Den nye undersøgelse af det europæiske datamarked har til formål fortsat at give en meningsfuld og omfattende forståelse af de vigtigste karakteristika ved EU's dataøkonomi. Derudover vil der blive afsat rapporter om forskellige aspekter af den europæiske dataøkonomi, herunder kvantitative fakta og tal, der endnu ikke er omfattet af indikatorerne. Endelig vil aktiviteter vedrørende udvikling af fællesskabet af datarelaterede interessenter i hele Europa blive støttet yderligere med regelmæssige opdateringer om EU's datalandskab.
Endelig rapport om politikkonklusioner
2023 begyndte med modstridende tendenser, som øger den makroøkonomiske usikkerhed: energipriserne stabiliseres, men krigen mellem Rusland og Ukraine fortsætter, inflationen falder, men ikke så hurtigt som forventet, den internationale handel genoptages, men forsyningskæderne reorganiseres, og de internationale forbindelser er mere anspændte end nogensinde før. Som forudset af de fleste observatører (ECB, OECD, IMF og Verdensbanken) har de udviklede økonomier i 2023 oplevet en langsom vækst.
Denne rapport giver et overblik over nøgleindikatorerne for det europæiske værktøj til overvågning af datamarkedet i lyset af det nuværende datapolitiske landskab og fortolker de tre foreslåede scenarier baseret på planlagte politiske foranstaltninger og på forskellige makroøkonomiske og politiske forhold.
Anden rapport om politikkonklusioner
Denne rapport giver et overblik over nøgleindikatorerne for det europæiske værktøj til overvågning af datamarkedet i lyset af det aktuelle datapolitiske landskab og fortolker de tre foreslåede scenarier (referencescenariet, højvækstscenariet og udfordringsscenariet) baseret på planlagte politiske foranstaltninger og på forskellige makroøkonomiske og politiske forhold.
De vigtigste historier om scenarierne er blevet opdateret for at tage hensyn til de seneste forstyrrende begivenheder, navnlig de potentielle konsekvenser af krigen mellem Rusland og Ukraine og de forværrede makroøkonomiske forhold.
Første rapport om politiske konklusioner
Analysen i denne rapport fulgte tre veje til potentiel udvikling i Europa: Baseline Scenario, High-Growth Scenario og Challenge Scenario. De igangværende internationale spændinger, den voldsomme inflation og usikkerheden omkring eventuelle nye covid-varianter, der kan opstå og ramme tilbage i efteråret 2022, kan ændre den forventede vækst som forudset i de tre scenarier.
Derfor har vi revideret vores fremskrivninger for det europæiske datamarked og dataøkonomien i EU27 for 2030 i henhold til de tre scenarier, der præsenteres i vores undersøgelse. Alt i alt har vi imidlertid ikke fundet nogen større virkninger på trods af en samlet forværring af vækstfremskrivningerne for begge indikatorer.
Endelig rapport om fakta og tal
Denne rapport præsenterer den tredje og sidste runde af målinger i 2023 af det europæiske værktøj til overvågning af datamarkedet, der følger op på den første rapport om fakta og tal og den anden rapport om fakta og tal, der blev offentliggjort i henholdsvis februar 2022 og februar 2023.
I forlængelse af de foregående målerunder fokuserer den endelige rapport om fakta og tal på følgende seks indikatorer: 1) antallet af dataprofessionelle (herunder antallet af dataforskere) 2) antallet af datavirksomheder og databrugervirksomheder (herunder antallet af nystartede virksomheder og SMV'er) 3) de indtægter, der genereres af datavirksomheder (herunder nystartede virksomheder og SMV'er) 4) størrelsen af datamarkedet; 5) værdien af dataøkonomien; og 6) datakløften (herunder dataforskernes kvalifikationskløft). Indikatorerne præsenteres sammen med tre potentielle udviklingsscenarier inden 2030 baseret på alternative udviklingsveje, der blev modelleret på grundlag af mulige forskellige udviklingstendenser i en række centrale faktorer (f.eks. makroøkonomiske faktorer, politiske og reguleringsmæssige forhold, udbuds-efterspørgselsdynamik på datamarkedet og globale megatendenser).
Denne rapport omfatter dataøkonomien uden for Den Europæiske Union og indeholder et specifikt afsnit om fire ikke-europæiske lande, nemlig USA, Folkerepublikken Kina, Brasilien og Japan.
Anden rapport om fakta og tal
Denne anden rapport indeholder de resultater, der er opnået gennem den anden runde af målinger af det europæiske værktøj til overvågning af datamarkedet. Den dækker årene 2020-2022 med et referencescenarie for 2025 og 2030 under tre alternative scenarier.
I overensstemmelse med den foregående runde af målinger måles hver indikator for hele EU og for hver enkelt medlemsstat, når den foreligger og er relevant. Når det er muligt, tilbydes der også branchespecifikke og virksomhedsspecifikke synspunkter med indikatorer fra branche- og virksomhedsstørrelsesintervaller. Det Forenede Kongerige og Schweiz blev målt separat, ligesom EØS-landene (Norge, Island og Liechtenstein) i aggregeret form. Denne rapport indeholder et særligt afsnit om fire ikke-europæiske lande, nemlig USA, Folkerepublikken Kina, Brasilien og Japan.
Første rapport om fakta og tal
Denne rapport præsenterer de resultater, der er opnået gennem den første runde af målinger af det europæiske værktøj til overvågning af datamarkedet. Ved fremlæggelsen af prognoserne for de indikatorer, der er målt i denne rapport, under tre særskilte scenarier omfatter dette dokument resultaterne for 2025 og 2020.
Den fokuserer på en række indikatorer, såsom dataøkonomiens incidens på BNP eller datafagfolks kvalifikationskløft. Hver indikator er blevet målt for det samlede EU-27 og for alle EU-27-medlemsstater, når de foreligger og er relevante der tilbydes også branchespecifikke og virksomhedsspecifikke synspunkter med indikatorer fra branche- og virksomhedsstørrelsesinterval, hvor det er muligt. Det Forenede Kongerige og Schweiz blev målt separat, ligesom EØS (Norge, Island og Liechtenstein) i aggregeret form. Desuden er der udviklet og ajourført et udvalgt antal indikatorer for fire ikke-europæiske lande, nemlig Brasilien, Japan, USA og Kina.
Datahistorier
Prædiktiv datadreven politikudformning
Data og digitale teknologier har potentiale til at ændre rutineopgaver og forbedre leveringen af tjenester til borgere og andre interessenter. I det 21. århundrede står regeringerne over for udfordringen med at opfylde borgernes stigende forventninger, håndtere det øgede budgetpres og tage fat på nye politiske spørgsmål, som i væsentlig grad kan påvirke offentlighedens tillid, hvis den ikke håndteres korrekt. Prædiktiv datadreven politikudformning spiller en afgørende rolle med hensyn til at yde støtte til bedre levering af offentlige tjenester og politikudformning.
Datahistorien giver et overblik over den offentlige sektors initiativer baseret på nye teknologier (f.eks. kunstig intelligens og blockchain) og tre dybdegående casestudier.
Det europæiske sundhedsdataområde — data for sundhedspleje
Gennem kvalitativ og kvantitativ primær forskning, eksisterende skrivebordsforskning og et sæt interviews med centrale beslutningstagere og opinionsdannere, herunder ledere fra sundhedsagenturer, forskning og biovidenskabelige organisationer, undersøger denne historie EHDS' nuværende rolle og dets potentiale til at frigøre værdien af sundhedsdata og høste fordelene ved storstilet digital omstilling på tværs af Europas sundhedssystemer.
Takket være større standardisering, fælles infrastrukturer og forvaltningsmæssige rammer kan det europæiske sundhedsdataområde bidrage til at slå bro over den digitale modenhedsforskel mellem sundhedsorganisationer og lovende betydelige fordele for patienter, nationale sundhedssystemer og den bredere sundhedsøkonomi.
Data for mobilitet
Denne undersøgelse dykker ned i de dynamiske markedstendenser, der former fremtidens mobilitet, med fokus på
tre centrale facetter: kundeoplevelser, trafik- og transportaktiviteter og
økosystemsamarbejde. For hver attribut giver undersøgelsen en omfattende analyse,
der omfatter tendenser på efterspørgselssiden, bidragydere på udbudssiden og illuminerende casestudier.
Dens indsigt og resultater er designet til at sætte beslutningstagerne i stand til at træffe strategiske
valg vedrørende fremtiden for mobilitetskundeoplevelser, drift og
økosystemsamarbejde.
Data4Food: Hvordan dataøkonomi tendenser påvirker fødevaresystemet
Denne datahistorie giver et overblik over datastartede virksomheder, der er aktive på landbrugsfødevareområdet, og en række
casestudier:
- et af udstillingsvinduerne giver et indblik i, hvordan dataformidlere (
DjustConnect-dataudvekslingsplatform) kan få landbrugsfødevaresektoren til at trives ved hjælp af dataene i en juridisk, etisk og retfærdig dataudvekslingsproces. - det andet udstillingsvindue indeholder relevante oplysninger om, hvordan brugen af intelligente bakker forbedrer fødevareforsyningskæden og bidrager til at reducere madspild.
- det tredje udstillingsvindue (AgriFood Data Space Finland) fremmer og iværksætter datadelingsaktiviteter mellem interessenterne i landbruget og fødevaresystemerne for konkret at hjælpe landbrugsfødevareindustrien i Finland.
- det fjerde udstillingsvindue (DIH AGRI-FOOD Data Space, Slovenien), en føderalt organiseret datadelingsplatform, giver enhver interesseret dataejer, dataleverandør eller enhver interessent fra landbrugsfødevaresektoren mulighed for at levere/dele data eller anvende data via platformen ved hjælp af tidligere kendte politikker og regler, der er defineret i datastyringsmodellen.
Digital suverænitet i EU: En indviklet rejse
Dette dokument indeholder en oversigt over begrebet digital suverænitet og forsøger i dag at analysere dets praktiske dimensioner i Europa ved at udnytte både den nye akademiske litteratur om emnet og resultaterne af dybdegående interviews med centrale interessenter, der er involveret i udformningen og gennemførelsen af digitale politikker. Formålet med forskningen er at forstå begrebet digital suverænitet samt dets konsekvenser og indvirkninger på dataøkonomien ud fra de forskellige perspektiver hos en række forskellige interessenter.
Den nuværende forskning foreslår, at der vedtages en empirisk definition, der er formuleret i en tredimensionel ramme:
- den digitale suverænitets dimension af privatlivets fred og databeskyttelse er forbundet med europæiske organisationers og borgeres mulighed for at kontrollere deres egne data og digitale liv;
- cybersikkerhedsdimensionen af digital suverænitet centrerede sig om behovet for at fremme et forenet og effektivt cyberspace for at imødegå Europas digitale struktur for stor afhængighed af få og ikke-europæiske teknologiudbydere;
- den strategiske/geopolitiske dimension af digital suverænitet med det formål at fremme et europæisk alternativ til EU's økonomiske og ideologiske rivaler i det digitale rum på globalt plan.
Data for energi
Energipolitikken har indtaget en central plads på grund af de strategiske mål i den grønne pagt og begivenhederne i forbindelse med Ruslands krig mod Ukraine. Energiproduktion og -forbrug udgør 75 % af drivhusgasemissionerne i EU, og øget energieffektivitet og grøn energi spiller derfor en vigtig rolle med hensyn til at nå nettonulemissionsmålene senest i 2050. Data og digitalisering er afgørende for denne omstilling som anerkendt i de seneste EU-politikker.
Denne datahistorie giver et overblik over datastartede virksomheder, der er aktive på energiområdet, og tre dybe dykke casestudier, der fokuserer på:
- reduceret energiforbrug ved hjælp af intelligente målerdata
- participatorisk netforvaltning gennem stor skala og samarbejde mellem alle aktører i energiværdikæden
- nye parametre for SMV'ers energiforbrug.
Datadeling i byggeriet
Dette resultat af undersøgelsen udvikler en dybdegående forståelse af datadelingspraksis i byggesektoren og de udfordringer, der ligger forude i form af en kvantitativ historie.
Hovedformålet med historien er at udarbejde en deskriptiv analyse af de vigtigste kritiske spørgsmål i forbindelse med udviklingen af EU's dataøkonomi og -samfund i byggesektoren og supplere de statistiske indikatorer for det europæiske datamarked med kvalitativ og kvantitativ dokumentation baseret på et casestudie og en ekspertanalyse.
Mere specifikt indeholder rapporten oplysninger om:
- hvilke data der produceres og potentielt kan genbruges
- hvordan man kan støtte og øge udviklingen af standarder
- datacertificering af tredjeparter for at undgå falske data
- sådan deler du data med kunden og myndighederne
- sådan deler du data i nye forretningsmodeller
- sådan deler du data i brugerfællesskaber/cloudplatforme: fordele, udfordringer og farer
- hvordan opskaleres mikrovirksomheder, der udgør en vigtig del af bygge- og anlægssektoren.
- politiske anbefalinger.
Data4Green
Dette resultat viser, at der findes dataanalyser på tværs af alle de prioriterede områder i den europæiske grønne pagt med en bred vifte af virkninger. Det kan hjælpe med afbødning, f.eks. ved at reducere CO2-emissionerne gennem præcisionslandbrug. Og det kan hjælpe med tilpasning, f.eks. ved bedre forudsigelse af oversvømmelser.
Denne datahistorie består af tre hoveddele:
- Mulighederne i Data4Green med et overblik over den relevante europæiske politiske kontekst, en redegørelse for den grønne dataværdicyklus, en taksonomi for datadrevne applikationer til den grønne omstilling, en refleksion over den forventede virkning af sådanne applikationer og et kig på flere nystartede virksomheder, der er aktive inden for de beskrevne områder.
- Specifikke tilfælde på stedet for at give et dybere indblik i de mekanismer, hvorigennem data kan påvirke den grønne omstilling.
- Politiske konsekvenser af analysen af muligheder og udfordringer i de foregående afsnit.
Færdigheder til data: Hvordan til at overvinde færdigheder Gaps og udvikle kompetente data fagfolk
- Denne historie er resultatet af forskningen i den store kløft mellem digitale færdigheder og dataarbejdsstyrken i EU.
- Det demonstrerer gennem fem casestudier, som hver især giver et unikt og tværsektorielt perspektiv fra den private sektor, eksempler på, hvordan man udvikler datadrevne fagfolk og dermed muliggør europæisk virksomhedssucces.
EU's datalandskabsrapporter
- Rapporterne har til formål at indfange det europæiske datafænomen og samtidig give indsigt i, hvordan interessenterne i dataøkonomien udvikler sig år for år.
- Datalandskabet giver en solid kortlægning af de vigtigste nøgleaktører i dataøkonomien. Den anvender objektive og veldefinerede kriterier til at udvælge de mest lovende big data-virksomheder i Europa med særligt fokus på kategorien "nøgledatavirksomheder".
- Kortlægningen er en dynamisk proces, der nøje følger udviklingen i dataøkonomien (fintech, tingenes internet, kunstig intelligens, sekundær anvendelse af data osv.) og har til formål at tilpasse sig tendenser og forskningsresultater.
Endelig EU-datalandskabsrapport:
Anden EU-datalandskabsrapport:
Første EU-datalandskabsrapport:
Relaterede dokumenter:
Indledende rapport: den specificerer taksonomien og den metode, der skal anvendes i løbet af studiekontraktens løbetid, samt detaljerede oplysninger om ressourcer og mål i overensstemmelse med Europa-Kommissionens anvisninger.
Ekspertwebinar — Fælles europæiske dataområder og dataøkonomi
Torsdag den 3. november 2022
11:00-12:15 CET
Microsoft Teams
Flere oplysninger kan findes her: Fælles europæiske dataområder og dataøkonomi | Europas digitale fremtid i støbeskeen (europa.eu)
Tidligere undersøgelser af datamarkedet
Resultaterne af de tidligere undersøgelser er tilgængelige nedenfor: