Satellitbredbånd er tilgængeligt for at sikre hurtig internetforbindelse i alle EU-lande.
Satellitbredbånd, også kaldet internet-by-satellit, er en højhastigheds tovejs internetforbindelse lavet typisk via geostationære kommunikationssatellitter (GEO, geostationær bane), medium jordbane (MEO) eller lav jordbane (LEO) i stedet for en telefon fastnet eller andre jordbaserede midler. I dag satellitbredbånd er helt sammenlignelig med DSL (Digital Subscriber Line) bredbånd med hensyn til både ydeevne og omkostninger, med kommercielle tilbud om triple play (internet, tv og stemme med samme internet). MEO og LEO satellit konstellationer er på ikke-geostationær bane (NGSO) og tilbyder relativt lav latenstid (40-125 ms) og download hastigheder på 50-100 Mbps. Tjek afsnittet Trådløse bredbåndsteknologier for flere detaljer om teknologier samt fordele og ulemper ved &.
Mens fiber giver overlegen ydeevne, tager det mere tid og er dyrere at rulle ud og vil derfor ikke være tilgængelig for alle brugere inden for de næste år. Tværtimod er satellitløsninger tilgængelige med det samme. Dette er den eneste bredbåndsløsning for dem, der bor i områder uden eller med langsom jordbaseret, trådløs eller mobil bredbåndsadgang.
Satellitmarkedet undergår en betydelig omstilling på grund af faldet i omkostningerne til opsendelse og fremstilling af satellitter og anerkendelsen af satellitter som et vigtigt element i tilvejebringelsen af bredbåndsforbindelser til underforsynede områder.
Global Satellite Operators Association (GSOA) har med støtte fra Europa-Kommissionen skabt et onlineværktøj, der hjælper borgerne med at finde en lokal distributør, der kan forsyne dem med øjeblikkelig konnektivitet, uanset hvor de bor.
Prisbillig og nem at installere
Satellitbredbånd er omkostningseffektivt, med månedlige abonnementer, der kan sammenlignes med tilsvarende ydeevne ADSL (Asymmetric Digital Subscriber Line) tilbud. Brugere modtager en parabol og modem og kan enten installere disse selv, eller trække på ekspertisen i et stort netværk af højtuddannede ingeniører. Købsprisen for forbrugerudstyr i hele EU er på ca. 350-600 EUR. Disse startomkostninger er ofte berettiget til offentlig støtte fra EU, og nogle medlemsstater og regioner har benyttet lejligheden til at lukke deres digitale kløfter på en omkostningseffektiv og hurtig måde. De månedlige omkostninger for europæiske slutbrugere i hjemmet varierer mellem 20 EUR og 60 EUR (GEO) eller 80-90 EUR (Starlink, LEO).
IRIS2 satellitkonstellation
EU's IRIS2 (Infrastructure for Resilience, Interconnectivity and Security by Satellite) vil tilbyde øget kommunikationskapacitet til statslige brugere og virksomheder, samtidig med at der sikres højhastighedsbredbånd til håndtering af konnektivitetsdøde zoner. Denne multi-orbitale konstellation vil kombinere fordelene ved Low Earth (LEO), Geostationary (GEO) og Medium Earth Orbit (MEO) satellitter. Den skal levere sikre kommunikationstjenester til EU og dets medlemsstater samt bredbåndsforbindelser til europæiske borgere, private virksomheder og statslige myndigheder. De statslige tjenester har til formål at levere sikker konnektivitet til statslige brugere for at sikre modstandsdygtig og verdensomspændende kapacitet for medlemsstaterne. De kommercielle tjenester skal leveres af kommercielle partnere, der tilbyder konkurrencedygtige tjenester med avanceret teknologi. Europa-Kommissionen tildelte SpaceRISE-konsortiet en 12-årig koncessionskontrakt om udvikling, ibrugtagning og drift af Unionens satellitsystem for sikker konnektivitet IRIS2 i oktober 2024.
Konvergeret konnektivitet: satellitdrevet model med direkte adgang til enheden
Det satellitdrevne D2D-marked (Direct-to-Device) er ved at udvikle sig til en af de nye tendenser inden for telekommunikationssektoren. I henhold til denne nye model vil en satellitoperatør samarbejde med en jordbaseret mobiloperatør om at levere konnektivitetstjenester direkte til en mobil enhed i områder, hvor den jordbaserede operatør ikke har dækning. Konvergensen mellem jordbaserede og ikkejordbaserede net er en mulighed for at slå bro over den digitale kløft. Denne model står over for de teknologiske og lovgivningsmæssige udfordringer, der skal tages op på områder som f.eks. fastsættelse af standarder, frekvensadgang og licenser. EU er på vej til at udvikle en fælles politik og lovgivningsmæssige rammer.
Om teknologien
Tilslutning til internettet via satellit betyder installation af en lille parabol uden for et hus, lejlighed, skole eller anden bygning. Så længe parabolen kan se himlen, bør man nemt kunne oprette forbindelse til internettet. Satellitmodemet skal tilsluttes en computer, og der kræves ingen telefonforbindelse. Fadet kan installeres af husejere direkte eller af en professionel installatør. Kvaliteten af tjenesten kan sammenlignes med DSL, og brugerne kan få adgang til en bred vifte af internetapplikationer såsom at surfe på nettet, e-maile, VoIP (Voice over Internet Protocol), downloade musik eller se videoer.
EU-støtte til satellitbaseret bredbåndsadgang
Den Europæiske Unions mål er at maksimere bredbåndsforbindelserne for alle borgere, uanset hvor i EU de befinder sig. Satellitbredbånd er ofte den eneste bredbåndsløsning for dem, der bor i områder med ingen eller meget dårlig konnektivitet. Voucherordninger er blevet gennemført med succes i nogle medlemsstater for at forbinde fjerntliggende samfund ved hjælp af satellitbredbånd. I henhold til en sådan ordning yder en offentlig myndighed finansiel støtte (en voucher) til støtteberettigede slutbrugere, hvormed de kan »betale« en registreret tjenesteudbyder efter eget valg for køb, installation og aktivering af satellitbrugerudstyr. Tjenesteyderen kræver sine udgifter godtgjort af den offentlige myndighed, der gennemfører ordningen. Nærmere oplysninger findes i retningslinjerne for statsstøtte til bredbåndsnet.
Satellitteknologiprojekter i Europa
SABER-projektet (afsluttet) samlede regionale myndigheder og interessenter med henblik på at tackle den digitale kløft i EU-27 og sikre bredbåndsdækning for alle. Initiativet skabte betingelserne for, at satellitsystemer effektivt kan bidrage til opfyldelsen af målene i den digitale dagsorden for Europa.
BRESAT-projektet (afsluttet) gav oplysninger om bredbåndsdækningen efter region, casestudier af etablering af satellitbredbånd, centrale kriterier og bedste praksis for vellykket etablering, potentielle finansieringskilder, cost-benefit-analyser, retningslinjer for udvikling af business case samt vært for workshopper og formidlingsarrangementer i hele Europa.