Konnektivitet som katalysator for små og mellemstore virksomheder
Nationale og regionale politiske beslutningstagere opfordres til at planlægge investeringer for at støtte de vigtigste mål for regionalpolitikken eller politikken for udvikling af landdistrikterne. Derfor bør en bredbåndsplan støttes politisk og i overensstemmelse med de regionalpolitiske mål.
Planlægning af bredbånd omfatter overvejelser om bæredygtig økonomisk vækst i forskellige sektorer (f.eks. sundhed, uddannelse og administration), lige adgangstjenester, innovativ fremdrift og borgernes fordele af digitale tjenester. Desuden har højhastighedskonnektivitet en indvirkning på andre politiske dagsordener, f.eks. intelligente byer, telemedicin, uddannelse og intelligente energinet. For udarbejdelsen af din bredbåndsplan, skal du overveje:
- de regionale socioøkonomiske udviklingsmål i de næste to årtier
- det forventede bidrag fra højhastighedsbredbånd til at nå disse mål
- efterspørgslen efter digitale tjenester baseret på højhastighedskonnektivitet
- de problemer, der skal løses for at lette brugen af bredbånd
- fordelene ved bredbånd for lokalbefolkningen og samfundet som helhed.
Støtte til udarbejdelse af bredbåndsplanen — sammenlægning og sammenslutning med andre kommuner og regioner
Bredbåndsudvikling kræver detaljeret teknisk og juridisk ekspertise, som kun kan gennemføres med stor indsats i de enkelte kommuner og regioner. Det er derfor afgørende at koncentrere de enkelte interesser og overvinde de mindre strukturer. Samarbejde med naboer på tværs af kommuner, distrikter, amter og landegrænser om bredbåndsplanlægning og -udbredelse har derfor afgørende fordele:
- der opnås stordriftsfordele
- kontraktmæssig magt opnås, når du taler med én stemme som et enkelt kontaktpunkt
- integreret infrastruktur gør det lettere at udleje fibre (der kan tilbydes lange kontinuerlige forbindelser snarere end korte uforbundne strækninger), hvilket øger indtægtspotentialet;
- internet af høj kvalitet til overkommelige priser vil blive nået;
- videndeling inden for teknologi og retlige betingelser
- anvendelse af synergier med hensyn til planlægning, finansiering, udrulning, leasing og netdrift
- gensidig brug af rådgivningsstøtte fra upartiske eksperter bidrager til storstilet projekts succes.
Identifikation af investeringsbehov
Din bredbåndsplan bør indeholde en markeds- og infrastrukturanalyse af din regions bredbåndssituation med henblik på at identificere de områder, hvor der kan gribes ind, og fastslå de sandsynlige omkostninger. De vigtigste spørgsmål, der skal behandles, omfatter:
- en analyse af områdets socioøkonomiske og demografiske karakteristika
- offentlige tjenester, der skal leveres (udelukkende) online inden for de kommende 5-15 år
- bredbåndsadgangens nuværende dækning, kvalitet og pris
- opnåelse af NGN-bredbåndsdækning i regionen, hvis der ikke gribes ind
- konkurrence om bredbåndstjenester i regionen
- blandingen af offentligt ejede og andre forsyningsinfrastrukturer
- topografiske forhold, der øger omkostningerne eller bestemmer teknologi, f.eks. naturbeskyttelsesområder eller meget følsomme områder i en bymidte
- lokalsamfundenes og bottom-up-initiativernes rolle med hensyn til at bidrage til investeringer.
Definition af målene
Bredbåndsplanen bør fastlægge konkrete mål for bredbåndsdækning og opnåelse af en højere livskvalitet i regionen, f.eks.:
- procentdel af befolkningen/husholdningerne med adgang til højhastighedsbredbånd i 2025 og 2030
- kvaliteten af den nødvendige infrastruktur inden for de næste 5-15 år
- opgradering af den nye infrastruktur inden for de næste 10 til 20 år.
Identifikation af interessenter og etablering af samarbejde
En bredbåndsplan, der skaber de rette betingelser og incitamenter for en række relevante interessenter til at deltage i projektet, vil være i stand til bedre at udnytte de ressourcer, kompetencer og aktiver, der findes i regionen, og i sidste ende få større chancer for at få succes.
