Oversigt over udviklingen af bredbånd i Ungarn
Den nationale digitaliseringsstrategi 2021-2030 blev godkendt i 2021. Målet er at forsyne 95 % af husstandene med gigabitnetværk, øge befolkningens digitale færdigheder, støtte digitalisering af forretningsprocesser samt øge brugen af e-forvaltningstjenester.
National bredbåndsstrategi og -politik
Ansvarlige myndigheder
- Strategier for anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi, herunder bredbåndspolitikker, henhører under ministeriet for teknologi og industri (Teknológiaiés Ipari Minisztérium).
- Det statslige agentur for udvikling af informationsteknologi (KIFÜ) arbejder under tilsyn af ministeriet for teknologi og industri. Agenturet forvalter IT-projekter, der beskæftiger sig med central offentlig forvaltning og vejledes af regeringen, f.eks. Superfast Internet-programmet, og fungerer som nationalt bredbåndskompetencekontor (BCO).
- Den nationale medieinformationsmyndighed (Nemzeti Média- és Hírközlési Hatóság, NMHH) fastsætter regler for fast og trådløs elektronisk kommunikation og er også ansvarlig for strategien for trådløst bredbånd.
- Indenrigsministeriet (Belügyminisztérium) eransvarligtfor e-forvaltning og har været involveret i udarbejdelsen af den nationale digitaliseringsstrategi 2021-2030.
Hovedmål og foranstaltninger til udvikling af bredbånd
Ungarns nationale digitaliseringsstrategi 2021-2030 blev godkendt i efteråret 2021. Strategien er baseret på fire søjler: digital infrastruktur, digitale færdigheder, digital økonomi og digital tilstand. Den fastsætter følgende mål, der skal nås senest i 2030:
- 95 % af husstandene, der er dækket af gigabitnet
- mindre end 2 % af befolkningen uden digitale færdigheder i aldersgruppen 16-71 år
- mere end 30 % af processerne i virksomhederne digitaliseres.
- 90 % af indbyggerne bruger e-forvaltningstjenester.
Strategien skitserer infrastrukturelle, uddannelsesmæssige og økonomiske støtteforanstaltninger. For at sikre tilgængeligheden af kabelbaseret og trådløs digital infrastruktur med tilstrækkelig servicekapacitet og -kvalitet forudser strategien udvikling af gigabitnet, digital infrastruktur for uddannelsesinstitutioner og videregående uddannelsesinstitutioner, videreudvikling af det nationale telekommunikationsbaggrundsnet, trådløs kommunikation for faglige organisationer, udvidelse af supercomputerkapaciteten samt tilskyndelse til udvikling af 5G-net.
Udviklingen af gigabitnetværk vil omfatte omfattende gennemførelsesforanstaltninger:
- planlægning og gennemførelse af et landsdækkende netudviklingsprogram "Gigabit Hungary 2030", der er tilsluttet 5G, med henblik på at have internetforbindelser med en hastighed på mindst 1 Gbps inden udgangen af 2030
- præcisering af infrastruktur og netdeling i henhold til konkurrencelovgivningen og regulering af adgangen til optiske net og radionet, navnlig deling af passive (og delvist aktive) infrastrukturelementer
- gennemførelse af den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation i national ret
- revision og om nødvendigt ændring af reglerne for etablering af telekommunikationsnet
- at lette indberetningsbyrden og de administrative byrder for tjenesteudbyderne
- revision af kvalitets- og forbrugerbeskyttelsesreglerne for kommunikationstjenester, revision af standarder, formulering af minimumskrav
- revision af kommunikationsforordningen for bedre at støtte politiske mål vedrørende digitalisering, mikro- og makrokonkurrenceevne
- ajourføring af nationale standarder for elektroniske kommunikationsnet
- placering af digitale netværk som en kritisk infrastruktur for den brede offentlighed.
Det vil kræve flere foranstaltninger at tilskynde til udvikling af 5G-net:
- styrkelse og udvidelse af 5G-koalitionens aktiviteter
- iværksættelse af strategiske aftaler mellem tjenesteudbydere og regeringen for at fremskynde den nyeste udvikling inden for fastnet og mobil og konvergeret teknologi
- udvikling af F & U & I-støtteordning i overensstemmelse med udviklingen af digital infrastruktur, navnlig 5G
- udvikling af Széchenyi István University 5G Center of Excellence,
- bidrag til opførelsen af EU's 5G-korridorer
- indledende analyse af 6G-teknologi.
Nationale og regionale finansielle bredbåndsinstrumenter
- Lån: For perioden 2014-2020 støtter de finansielle midler fra det operationelle program for økonomisk udvikling og innovation (EDIOP/GINOP) udvidelsen af offentlige bredbåndsnet og udvidelsen af højhastighedsforbindelser. Nationale midler bidrager til at udvide bredbåndsnettet i ikkekonvergente mellem-ungarske regioner.
- ESI-fondene: I programmerne for 2014-2020 anslås det, at investeringer i NGA-højhastighedsbredbåndsnet med en hastighed på 30 Mbps eller derover vil nå op på 253 mio. EUR. En del af bredbåndsbudgettet vil blive brugt via finansielle instrumenter.
- Superhurtigt internetprogram (SZIP): De fleste projekter implementerede FTTH (fiber til hjemmet), hvilket muliggør Gigabit hastigheder. SZIP, der finansieres af EU's strukturfonde, har til formål at dække næsten 410,000 husstande med net, der leverer mindst 30 Mbps bredbåndsinternettjenester senest i 2023. For områder, der ikke er kommercielt levedygtige, er der oprettet en statsstøtteordning på 250 mio. EUR for at sikre udbredelsen af bredbånd. Ved udgangen af 2020 var næsten en fjerdedel af en million husstande dækket af mindst 30 Mbps bredbånd gennem SZIP.
- Ungarns genopretnings- og resiliensplan afsætter 30 % af sin tildeling til digitale foranstaltninger (1,7 mia. EUR). Planen omfatter en omfattende pakke til fremme af den digitale omstilling af økonomien og samfundet. De fleste komponenter indeholder foranstaltninger vedrørende digital omstilling. Der er planlagt betydelige foranstaltninger for at forbedre det digitale udstyr og færdigheder inden for grundskole, erhvervsuddannelse og videregående uddannelse. Planen indeholder foranstaltninger vedrørende digitalisering af den offentlige forvaltning og sundheds-, transport- og energisektoren.
Data om bredbåndsudvikling og -teknologier i Ungarn
For de seneste data om bredbåndsdækning, abonnementer og penetrationer, dækning af forskellige bredbåndsteknologier og omkostninger, se resultattavlerapporterne og landerapporterne fra indekset for den digitale økonomi og det digitale samfund (DESI).
Frekvenstildelinger til trådløst bredbånd
Nærmere oplysninger om harmoniserede frekvenstildelinger findes i Det Europæiske 5G-observatorium.
Publikationer og pressedokumenter
Engelsk
- Undersøgelse af nationale bredbåndsplaner
- Guide til højhastighedsbredbåndsinvesteringer
- Rapporter og analyser af bredbåndsforbindelser
- Priser på mobilt og fast bredbånd i Europa
- Undersøgelse af bredbåndsdækning i Europa
Ungarsk
- Portal szelessav.net indsamler og indsamler tjenestekvalitetsdata om bredbånd
- Szupergyors Internet Program (SZIP)
- Nemzeti Digitalizációs Stratégia (NDS) 2021-2030
Kontaktoplysninger
BCO Ungarn (nationalt bredbåndskompetencekontor): Ministeriet for Teknologi og Industri, Statssekretariatet for Informationskommunikation
Adresse: Iskola u. 13, Budapest, 1011 Ungarn
Kontakt via e-mail
Telefon: + 36 30 977 4707 Websted
National medie- og infokommunikationsmyndighed (Nemzeti Média- és Hírközlési Hatóság)
Adresse: Ostrom u. 23-25, 1015 Budapest, Ungarn
Kontakt via e-mail
Telefon: + 36 1 4577100 Websted
Seneste nyt
Se også
Det store billede
Find aktuelle oplysninger om bredbåndsudviklingen i hvert land samt nationale strategier og politikker for udvikling af bredbånd.
Se også
Sveriges nationale bredbåndsplan, der blev vedtaget i 2016, har visionen om et helt forbundet Sverige og har mål for både mobildækning og højhastighedsbredbåndsforbindelser for husholdninger og virksomheder.
Digital konnektivitet og udrulning af 5G er blandt de ti strategiske prioriteter i Spaniens digitale 2025-dagsorden.
Slovenien vælger teknologisk neutralitet og markedsdynamik i forbindelse med udvikling af bredbåndsnet, navnlig infrastruktur- og tjenestebaseret konkurrence.
Slovakiet har fastsat det langsigtede mål om at give alle husstande adgang til ultrahurtigt internet senest i 2030.
Rumænien fokuserer på at opbygge et nationalt bredbåndsnet som et skridt i retning af at nå EU's konnektivitetsmål.
Den digitale dagsorden for Portugal og den nationale strategi for konnektivitet i elektroniske kommunikationsnet med meget høj kapacitet for 2023-2030 former udviklingen af en digital infrastruktur i Portugal.
Polens nationale bredbåndsplan 2025 er i overensstemmelse med EU's mål for gigabitsamfundet.
Alle husstande i Nederlandene bør have mulighed for at få adgang til bredbåndsnet på mindst 100 Mbps, og langt de fleste bør udnytte 1 Gbps senest i 2023.
Maltas bredbåndspolitik er teknologineutral og fremmer et konkurrencepræget marked.
Udvikling af en kommunikationsinfrastruktur med et mål om adgang til gigabitbredbånd i hele landet er en af prioriteterne i Luxembourgs regeringsprogram.
Litauen sigter mod at levere 100 Mbps inden 2027 til landdistrikterne samt støtte gigabitsamfundets mål for 2025.
Letland støtter gigabitsamfundets mål og sigter mod 100 Mbps, der kan opgraderes til gigabit, for by- og landområder samt 5G-dækning for alle store byområder.
Den italienske strategi for ultrabredbånd mod gigabitsamfundet har til formål at give gigabitforbindelser til alle inden 2026.
Ifølge den nationale bredbåndsplan for Irland vil alle lokaler i Irland senest i 2026 have adgang til højhastighedsbredbånd.
Den nationale bredbåndsplan 2021-2027 fremmer anvendelsen af fast net med meget høj kapacitet og 5G-net. Den græske Digital Transformation Bible 2020-2025 fremhæver konnektivitet som en af de fem strategiske akser og anerkender Gigabit Society 2025-målene.
Koalitionsaftalen fra 2021, den digitale strategi og den tyske forbundsregerings gigabitstrategi 2022 prioriterer den landsdækkende forsyning af FTTH- og 5G-netværk.
Det nationale bredbåndsprogram France Très Haut Débit sætter et mål om hurtig bredbåndsadgang for alle husstande senest i 2022 og fiber for alle inden 2025.
De finske myndigheder går ind for en konkurrencedrevet, fiberbaseret netudrulning, der støttes af offentlige midler til underforsynede områder og rådgivning til lokale kommuner om etablering af bredbåndsnet.
Estland har etableret grundlæggende bredbåndsdækning i hele landet. Den estiske digitale dagsorden fastsætter ambitiøse mål for 2030.
En række politiske tiltag med sigte på landsdækkende fast- og mobil bredbåndsdækning understøtter danske bredbåndsmål. Regeringen arbejder for at gøre Danmark til en digital frontløber ved at skabe et fundament for danske virksomheder til at udnytte digitale teknologier.
Den nationale plan for udvikling af netværk med meget høj kapacitet, der blev godkendt i marts 2021, fastlægger Den Tjekkiske Republiks strategiske tilgang til opførelsen af VHCN.
Cyperns bredbåndsplan fastsætter strategiske mål for 2021-2025 og omfatter lovgivningsmæssige og reguleringsmæssige indgreb samt praktisk støtte til udvikling af bredbåndsinfrastruktur.
Kroatiens nationale plan for bredbåndsudvikling 2021-2027 opfylder målene for det europæiske gigabitsamfund 2025 og delvis de digitale mål for 2030.
Belgiens bredbåndsstrategi er indarbejdet i en bredere politisk strategi Digital Belgium. Formålet med den nationale plan for fast og mobilt bredbånd er at fjerne de resterende hvide områder, hvor højhastighedstjenester ikke er tilgængelige. Ved at sænke omkostningerne og...
Østrigs bredbåndsstrategi fokuserer på den landsdækkende levering af gigabitforbindelser (faste og mobile) inden 2030.