Skip to main content
Shaping Europe’s digital future
News article | Offentliggørelse

Fremskyndelse af den grønne omstilling: digitale infrastrukturers rolle i dekarboniseringen af energi- og mobilitetssektorerne

EU's ambitiøse mål om klimaneutralitet sigter mod at opnå drivhusgasneutralitet senest i 2050. For at realisere denne vision er der behov for en hurtig og omfattende dekarboniseringsindsats på tværs af alle sektorer.

Vektorbilledet viser energipiktogrammer omkring et hus med vindmøller, på Save the World-ikonet.

Integrationen af digitale teknologier med energi- og mobilitetssystemer er afgørende for at nå disse bæredygtighedsmål. En nylig rapport fra Fraunhofer Institute for Applied Information Technology FIT, der støttes af GD CONNECT, undersøger de digitale infrastrukturers forandringspotentiale med henblik på at fremme dekarbonisering i sammenhængen mellem energi og mobilitet.

Behovet for tværsektoriel integration

For at opfylde EU's mål om "nulemission senest i 2050" er der behov for betydelige investeringer for at sammenkoble energisektoren med mobilitet, industri, byggeri og landbrug. Elektrificering spiller en afgørende rolle med hensyn til at reducere CO2-emissionerne på tværs af disse sektorer. Den årlige mangel på infrastrukturinvesteringer i EU, der beløber sig til over 406 mia. EUR, udgør imidlertid en betydelig udfordring. Det er afgørende at slå bro over denne kløft for at muliggøre den grønne omstilling gennem innovative tværsektorielle anvendelsesmuligheder såsom tovejsopladning af elektriske køretøjer.

Konceptet med den digitale rygsøjle

Den digitale rygrad er et koncept, der har til formål at afhjælpe manglen på infrastrukturinvesteringer ved at udnytte avancerede digitale teknologier. Ved at fremme decentraliseret intelligens på tværs af sektorer øger den digitale rygrad effektiviteten og bæredygtigheden af eksisterende infrastrukturer. Dette digitale lag gør det muligt at udnytte vedvarende energikilder optimalt på tværs af sektorer, hvilket mindsker behovet for omfattende investeringer i fysisk infrastruktur.

Den digitale rygrad fokuserer på at forbedre kommunikationen og standardiseringen af digitale infrastrukturer, navnlig på grænsefladerne mellem forskellige sektorer. Denne strømlinede udbredelse af vedvarende energiløsninger og energifleksibilitetsforanstaltninger fremskynder fremskridtene hen imod bæredygtighedsmålene, samtidig med at den langsigtede økonomiske konkurrenceevne i Europa sikres.

Generativ AI's rolle i den digitale rygsøjle

Generativ kunstig intelligens (GenAI) er et effektivt instrument til at tackle de ambitiøse udfordringer i forbindelse med mange energi- og mobilitetsrelaterede emner. På energiområdet har det potentiale til at optimere det intelligente net og intelligent integrere nye infrastrukturer såsom vedvarende energikilder, intelligent måling, opladning af elektriske køretøjer og intelligente bygninger.

  • Forudsigelse af energiproduktion: GenAI kan forudsige energiproduktion fra vedvarende energikilder ved at analysere enorme mængder data, herunder historisk brug, vejrmønstre og demografi. Dette giver mulighed for mere præcise og pålidelige energiprognoser.
  • Koordinering af opladning af elektriske køretøjer: Ved at koordinere opladningstiderne for elbiler for at undgå spidsbelastningsperioder kan GenAI hjælpe med at afbalancere belastningen på nettet og forhindre overbelastning.
  • Automatisering af energieffektiv praksis: I intelligente bygninger kan GenAI automatisere energieffektive praksisser såsom justering af opvarmning, ventilation og belysning baseret på belægning og eksterne forhold.

Centrale byggesten til omstilling

Fraunhofer Institute for Applied Information Technology FIT-rapporten identificerer fire kritiske byggesten, der udnytter digitale teknologier til at gennemføre tværsektorielle use cases, der er afgørende for den grønne og digitale omstilling af industrier:

  • Mulighed for tovejsopladning ved hjælp af digital identitetsstyring: Dette indebærer, at der skabes digitale identiteter for elektriske køretøjer for at muliggøre problemfri og sikre tovejsopladningstjenester. Digital identitetsstyring sikrer brugercentreret autentifikation, sikker dataudveksling og realtidskoordinering af opladningstjenester på tværs af forskellige netværk og tjenesteudbydere.
  • Etablering af grænseoverskridende tovejsopladningsinfrastruktur for elektriske køretøjer: Sammenkobling af nationale og sektorspecifikke registre gennem interoperable grænseflader letter problemfri dataudveksling. Denne integration er afgørende for at gøre det muligt for brugere af elektriske køretøjer at få adgang til tovejsopladningstjenester i hele Europa, hvilket forbedrer netstabiliteten og udnyttelsen af vedvarende energi.
  • Tilslutning af tovejsopladning med intelligente energiapplikationer: Intelligente energiapplikationer giver omfattende indsigt i energiforbrug, solenergiproduktion og varmepumpedrift. Disse applikationer giver brugerne mulighed for at optimere deres energiforbrug, skifte mellem selvforsyning og nettjenester og deltage i lokal handel med energi. Effektiv anvendelse af intelligente energiapplikationer kan reducere energiomkostningerne med op til 20 % (jf. Tennet, Plexigrid).
  • Opbygning af tværsektorielle forbindelser for at lukke huller i den digitale infrastruktur: Det er afgørende at styrke det tværsektorielle samarbejde og integrere digitale teknologier i sammenhængen mellem energi og mobilitet. Dette indebærer udvikling af en holistisk digital infrastruktur, der støtter integrationen af forskellige sektoraktiviteter og fremmer dekarbonisering og bæredygtighed. Unionen har navnlig forpligtet sig til at øge sin kapacitet inden for vedvarende energi til 1 200 GW senest i 2030, hvilket er et betydeligt spring fra den nuværende installerede kapacitet på 511 GW.

Øjeblikkelige foranstaltninger og politiske anbefalinger

For at fremskynde vedtagelsen af disse byggesten er der behov for øjeblikkelig handling på europæisk plan. Det er afgørende at kanalisere infrastrukturinvesteringer i retning af initiativer, der støtter udviklingen af en tværsektoriel digital rygrad. De politiske beslutningstagere bør fastlægge centrale resultatindikatorer for at overvåge indførelsen af digitale infrastrukturer og fremme øget samarbejde mellem offentlige og private institutioner. Fortsat forskning og udvikling er nødvendig for at forfine og udvide digitale løsninger med henblik på bæredygtige resultater. Prioritering af investeringer i digitale infrastrukturer er afgørende for at fremme langsigtet økonomisk velstand og miljømæssig bæredygtighed.

Konklusion

Integrationen af digitale infrastrukturer og generativ kunstig intelligens med energi- og mobilitetssektorerne er en hjørnesten i EU's strategi for at opnå klimaneutralitet senest i 2050. Den digitale rygrad og dens byggesten tilbyder praktiske løsninger til opbygning af en bæredygtig, sammenkoblet og konkurrencedygtig europæisk økonomi. Ved at udnytte avancerede digitale teknologier kan Europa fremskynde sin grønne omstilling, reducere CO2-emissionerne og styrke sine industrier gennem et mere effektivt og modstandsdygtigt energisystem.

Mærker:

#Dekarbonisering #digital infrastruktur #bæredygtighed #EU #energi #mobilitet #grøn omstilling #vedvarende energi #digitalisering af energi #emobilitet #opladning #internetofting #IoT #GenAI #kunstig intelligens

Links:

Downloadede filer

Digital Infrastructures to Advance Deccarbonisation at the Nexus of Energy and Mobility
Download