Skip to main content
Shaping Europe’s digital future
Press release | Offentliggørelse

Kommissionen stiller flere frekvenser til rådighed for bedre og hurtigere wi-fi

Kommissionen har i dag vedtaget en afgørelse om harmonisering af anvendelsen af 6 GHz-båndet til trådløse net i hele EU, som vil støtte et stigende antal enheder, onlineapplikationer og innovative tjenester, der kræver større båndbredde og hurtigere hastigheder. Takket være dette vil borgere og virksomheder kunne nyde godt af bedre, hurtigere og mere stabile wi-fi-forbindelser i hele EU, herunder til videokonferencer, streaming og deling af indhold, telemedicin eller ved anvendelse af augmented reality-teknologier.

graphic showing a wifi sign over a network of interconnected dots

iStock photo Getty Images plus

Harmoniseringsafgørelsen vil stille yderligere 480 MHz-frekvenser til rådighed i 6 GHz-båndet. Det vil næsten fordoble mængden af tilgængelige frekvenser og lægge de 538,5 MHz-bånd, der er til rådighed i 2,4 GHz-båndet og 5 GHz-båndet. Det øgede spektrum vil mindske overbelastningen af nettet og dermed øge nettets hastighed. Lande rundt om i verden, herunder USA og Det Forenede Kongerige, stiller gradvis frekvenser til rådighed i 6 GHz-båndet, så tilpassede enheder let kan udnytte de nye fordele. Det er afgørende at gøre mere båndbredde tilgængelig for wi-fi-tjenester for at fremme innovation og nå de foreslåede mål for det digitale årti for 2030, ifølge hvilke alle europæiske husstande bør have gigabitkonnektivitet. Medlemsstaterne stiller dette frekvensbånd til rådighed med henblik på implementering af wi-fi senest den 1. december 2021. 6 GHz-harmoniseringsbeslutningen falder inden for rammerne af frekvenspolitikbeslutningen, som giver Kommissionen mulighed for at harmonisere frekvensbåndene i rette tid til støtte for innovative markeder og teknologiske udviklinger.

Flere oplysninger.