"NöGIG 2" bringer højhastighedsforbindelser i landdistrikterne Niederösterreich
Afhængigt af hvilken rolle (fysisk infrastrukturudbyder (PIP), netværksudbyder (NP), tjenesteudbyder (SP)), markedsaktørerne indtager, opstår der forskellige forretningsmodeller.
Vertikalt integreret model
Hvis en markedsaktør indtager alle tre roller, siges den at være vertikalt integreret, og den resulterende forretningsmodel benævnes en vertikalt integreret model (f.eks. store teleoperatører).
Etablerede teleoperatører ejer normalt den passive og aktive infrastruktur og tilbyder tjenester til slutbrugerne. Der er varianter, hvor operatøren tilbyder adgang til konkurrerende tjenesteudbydere på engrosniveau. Der har været mange tilfælde, hvor offentlige myndigheder har opbygget bredbåndsnet efter vertikalt integrerede modeller. Dette var faktisk ikke ualmindeligt i de banebrydende år med kommunale netværk.
I nogle tilfælde, især hvis den vertikalt integrerede aktør anses for at have en stærk markedsposition, kræver regulering, at der åbnes netadgang for konkurrenter, enten på det passive eller det aktive lag. I dette tilfælde designer netejeren nettet med henblik på at levere sine egne tjenester og giver sine konkurrenter adgang i former, der er forenelige med netdesignet. Selv om etablerede virksomheder undertiden henviser til denne model som "åben adgang", er dette i virkeligheden en vertikalt integreret model med adskillelse (enten på fysisk lag, kaldet abonnentledningsadskillelse (LLU) eller ved det aktive lag, kaldet bitstream-adgang).
Engros-kun netværksmodel
Hvis rollerne er adskilt, taler vi om en engros-kun netværksmodel. I et net, der kun er engros, er infrastrukturen tilgængelig for alle markedsdeltagere på lige vilkår. Dette kan antage forskellige former, afhængigt af om netejeren opererer på PIP-niveau alene eller også på NP-niveau. Hvis netejeren kun er involveret på PIP-niveau, beslutter netejeren enten at overlade de højere lag til markedsaktørerne (konkurrence på markedet) eller at tildele NP-rollen til en markedsaktør i en given periode (konkurrence om markedet) med opgaven at give slutbrugeren konnektivitet til konkurrerende tjenesteudbydere.
Der kan derfor identificeres tre variationer af kun engrosforretningsmodeller:
- Passiv-lag engros-kun (også kendt som Passive-Layer Open Model (PLOM))
- Aktiv-lag engros-kun (også kendt som Active-Layer Open Model (ALOM))
- Medieret kun engros (også kendt som Three-Layer Open Model (3LOM))
Passiv-lags-kun engrosmodel
I denne model opbygger og driver en enhed (f.eks. den offentlige myndighed, et lokalt kooperativ eller en privat investor afhængigt af den valgte investeringsmodel) passiv infrastruktur, der skal stilles til rådighed for alle markedsaktører på retfærdige og ikkediskriminerende vilkår. Denne enhed anvender den passive infrastruktur enten direkte eller gennem standardindkøb på markedet, der består af anlægs- og netudrulningsvirksomheder, men ikke teleoperatører. PIP bevarer ejerskabet af den passive infrastruktur og driver drift og vedligeholdelse.
I en sådan model er bredbåndsnettet åbent på det passive lag, og konkurrerende operatører såsom integrerede net- og tjenesteudbydere eller udbydere af åbne net, der sælger tilslutningsmuligheder til tjenesteudbydere, får direkte adgang til slutbrugerne via fysiske forbindelser.
Aktiv-lag engros-kun model
I denne model implementerer og driver en enhed det passive og aktive lag (derfor fungerer som en integreret fysisk infrastruktur og netværksudbyder). Denne enhed placerer aktivt udstyr i alle adgangsknudepunkter og bygger et åbent, operatørneutralt netværk, hvor alle tjenesteudbydere kan levere deres tjenester til alle slutbrugere.
Den største forskel på denne model, sammenlignet med passiv-lag engros-kun, er, at en enhed fører tilsyn med at installere aktivt udstyr i alle adgangsknudepunkter. Dette mindsker på den ene side operatørernes frihed til at udforme deres eget adgangsnet, men på den anden side gør det det lettere og billigere at levere tjenester til alle slutbrugere i netværket.
