Bekæmpelse af ulovlige produkter på onlineplatforme

Onlinehandel er en daglig begivenhed i vores liv, hvor folk kan købe produkter hurtigt og billigt i hele EU eller endda uden for vores grænser. Vi forventer, at det, vi køber, er af samme kvalitet, som hvis vi havde købt det på hovedgaden. Men det er måske ikke altid tilfældet. Nogle gange kan vi endda finde produkter til salg, der er ulovlige.

Med væksten i onlinehandel har vi også set en vækst i usikre eller forfalskede produkter, der ikke opfylder EU's standarder, hvilket har ført til alvorlige sikkerheds- og sundhedsrisici. Kosmetik, kosttilskud og beskyttelsesudstyr er eksempler på importerede produkter, der ofte ikke opfylder EU's standarder. Dette kan omfatte alt fra manglende mærkning til medtagelse af forbudte eller direkte farlige ingredienser.

Der er blevet rejst yderligere spørgsmål om usikkert legetøj, der bringer børn i fare. I 2025 gennemførte de nationale told- og markedstilsynsmyndigheder en EU-dækkende operation, hvor de kontrollerede i alt 20 000 stykker legetøj og små elektronik, der kom fra lande uden for EU, direkte til de europæiske forbrugere. Det viste sig, at over halvdelen af produkterne ikke var i overensstemmelse med EU-reglerne.

Dette er ikke kun dårligt for mennesker, men også for virksomheder i EU, da det skaber illoyal konkurrence for lovlige virksomheder og i sidste ende har en betydelig indvirkning på EU's konkurrenceevne i forskellige sektorer.

Forordningen om digitale tjenester har til formål at sikre en sikker og pålidelig onlineverden. Takket være forordningen om digitale tjenester skal alle onlineplatforme, herunder onlinemarkedspladser, have indført mekanismer, der hjælper med at bekæmpe ulovlige produkter på deres websteder, nemlig:

• At have en brugervenlig mekanisme, hvorigennem brugerne kan indberette ulovligt indhold, herunder ulovlige produkter. Platformene bør også prioritere indberetninger fra pålidelige indberettere – organisationer med særlig ekspertise i at finde og anmelde ulovligt indhold på nettet, f.eks. svindel eller forfalskede produkter.
• At give brugerne mulighed for at appellere enhver afgørelse om moderation gennem en gratis intern klagemekanisme, der er tilgængelig på selve platformen, eller gennem udenretslige tvistbilæggelsesorganer, der er etableret i Den Europæiske Union.
• For at undgå at anvende såkaldte "mørke mønstre" – vildledende designvalg, der forvirrer brugerne og forsøger at påvirke de valg, de træffer, f.eks. hvilket produkt de skal købe.
• At træffe foranstaltninger til at beskytte børn, helt at undgå at bruge målrettet reklame, når de ved, at brugeren er mindreårig, og at mindske risikoen for, at de støder på ulovlige eller aldersupassende produkter såsom alkohol, narkotika, våben osv.

Retsakten om digitale tjenester indeholder yderligere bestemmelser specifikt for onlinemarkedspladser, der kræver, at de:

• Sikre, at de offentliggør oplysninger om hver sælger, der tilbyder produkter på deres platform, og informerer forbrugerne, hvis de har solgt dem et ulovligt produkt
• Foretage kontrol af de produkter, de sælger, for at kontrollere, om de er sikre og i overensstemmelse

EU's mål er at fremme innovative og ansvarlige virksomheder, der garanterer forbrugernes rettigheder og sikkerhed. Ud over forordningen om digitale tjenester har EU en række værktøjer til at imødegå bekymringer vedrørende ulovlige produkter såsom:

• Meddelelsen om e-handel, der skitserer den omfattende værktøjskasse til sikker og bæredygtig e-handel
• Digitalt produktpas
• Forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde
• Affaldsrammedirektivet
• Forordningen om markedsovervågning
• Europæiske forbrugercentre
• Forordningen om produktsikkerhed i almindelighed
• Foreslået reformpakke for toldunionen
• Anden forbrugerbeskyttelseslovgivning