Skip to main content
Shaping Europe’s digital future

EU-politik til støtte for den digitale og grønne omstilling af energisystemet

EU's politik til fremme af strategier for data, cloud og edge samt cybersikkerhed er afgørende for digitaliseringen af energisystemet.

    Den grønne og digitale omstilling af energisystemet.

© image by Leo Wolfert - Getty Images/iStock

Standardisering

Der er behov for standarder for at dække kommunikationskravene i forbindelse med netforvaltning, balancering og samspil med de millioner af nye vedvarende energikilder samt for det komplekse samspil mellem det nye distribuerede energimarked, som også er beriget med efterspørgselsreaktionstjenester.

Kommissionen har i flere år arbejdet hen imod interoperabilitet mellem løsninger og standardisering. Den vigtigste koordineringsreference for intelligente net på europæisk plan er taskforcen for intelligente net (under ledelse af GD CNECT og GD ENER), som fik til opgave at rådgive Kommissionen om politiske og lovgivningsmæssige retningslinjer på europæisk plan og koordinere de første skridt hen imod gennemførelsen af intelligente net i overensstemmelse med energilovgivningen og den digitale lovgivning. Det har udsendt centrale rapporter om standarder, cybersikkerhed og fleksibilitetsmarkeder.

For at støtte og fremskynde udrulningen af intelligente energinet gav Kommissionen de europæiske standardiseringsorganisationer M/441-mandatet for intelligente målere og M/490 for intelligente net i henholdsvis 2009 og 2011. Mandaterne blev gennemført med succes af eksperterne fra de relevante koordinationsgrupper (SM-CG og SG-CG), som leverede en række relevante resultater og standarder. Disse grupper fortsætter, også efter at de fra januar 2021 blev slået sammen med CEN-CENELEC-ETSI-koordinationsgruppen for intelligente net (CG-SG), med at levere input til udviklingen og vedligeholdelsen af nye og eksisterende relevante standarder. De modtager også input fra og giver input til Europa-Kommissionens aktiviteter i forbindelse med standardisering og er fortsat aktivt involveret i arbejdet i taskforcen for intelligente net. Resultatet af dette arbejde inspirerer bl.a. Kommissionens udarbejdelse af gennemførelsesretsakterne om data, jf. artikel 24 i elektricitetsdirektivet 339 (EU) 2019/944. Den første gennemførelsesforordning (EU) 2023/1162 om interoperabilitetsregler for adgang til måler- og forbrugsdata blev vedtaget i juni 2023, og der arbejdes i øjeblikket på gennemførelsesretsakten for efterspørgselsreaktion.

En bemærkelsesværdig succeshistorie er oprettelsen af et fælles interoperabilitetssprog kendt som Smart Appliances Reference (SAREF) af Kommissionen i samarbejde med interessenter. Saref blev en standard for European Telecommunications Standards Institute (ETSI) og oneM2M — det globale initiativ for IoT-standardisering — i 2015 og er blevet implementeret i kommercielle hvidevarer fra førende europæiske leverandører siden 2017. Saref udviklede sig senere til en modulær ontologi med udvidelser til forskellige vertikaler, herunder energi, hvilket baner vejen for skabelsen af et interoperabelt IoT-økosystem.

 

    The image depicts the home and the energy operators system supporting bidirectional energy flows and enabling demand-side flexibility.

EEBUS

Figur 1: Mod et fælles sprog for fleksibilitet på efterspørgselssiden (Kilde: EEBUS)

SAREF-ontologien og dens SAREF4ENER- og SAREF4Building - udvidelser er i øjeblikket ved at blive afprøvet i stor skala inden for rammerne af det Horisont 2020-finansierede projekt InterConnect.

Inden for de generelle rammer for tingenes internet og 5G ser Kommissionen på alle andre kommunikationsaspekter og behov for intelligent energi, herunder de nødvendige betingelser for udviklingen af disse kommunikationsområder samt tilpasning til de andre områder såsom bilindustrien, sundhed, intelligente byer osv.

 

Den europæiske datastrategi

I deneuropæiske datastrategi anerkendes betydningen af data i den moderne økonomi, herunder i energisektoren, hvor nye aktører bringer værdifulde dataaktiver. Data er i centrum af elnettet. Det udveksles mellem en stor mængde forskellige softwaresystemer, som gør det muligt for forsyningsselskaber at planlægge, betjene og vedligeholde deres net korrekt med en digitaliseret model af den fysiske verden.

Strategien bebudede blandt andre oprettelsen af fælles europæiske dataområder inden for flere strategiske sektorer, herunder energi. Kommissionen vil støtte udbredelsen af energidataområdet gennem DIGITAL-arbejdsprogrammet 2023-2024 ved at overveje resultaterne af seks allerede igangværende energidatarumsprojekter, der støttes via Horisont Europa. Det er afgørende for en vellykket gennemførelse at finde den rette balance mellem generelle regler og sektorspecifikke regler. En effektiv gennemførelse af pakken om ren energikombineret med de relevante foranstaltninger, der foreslås i EU's handlingsplan for digitalisering af energisystemet, baner vejen for problemfri datastrømme inden for og på tværs af energisektoren og videre, hvilket fører til et fælles europæisk dataområde.

For at støtte udviklingen og udvekslingen af data i overensstemmelse med EU's værdier foreslog Kommissionen desuden den europæiske dataretsakt,som trådte i kraft i januar 2024. De nye regler forventes at skabe 270 mia. EUR i yderligere BNP for EU's medlemsstater inden 2028 ved at tage fat på de juridiske, økonomiske og tekniske spørgsmål, der fører til, at data bliver underudnyttet.

 

En europæisk strategi for cloud og kant

EU's datastrategi fremhævede den strategiske betydning af at styrke den europæiske cloud-til-kant-forsyningsindustris konkurrenceevne for at sikre EU's modstandsdygtighed på dette vigtige område og gøre EU til et af verdens vigtigste dataknudepunkter. Kommissionen anlægger en afbalanceret tilgang med topstyrede foranstaltninger via et IPCEI om næste generation af cloudinfrastruktur og -tjenester, der stimulerer industrielle alliancer som Alliancen for Industrielle Data, Edge og Cloud på virksomhedsniveau, understøttet af bottom-up målrettet FoI inden for rammerne af HORIZON EUROPE for at opbygge et solidt fundament for et økosystem for cloud, Edge, IoT Computing.

IPCEI-Next Generation Cloud Infrastructure and Services har til formål at styrke Europas digitale og teknologiske suverænitet og vil skabe et "Multi-Provider Cloud-Edge Continuum" uden at være bundet til en enkelt udbyder.

Forskning og innovation inden for kunstig intelligens, cloud, IoT og edge computing støttes under Horisont Europa-klynge 4. Cloud computing og edge computing kan fremskynde energiomstillingen ved at forbedre energisystemernes effektivitet og automatisering. Disse gør det muligt at behandle data tættere på kilden, hvilket reducerer mængden af energi, der bruges til at overføre data over lange afstande. Tilsammen kan disse teknologier bidrage til at forbedre energisystemets effektivitet og gøre det mere fleksibelt, hvilket er afgørende for overgangen til vedvarende energikilder.

 

Styrkelse af cybersikkerheden

Den voksende konnektivitet i det europæiske elnet udgør nye tekniske udfordringer, navnlig med hensyn til cybersikkerhed. Efterhånden som flere enheder bliver tilsluttet strømsystemet, skaber de flere potentielle adgangspunkter til cyberangreb på en kritisk infrastruktur. Centraliteten af energiinfrastrukturen i vores økonomier gør det afgørende at minimere sårbarheden af industrielle kontrolsystemer inden for el-, vand-, olie-, gas- og datasektorerne og undgå driftsforstyrrelser. For at håndtere disse cybertrusler, der ikke kender nogen grænser, er det bydende nødvendigt at have en permanent ramme for operationelt samarbejde og informationsudveksling på plads.

For at imødegå disse udfordringer på passende vis har eksperterne i taskforcen for intelligente net udviklet en omfattende sektorspecifikke strategi for, hvordan gennemførelsen af NIS-direktivet kan styrkes på energisektorniveau (se deres respektive rapport offentliggjort i september 2019.pdf).

I den seneste periode fokuserede arbejdet på at undersøge og dermed yde rådgivning til Kommissionen om krav og procedurer, der skal være på plads for at sikre cybersikkerhed i energiinfrastrukturen. Deres resultater og henstillinger indgik i Kommissionens udarbejdelse af gennemførelsesretsakter eller delegerede retsakter om disse emner i overensstemmelse med eldirektivet og elektricitetsforordningen (f.eks. netreglerne om sektorspecifikke regler for cybersikkerhedsaspekter af grænseoverskridende elektricitetsstrømme) eller direktivet om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen ("NIS 2-direktivet"), som trådte i kraft den 16. januar 2023. Ud over de allerede omfattede enheder i energisektoren under NIS1 gælder NIS2 nu også for elproducenter, udpegede elektricitetsmarkedsoperatører (NEMO'er), operatører af ladestandere til elektriske køretøjer, fjernvarme og fjernkøling, centrale olielagre og brint. Medlemsstaterne har nu indtil den 17. oktober 2024 til at gennemføre direktivet i deres nationale lovgivning.

Seneste nyt

EVENT |
Lancering af EU's innovationskatalysator

Innovation Radar Bridge og StepUP Startups projekter lanceres officielt den 16. april i Bruxelles. Dette arrangement har til formål at sætte fokus på det uudnyttede investeringspotentiale hos EU-finansierede innovatorer og understrege behovet for støttepolitikker.

Se også

Det store billede

Fremskyndelse af den digitale omstilling af det europæiske energisystem

Interoperable og åbne digitale løsninger samt datasuverænitet er afgørende for den digitale omstilling af energisystemet.

Se også