulning i Belgien
- Strategi for digital Vallonien 2019-2024
- Undersøgelse af nationale bredbåndsplaner
- Guide til højhastighedsbredbåndsinvesteringer
- Rapporter og analyser af bredbåndsforbindelser
- Priser på mobilt og fast bredbånd i Europa
- Undersøgelse af bredbåndsdækning
- Breedbandplan
- Alle over 5G
Kontaktoplysninger
BCO Belgien (nationalt bredbåndskompetencekontor): Føderal offentlig serviceøkonomi, SMV'er, middelklasse og energi
Adresse: Rue du Progrès 50-1210 Bruxelles, Belgien
Kontakt via e-mail
Telefon: + 32 2 2 77 88 78 Websted
FPS-økonomi, SMV'er, selvstændige og energi — Generaldirektoratet for Økonomisk Forskrift
Adresse: City Atrium, Rue du Progrès 50, 1210 Bruxelles, Belgien
Kontakt via e-mail
Telefon: + 32 2 277 77 59 Websted
Agence du Numérique (Wallonia)
Adresse: Avenue Prince de Liège 133, 5100 Jambes-Namur, Belgien
Kontakt via e-mail
Telefon: + 32 81 77 80 58 Websted
Seneste nyt
Se også
Det store billede
Find aktuelle oplysninger om bredbåndsudviklingen i hvert land samt nationale strategier og politikker for udvikling af bredbånd.
Se også
Sveriges nationale bredbåndsplan, der blev vedtaget i 2016, har visionen om et helt forbundet Sverige og har mål for både mobildækning og højhastighedsbredbåndsforbindelser for husholdninger og virksomheder.
Digital konnektivitet og udrulning af 5G er blandt de ti strategiske prioriteter i Spaniens digitale 2025-dagsorden.
Slovenien vælger teknologisk neutralitet og markedsdynamik i forbindelse med udvikling af bredbåndsnet, navnlig infrastruktur- og tjenestebaseret konkurrence.
Slovakiet har fastsat det langsigtede mål om at give alle husstande adgang til ultrahurtigt internet senest i 2030.
Rumænien fokuserer på at opbygge et nationalt bredbåndsnet som et skridt i retning af at nå EU's konnektivitetsmål.
Den digitale dagsorden for Portugal og den nationale strategi for konnektivitet i elektroniske kommunikationsnet med meget høj kapacitet for 2023-2030 former udviklingen af en digital infrastruktur i Portugal.
Polens nationale bredbåndsplan 2025 er i overensstemmelse med EU's mål for gigabitsamfundet.
Alle husstande i Nederlandene bør have mulighed for at få adgang til bredbåndsnet på mindst 100 Mbps, og langt de fleste bør udnytte 1 Gbps senest i 2023.
Maltas bredbåndspolitik er teknologineutral og fremmer et konkurrencepræget marked.
Udvikling af en kommunikationsinfrastruktur med et mål om adgang til gigabitbredbånd i hele landet er en af prioriteterne i Luxembourgs regeringsprogram.
Litauen sigter mod at levere 100 Mbps inden 2027 til landdistrikterne samt støtte gigabitsamfundets mål for 2025.
Letland støtter gigabitsamfundets mål og sigter mod 100 Mbps, der kan opgraderes til gigabit, for by- og landområder samt 5G-dækning for alle store byområder.
Den italienske strategi for ultrabredbånd mod gigabitsamfundet har til formål at give gigabitforbindelser til alle inden 2026.
Ifølge den nationale bredbåndsplan for Irland vil alle lokaler i Irland senest i 2026 have adgang til højhastighedsbredbånd.
Ungarns nationale digitaliseringsstrategi 2021-2030 har til formål at nå et mål om, at 95 % af de husstande, der er omfattet af gigabitnetværk, senest i 2030 skal nå målet.
Den nationale bredbåndsplan 2021-2027 fremmer anvendelsen af fast net med meget høj kapacitet og 5G-net. Den græske Digital Transformation Bible 2020-2025 fremhæver konnektivitet som en af de fem strategiske akser og anerkender Gigabit Society 2025-målene.
Koalitionsaftalen fra 2021, den digitale strategi og den tyske forbundsregerings gigabitstrategi 2022 prioriterer den landsdækkende forsyning af FTTH- og 5G-netværk.
Det nationale bredbåndsprogram France Très Haut Débit sætter et mål om hurtig bredbåndsadgang for alle husstande senest i 2022 og fiber for alle inden 2025.
De finske myndigheder går ind for en konkurrencedrevet, fiberbaseret netudrulning, der støttes af offentlige midler til underforsynede områder og rådgivning til lokale kommuner om etablering af bredbåndsnet.
Estland har etableret grundlæggende bredbåndsdækning i hele landet. Den estiske digitale dagsorden fastsætter ambitiøse mål for 2030.
En række politiske tiltag med sigte på landsdækkende fast- og mobil bredbåndsdækning understøtter danske bredbåndsmål. Regeringen arbejder for at gøre Danmark til en digital frontløber ved at skabe et fundament for danske virksomheder til at udnytte digitale teknologier.
Den nationale plan for udvikling af netværk med meget høj kapacitet, der blev godkendt i marts 2021, fastlægger Den Tjekkiske Republiks strategiske tilgang til opførelsen af VHCN.
Cyperns bredbåndsplan fastsætter strategiske mål for 2021-2025 og omfatter lovgivningsmæssige og reguleringsmæssige indgreb samt praktisk støtte til udvikling af bredbåndsinfrastruktur.
Kroatiens nationale plan for bredbåndsudvikling 2021-2027 opfylder målene for det europæiske gigabitsamfund 2025 og delvis de digitale mål for 2030.
Østrigs bredbåndsstrategi fokuserer på den landsdækkende levering af gigabitforbindelser (faste og mobile) inden 2030.