Som ligesindede partnere har EU og Australien øget kontakten på områder af fælles interesse såsom platforme, data, kunstig intelligens, cybersikkerhed og sikker konnektivitet. Den 12. juni mødes begge parter virtuelt til en digital dialog.
Den ordning, der blev undertegnet i dag, vil støtte Kommissionens og eSafety Commissioners tilsynsarbejde med hensyn til onlineplatforme, henholdsvis EU's retsakt om digitale tjenester og Australiens lov om onlinesikkerhed 2021. Samarbejdet omfatter områder såsom onlineplatformes gennemsigtighed og ansvarlighed, risikovurdering og afbødning, navnlig med hensyn til ulovligt indhold, algoritmer og kunstig intelligens, samt foranstaltninger såsom alderssvarende udformning og alderskontrol for at beskytte mindreårige online. Den vil blive gennemført gennem informationsudveksling, herunder ekspertdialoger, fælles uddannelse af teknisk personale og udveksling af bedste praksis.
Et effektivt og aktivt samarbejde med internationale partnere er afgørende for at skabe et sikkert og pålideligt onlinemiljø. Den 16. maj 2024 undertegnede Kommissionens tjenestegrene en lignende administrativ aftale med OfCom, medietilsynsmyndigheden i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.
Læs mere om: