Skip to main content
Shaping Europe’s digital future
Press release | Offentliggørelse

Onlineplatforme rapporterer om foranstaltninger til beskyttelse af integriteten af europæiske valg i henhold til adfærdskodeksen om desinformation

Store onlineplatforme og underskrivere af adfærdskodeksen om desinformation — herunder Google, Meta, Microsoft og TikTok — har offentliggjort deres fjerde sæt rapporter med en detaljeret beskrivelse af deres indsats for at bekæmpe spredningen af desinformation på internettet med særligt fokus på valget til Europa-Parlamentet i juni.

The image shows the word “DISINFORMATION” in white capital letters on a black background. The text has a digital glitch effect with streaks of green and pink distorting the letters, suggesting a theme of corrupted data or misleading information.

iStock GettyImages 1375325097 © PerlaStudio

Rapporterne, der er tilgængelige på gennemsigtighedscentret, indeholder oplysninger om samarbejdet mellem underskriverne for at beskytte integriteten af valget til Europa-Parlamentet samt deres erfaringer med kodeksens system for hurtig reaktion. Rapporterne ledsages af et sæt strukturelle indikatorer , der giver indsigt i udbredelsen af og engagementet i desinformation på internettet i valgperioden målt på tværs af fire EU-lande. Underskriverne angiver også de foranstaltninger, de har truffet for at sikre mod skabelse og udbredelse af desinformation gennem generativ kunstig intelligens (AI). 

Margrethe Vestager, ledende næstformand med ansvar for et Europa klar til den digitale tidsalder og konkurrence, udtaler:

"Retsakten om digitale tjenester og de specifikke foranstaltninger i kodeksen udgør en solid ramme til beskyttelse af valgenes integritet. Dette skaber et digitalt miljø, hvor faktiske standarder, der kan håndhæves, sikrer, at europæerne er bedre beskyttet mod truslen om desinformation."

Věra Jourová, næstformand med ansvar for værdier og gennemsigtighed, udtaler:

"Dette samarbejde er et vidnesbyrd om kodeksen som et effektivt instrument, der samler onlineplatforme, civilsamfundet og faktatjekkere. Ved at styrke vores forsvar mod desinformation og sætte borgerne i stand til at evaluere information kritisk styrker vi selve demokratiets fundament. Dette vil være af central betydning for et europæisk demokratiskjold. Jeg forventer også, at underskriverne af kodeksen hurtigt går i gang med at omdanne den til en adfærdskodeks i henhold til retsakten om digitale tjenester."

I marts 2024 rapporterede underskriverne om de foranstaltninger, de planlagde at træffe for at beskytte integriteten af valget til Europa-Parlamentet. I de rapporter, der offentliggøres i dag, giver platformene data om gennemførelsen af disse foranstaltninger, f.eks. om rækkevidden af deres mediekendskabsaktiviteter eller om, hvordan de fremmede pålidelige oplysninger om valgprocessen. Det næste sæt rapporter forventes at foreligge i foråret 2025.  

I sine politiske retningslinjer anførte kommissionsformand Ursula von der Leyen, at hun vil foreslå et nyt europæisk demokratiskjold til bekæmpelse af udenlandsk informationsmanipulation og indblanding online med henblik på at øge situationsbevidstheden ved at opdage, analysere og proaktivt bekæmpe desinformation og informationsmanipulation. 

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: