
Oversigt over udviklingen af bredbånd i Estland
Den estiske digitale dagsorden 2030 fokuserer på at udvikle digitale offentlige tjenester, cybersikkerhed og forbedre konnektiviteten i hele landet.
National bredbåndsstrategi og politik
Ansvarlige myndigheder
- Implementeringen af bredbånd forvaltes af Økonomi- og Kommunikationsministeriet (MKM, Majandus-ja Kommunikatsiooniministeerium). Ministeriet har ansvaret for bredbåndsstrategi og lovgivning.
- Forbrugerbeskyttelse og teknisk tilsynsmyndighed (TTJA, Tarbijakaitse ja Tehnilise Järelevalve Amet)er en statslig organisation, der opererer inden for det administrative område af ministeriet for økonomi og kommunikation. Den fører tilsyn med og regulerer tekniske standarder og indsamler markedsdata. Myndighedens formål er at bidrage til gennemførelsen af den nationale økonomiske politik ved at forbedre sikkerheden, tilrettelægge hensigtsmæssig brug af begrænsede ressourcer og øge produkternes pålidelighed inden for fremstillingsmiljøer, industrielt udstyr, jernbaner og elektronisk kommunikation.
- Den estiske bredbåndsudviklingsfond (ELASA, Eesti Lairiba Arenduse Sihtasutuse) er ansvarlig for EstWin-projektet, installation af fiberoptiske kabler og opførelse af tilslutningspunkter.
- Den estiske sammenslutning af informationsteknologi og telekommunikation (ITL, Eesti Infotehnoloogia ja Telekommunikatsiooni Liit) forener estiske IKT-virksomheder, fremmer deres samarbejde, fremlægger deres fælles holdninger til udvikling af bredbåndsnet og fungerer som kompetencecenter.
- Informationssystemmyndigheden (RIA, Riigi Infosüsteemi Amet) er en gennemførelsesenhed for Den Europæiske Unions strukturinterventioner, som administrerer støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til opbygning af bredbåndsbackhaulnettet.
Hovedformålet med bredbåndsudvikling
Estlands digitale dagsorden 2030 blev vedtaget den 7. oktober 2021. Strategien er i overensstemmelse med Gigabit Society's konnektivitetsmål. Det overordnede mål med strategien er at opnå højhastigheds-, pålidelige og prismæssigt overkommelige elektroniske kommunikationsforbindelser i landet senest i 2030, uanset hvor. For at gennemføre visionen er der fastsat tre specifikke mål:
- digital forvaltning, dvs. anvendelse af digitale løsninger i den offentlige sektor
- elektronisk kommunikation, dvs. konnektivitet, og
- den nationale cybersikkerhed.
Inden 2030 bør der være ultrahurtige, pålidelige og overkommelige telekommunikationsforbindelser til rådighed i Estland, uanset hvor de befinder sig, hvilket gør det muligt at oprette og anvende innovative tjenester. Alle bør have adgang til forbindelser på mindst 100 Mbps, som kan øges op til 1 Gbps. Regeringen vil støtte udviklingen af adgangsnet med meget høj kapacitet i landdistrikterne, hvor teleselskaberne ikke investerer under konkurrencevilkår.
Støtten vil også blive ydet til a) etablering af kerneinfrastruktur i de vigtigste transportkorridorer i Estland, der giver mulighed for uafbrudt 5G-dækning, b) sikker dækning af udvalgte bolig- og forretningsområder med 5G og c) nødvendige forberedelser til vedtagelsen af 6G, når den relevante teknologi ankommer på markedet.
Vigtigste foranstaltninger og finansielle instrumenter til udvikling af bredbånd
Den estiske forbrugerbeskyttelsesmyndighed (TTJA) har udviklet et centralt kortlægningsværktøj (Communications Coverage Application) om tilgængeligheden af bredbåndstjenester. Det er en interaktiv portal, hvor brugerne kan få oplysninger om tilgængeligheden af bredbåndstjenester i Estland.
Genopretnings- og resiliensplan: Der afsættes i alt 208 mio. EUR til digitale mål. Støtten til udbredelse af VHCN'er i landdistrikterne (komponent 3 "Digital stat" med et budget på 24,3 mio. EUR) forventes at sikre en bredere adgang til onlinetjenester. 8 000 anlæg skal være udstyret med VHCN under denne investering.
EstWin projekt
I 2009 grundlagde ministeriet for økonomi og kommunikation og den estiske sammenslutning af informationsteknologi og telekommunikation (ITL) den estiske bredbåndsudviklingsfond (ELASA) for at gennemføre EstWin- projektet og give alle boliger, virksomheder og myndigheder mulighed for at oprette forbindelse til næste generation af bredbåndsnet med en transmissionshastighed på op til 100 Mbps. Disse investeringer har til formål at stimulere de kommercielle teleoperatørers supplerende udbygning af last-mile-forbindelser. Projektet udrullede ca. 7 000 km fiberbackhaulnet i landdistrikter og bebyggelser med mindre end 10.000 indbyggere, hvor der ikke tidligere fandtes optiske net, og hvor operatørerne ikke tidligere havde planer om at installere dem. EstWin finansieres bl.a. af de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene). De implementerede og planlagte dele af netværket visualiseres på onlinekortet. EstWin-projektet nærmer sig færdiggørelsen, backhaul-netværket er næsten afsluttet, og kun en lille del af det sydøstlige Estland er stadig dækket.
Data om udvikling af bredbånd og teknologier i Estland
For de seneste data om bredbåndsdækning, abonnementer og penetrationer, dækning af forskellige bredbåndsteknologier og omkostninger tjek resultattavlens rapporter og landerapporterne fra indekset for den digitale økonomi og samfundet (DESI).
Frekvenstildelinger til trådløst bredbånd
Nærmere oplysninger om harmoniserede frekvenstildelinger findes i Det Europæiske 5G-observatorium.
Nationale og EU-publikationer og pressedokumenter
Engelsk
- Estisk digital dagsorden 2030
- Undersøgelse af nationale bredbåndsplaner
- Guide til High-Speed Broadband Investment
- Rapporter og analyser om bredbåndsforbindelser
- Mobil- og faste bredbåndspriser i Europa
- Undersøgelse af bredbåndsdækning i Europa
- Estland — landerapporter om resultater inden for digitalisering: konnektivitet, digitale færdigheder, digitale offentlige tjenester og meget mere
Estisk
Kontaktoplysninger
BCO Estland (det nationale kompetencekontor for bredbånd): Det estiske økonomi- og kommunikationsministerium (MKM, Majandus-ja Kommunikatsiooniministeerium)
Adresse: Suur-Ameerika 1, 10129 Tallinn, Estland Kontakt via e-mail Telefon: + 372 639 76 81 Websted
Forbrugerbeskyttelse og teknisk tilsynsmyndighed (Tarbijakaitse ja Tehnilise Järelevalve Amet)
Adresse: Sõle 23 A, Tallinn 10614, Estland Kontakt via e-mail Telefon: + 372 667 2000 Websted
Estisk bredbåndsudviklingsfond (Eesti Lairiba Arenduse Sihtasutuse)
Adresse: Harju 6, 10130 Tallinn, Estland Kontakt via e-mail Telefon: + 372 6310555 Websted
Estisk sammenslutning af informationsteknologi og telekommunikation (Eesti Infotehnoloogia ja Telekommunikatsiooni Liit)
Adresse: Lõõtsa 6, 11415 Tallinn, Estland Kontakt via e-mail Telefon: + 372 6177 145 Websted
Seneste nyheder
Se også
Det store billede
Find aktuelle oplysninger om bredbåndsudviklingen i hvert land samt nationale strategier og politikker for udvikling af bredbånd.
Se også
Sveriges nationale bredbåndsplan, der blev vedtaget i 2016, har en vision om et fuldt forbundet Sverige og har mål for både mobildækning og højhastighedsbredbåndsforbindelser for husholdninger og virksomheder.
