
Ledende næstformand Henna Virkkunen med ansvar for teknologisk suverænitet, sikkerhed og demokrati udtaler:
"I Europa er der ikke plads til ulovligt had, hverken offline eller online. Jeg glæder mig over interessenternes tilsagn om en styrket adfærdskodeks i henhold til retsakten om digitale tjenester. Samarbejde mellem alle involverede parter er vejen frem for at sikre et sikkert digitalt rum for alle."
Adfærdskodeksen+, som bygger på den oprindelige adfærdskodeks fra 2016 om bekæmpelse af ulovlig hadefuld tale på internettet, blev underskrevet af Dailymotion, Facebook, Instagram, Jeuxvideo.com, LinkedIn, forbrugertjenester hostet af Microsoft, Snapchat, Rakuten Viber, TikTok, Twitch, X og YouTube.
Adfærdskodeksen+ vil styrke den måde, hvorpå onlineplatforme håndterer indhold, som EU's og medlemsstaternes lovgivning definerer som ulovlig hadefuld tale. Den integrerede adfærdskodeks vil lette overholdelsen og den effektive håndhævelse af retsakten om digitale tjenester, når det drejer sig om risikoen for udbredelse af ulovligt indhold på deres tjenester.
Efter denne integration kan onlineplatforme, der er udpeget i henhold til retsakten om digitale tjenester, overholde adfærdskodeksen+ for at påvise deres overholdelse af forpligtelsen i retsakten om digitale tjenester til at mindske risikoen for udbredelse af ulovligt indhold på deres tjenester. Overholdelsen af forpligtelserne i adfærdskodeksen+ vil være en del af den årlige uafhængige revision, som disse platforme er underlagt i henhold til retsakten om digitale tjenester, og som bidrager til at styrke platformenes gennemsigtighed og ansvarlighed.
Læs hele pressemeddelelsen.
Find flere oplysninger om: