Dette afslutter medlovgivernes arbejde med at gennemføre resultaterne af den foreløbige politiske aftale, der blev indgået den 29. juni 2023 om en retlig ramme for en digital identitet i EU, den første pålidelige og sikre ramme for digital identitet for alle europæere.
Dette markerer et vigtigt skridt hen imod målene for det digitale årti 2030 om digitalisering af offentlige tjenester. Alle EU-borgere vil få mulighed for at have en digital ID-tegnebog i EU, der giver adgang til offentlige og private onlinetjenester i fuld sikkerhed og beskyttelse af personoplysninger i hele Europa.