Relevante interessenter er:
- finansielle og institutionelle partnere
- netoperatører og tjenesteudbydere (interesseret i at sælge tjenester over nettet)
- borgerforeninger, lokale virksomheder, boligselskaber,
- andre virksomheder, der ejer infrastruktur (især fiberforbindelser eller last mile-forbindelser til slutbrugeren)
- andre teleselskaber, der er villige til at lease mørke fibre, f.eks. 4G/5G/6G-operatører
- kabel-tv-operatører, tjenesteudbydere og enhver anden operatør, der har behov for backhauling
- ikke-telecomselskaber, der ønsker at lease mørke fibre til deres egne behov
- interessenter, der leverer sociale fordele gennem avancerede sociale ikt-tjenester, og som også demonstrerer de største potentielle kunder i det nye bredbåndsnet (f.eks. hospitaler, skoler, ældre og sociale boligselskaber, politi, sikkerhed, militær, beredskabstjenester osv.)
- interessenter med direkte adgang til private slutbrugere (f.eks. ejendomsret eller sammenslutninger)
- institutionelle interessenter for regulering og støtte (f.eks. administrative embedsmænd, kommuner, nationale myndigheder og EU-regeringer, nationale tilsynsmyndigheder på telekommunikation, EU-tilsynsmyndigheder og tilskudsorganer).
Efter at have overvejet det overordnede socioøkonomiske billede, bredbåndsstøtten og den politiske kontekst for din region, er du nødt til at træffe fire vigtige strategiske valg om: infrastruktur og teknologi, investeringsmodel, forretningsmodel og finansiering. Det sidste skridt ville være at udarbejde en konkret handlingsplan.
For yderligere oplysninger og eksempler henvises til bredbåndsinvesteringsvejledningen.
Seneste nyheder
Se også
Det store billede
Afsnittet om bredbåndsplanlægning hjælper kommuner og andre enheder med at planlægge vellykkede bredbåndsudviklingsprojekter.
Se også
Investeringsbestræbelserne til finansiering af offentlig-private og privatdrevne net gennemføres i samarbejde mellem private aktører, der ejer eksisterende infrastruktur, og offentlige myndigheder.
Kommuner, kommunale virksomheder, joint ventures og private virksomheder kan deltage i en, to eller alle tre faser af bredbåndsudviklingen.
De grundlæggende roller som udbyder af fysisk infrastruktur (PIP), Network Provider (NP) og Service Provider (SP) kan varetages af forskellige aktører.
Der er mulighed for adgang til bredbåndsinfrastrukturen via forskellige netknudepunkter på infrastruktur- og applikationsniveau.
Handlingsplanen indeholder en detaljeret beskrivelse af omkostninger, interessenter, aktiviteter, koordinering og overvågning i forbindelse med gennemførelsen af bredbåndsstrategien.
En oversigt over forskellige kabelbaserede, trådløse og kommende bredbåndsteknologier og en beskrivelse af deres fordele, ulemper og bæredygtighed.
Valget af den rigtige forretningsmodel afhænger af markedsaktørernes rolle i bredbåndsværdikæden.
Investeringsmodeller giver interessante muligheder for inddragelse af en offentlig myndighed, der beskæftiger sig med regional bredbåndsudvikling.
De vigtigste finansieringsværktøjer til højhastighedsbredbåndsudviklingsprojekter er egne indtægter, indtægtsbaseret finansiering, lån, egenkapital og tilskud.
Statsstøtte til bredbånd kan være nødvendig på visse steder, hvor markedet ikke giver de nødvendige infrastrukturinvesteringer.
Et bredbåndsnet består af geografiske dele. Topologien i et netværk beskriver, hvordan de forskellige dele af et netværk er forbundet. De mest relevante topologier for rygraden og området netværk er træ topologier, ring topologier og maskerede topologier. For den første mile, to...
For at forstå de roller, som offentlige forvaltninger kan påtage sig, er det nyttigt at se på de forskellige lag, der udgør et bredbåndsnet, samt de vigtigste forretningsroller.
Bredbåndsnet kræver forskellige infrastrukturtyper baseret på forskellige logistiske, økonomiske eller demografiske forhold. Brug spørgsmålene til at hjælpe med at vælge.
En sammenligning af bredbåndsteknologier præsenterer funktioner i hver løsning og hjælper med at træffe beslutninger om den bedste løsning for forskellige regioner.