Mediebaseret model, der kun er engros
I den såkaldte mediated engros-only model (eller tre-lags åben model, 3PLOM) er PIP's, NP's og SP's roller udtrykkeligt adskilt. I dette tilfælde har den offentlige myndighed samme rolle som i passivlagsmodellen, men på det aktive lag tildeles NP-rollen ved indkøb til en ekstern enhed. Denne tredjeparts NP fungerer derfor som mægler (dermed navnet på modellen) ved at placere aktivt udstyr i alle adgangsknudepunkter, og det bygger et engrosneutralt netværk. Uafhængige tjenesteudbydere får adgang til aktive lag, typisk ved at placere deres udstyr på et centralt sted for at levere deres tjenester til alle slutbrugere. Tjenesteudbydere opfatter derimod den medierede model som meget lig den aktive lagmodel. Med hensyn til netejere (PIP) kræver den formidlede model et niveau af engagement og teknisk kompetence, der svarer til modellen med passivt lag. Den mediebaserede engrosmodel kan derfor være en god mulighed for mindre net i tyndt befolkede områder.
Valg af forretningsmodel
Afhængigt af graden af involvering vil en offentlig myndighed have mere eller mindre indflydelse på definitionen af forretningsmodellen. Demografiske, kommercielle og kulturelle forhold spiller også en rolle i udvælgelsen af modellen. Generelt vil en forretningsmodel, der giver mulighed for en win-win situation for alle interessenter øge et projekts chance for succes. Nogle af de spørgsmål, der skal besvares i processen, er:
- Hvordan fordeles befolkningen? Uden for byområder anbefales passiv-lag engros normalt ikke.
- Er planen om at yde støtte til en operatør med en betydelig mængde infrastruktur og allerede aktiv som tjenesteudbyder? Vertikal integration kan være den eneste realistiske løsning. De adgangsforpligtelser, der er knyttet til statsstøttereglerne, skal gennemføres.
- Er der tilstrækkelig teknisk kompetence inden for den offentlige myndighed til at påtage sig NP's rolle? Er der tilstrækkelige stordriftsfordele? En aktiv-lags engros-kun model kan være optimal.
- Er der markedsaktører, der er interesserede i at påtage sig NP's rolle? Overvej en formidlet version af den eneste engrosmodel.
For flere detaljer henvises til bredbåndsinvesteringsvejledningen.
Seneste nyheder
Se også
Det store billede
Afsnittet om bredbåndsplanlægning hjælper kommuner og andre enheder med at planlægge vellykkede bredbåndsudviklingsprojekter.
Se også
Investeringsbestræbelserne til finansiering af offentlig-private og privatdrevne net gennemføres i samarbejde mellem private aktører, der ejer eksisterende infrastruktur, og offentlige myndigheder.
Kommuner, kommunale virksomheder, joint ventures og private virksomheder kan deltage i en, to eller alle tre faser af bredbåndsudviklingen.
De grundlæggende roller som udbyder af fysisk infrastruktur (PIP), Network Provider (NP) og Service Provider (SP) kan varetages af forskellige aktører.
Der er mulighed for adgang til bredbåndsinfrastrukturen via forskellige netknudepunkter på infrastruktur- og applikationsniveau.
Nøglen til en vellykket regional bredbåndsudvikling er en politisk støttet plan på lokalt, regionalt eller nationalt plan, der kombinerer mål med specifikke behov og interessenter.
Handlingsplanen indeholder en detaljeret beskrivelse af omkostninger, interessenter, aktiviteter, koordinering og overvågning i forbindelse med gennemførelsen af bredbåndsstrategien.
En oversigt over forskellige kabelbaserede, trådløse og kommende bredbåndsteknologier og en beskrivelse af deres fordele, ulemper og bæredygtighed.
Investeringsmodeller giver interessante muligheder for inddragelse af en offentlig myndighed, der beskæftiger sig med regional bredbåndsudvikling.
De vigtigste finansieringsværktøjer til højhastighedsbredbåndsudviklingsprojekter er egne indtægter, indtægtsbaseret finansiering, lån, egenkapital og tilskud.
Statsstøtte til bredbånd kan være nødvendig på visse steder, hvor markedet ikke giver de nødvendige infrastrukturinvesteringer.
Et bredbåndsnet består af geografiske dele. Topologien i et netværk beskriver, hvordan de forskellige dele af et netværk er forbundet. De mest relevante topologier for rygraden og området netværk er træ topologier, ring topologier og maskerede topologier. For den første mile, to...
For at forstå de roller, som offentlige forvaltninger kan påtage sig, er det nyttigt at se på de forskellige lag, der udgør et bredbåndsnet, samt de vigtigste forretningsroller.
Bredbåndsnet kræver forskellige infrastrukturtyper baseret på forskellige logistiske, økonomiske eller demografiske forhold. Brug spørgsmålene til at hjælpe med at vælge.
En sammenligning af bredbåndsteknologier præsenterer funktioner i hver løsning og hjælper med at træffe beslutninger om den bedste løsning for forskellige regioner.