Digital konnektivitet og 5G-udrulning er blandt de ti strategiske prioriteter i Spaniens digitale 2025-dagsorden.
Slovakiet har sat sig det langsigtede mål at give alle husstande adgang til ultrahurtigt internet senest i 2030.
Rumæniens bredbåndsplan fokuserer på at opbygge et nationalt bredbåndsnet som et første skridt i retning af at nå EU's konnektivitetsmål.
Dagsordenen Portugal Digital sigter mod at udvikle en digital infrastruktur, der gør det muligt for borgerne at udnytte de nye muligheder, som teknologierne giver.
Polens nationale bredbåndsplan 2025 er i overensstemmelse med EU's mål for gigabitsamfundet.
Alle husstande i Nederlandene bør have mulighed for at få adgang til bredbåndsnet på mindst 100 Mbps, og langt de fleste bør udnytte 1 Gbps senest i 2023.
Maltas bredbåndspolitik er teknologineutral og fremmer et konkurrencepræget marked.
Udvikling af en kommunikationsinfrastruktur med et mål om gigabitbredbåndsadgang i hele landet er en af prioriteterne i Luxembourgs regeringsprogram.
Litauen sigter mod at levere 100 Mbps senest i 2027 til landdistrikterne samt støtte gigabitsamfundets mål 2025.
Den italienske strategi for ultrabredbånd mod gigabitsamfundet har til formål at give gigabitforbindelser til alle inden 2026.
Ifølge den nationale bredbåndsplan for Irland vil alle lokaler i Irland senest i 2026 have adgang til højhastighedsbredbånd.
Ungarns udkast til national digitaliseringsstrategi 2021-2030 sigter mod at nå et mål om, at 95 % af husstandene skal være omfattet af gigabitnet senest i 2030.
Den græske Digital Transformation Bible 2020-2025 fremhæver konnektivitet som en af de fem strategiske akser og anerkender Gigabit Society 2025-målene.
Koalitionsaftalen fra 2021, den digitale strategi og den tyske forbundsregerings gigabitstrategi 2022 prioriterer den landsdækkende forsyning af FTTH- og 5G-netværk.
Det nationale bredbåndsprogram France Très Haut Débit sætter et mål om hurtig bredbåndsadgang for alle husstande senest i 2022 og fiber for alle inden 2025.
De finske myndigheder går ind for en konkurrencebaseret, fiberbaseret netudrulning, der bistås af offentlige midler til underforsynede områder, og rådgivning til lokale kommuner om, hvordan bredbåndsnet kan etableres.
En række politiske initiativer, der sigter mod landsdækkende fast og mobil bredbåndsdækning, understøtter de danske bredbåndsmål. Desuden arbejder regeringen for at gøre Danmark til en digital frontrunner ved at skabe grundlag for danske virksomheder til at udnytte digitale...
Den nationale plan for udvikling af netværk med meget høj kapacitet, der blev godkendt i marts 2021, fastlægger Den Tjekkiske Republiks strategiske tilgang til opførelsen af VHCN.
Cyperns bredbåndsplan fastsætter strategiske mål for 2021-2025 og omfatter lovgivningsmæssige og reguleringsmæssige indgreb samt praktisk støtte til udvikling af bredbåndsinfrastruktur.
Kroatiens nationale plan for bredbåndsudvikling 2021-2027 opfylder målene for det europæiske gigabitsamfund 2025 og delvis de digitale mål for 2030.
Belgiens bredbåndsstrategi er indarbejdet i en bredere politisk strategi Digital Belgien. Formålet med den nationale plan for fastnet- og mobilbredbånd er at fjerne de resterende hvide områder, hvor der ikke er adgang til højhastighedstjenester. Ved at sænke omkostningerne og...
Østrigs bredbåndsstrategi fokuserer på den landsdækkende forsyning af gigabitforbindelser (faste og mobile) inden 2030.