Den årlige konference om eArchiving-initiativet med titlen "Bevaring af digitale fonde med eArchiving" blev afholdt i Europa-Kommissionens Albert Borschette-konferencecenter i Bruxelles den 14. maj 2025. Hybridarrangementet havde over 200 deltagere, både fysisk og online, og fokuserede på bevarelse af databaser og udvikling af EUDI-forordningen.
Arrangementet blev åbnet af Rehana Schwinninger-Ladak, leder af Enheden for Interaktive Teknologier, Digital Kultur og Uddannelse i Kommissionens GD CNECT. I sin tale understregede hun betydningen af eArchiving i udviklingen af europæiske løsninger, som fremhævet i Draghi-rapporten. Denne rapport identificerer centrale aspekter, der er nødvendige for at styrke konkurrenceevnen og positionere EU som en global leder inden for innovation, bæredygtighed og digital omstilling. Efter indledningen redegjorde Árpád Welker, politisk koordinator i GD CNECT med ansvar for e-arkivering, for Kommissionens prioriteter for de næste fem år.
Åbningstalerne blev efterfulgt af Kuldar Aas' hovedtale, Data Governance Programme lead at the AI and Data Unit of the Estonia Government's CIO office, med titlen Time to make space for eArchiving in Data Spaces, hvor han behandlede de langsigtede konsekvenser af de europæiske dataområder og behovet for at øge bevidstheden om livscyklusovervejelserne, da det vil være relateret til dataområdernes tillid og bæredygtighed og den langsigtede tilgængelighed af delte data.
Første møde
Keynote blev efterfulgt af den første session centreret om database bevarelse og orienteret i forskellige organisationer, der deler deres erfaringer.
Første del af mødet omhandlede flere tværnationale tilgange til databaseopbevaring.
Anders Bo Nielsen, seniorrådgiver i digital bevaring ved Rigsarkivet, præsenterede på The SIARD-Format – fortid, nutid og fremtid, hvor han udforskede historien bag Software Independent Archival of Relational Databases, et åbent format for stor database bevaring siden starten i 2008 og dens planlagte udvikling med den forventede udgivelse af SIARD 2.3 i 2026.
Isabel Taylor, leder af afdelingen for arkiveringskernefunktioner ved universitetet i Hamborg, redegjorde for resultaterne fra den internationale arbejdsgruppe for databasearkivering. Hendes præsentation omhandlede de udfordringer og brændende problemer, som denne arbejdsgruppe, der samler eksperter fra otte lande og EU-institutionerne, har konstateret.
Anden del af sessionen fokuserede på arkivinstitutionernes forskellige praktiske erfaringer med databaseopbevaring.
Koit Saarevet fra Estlands nationale arkiver præsenterede metoden for adgang til en række arkiverede database-snapshots, hvor han forklarede den forskning, der er gjort for at forenkle multi-snapshot-adgangen til arkiverede relationsdatabaser.
Den anden præsentation blev foretaget af Jan Dalsten fra Rigsarkivet med titlen The Access System for Archived Databases at the DNA og behandlede behovet for et nyt adgangssystem til arkiverede databaser, når der ikke findes markedsløsninger, og den proces, der følges af DNA'et, udvikler en løsning.
Boris Domajnko fra International Database-Archiving Working Group fulgte med en præsentation om Meeting End-User Expectations med dbDIPview, der udforskede den seneste udvikling af brugeroplevelser med disse adgangsværktøjer.
Den endelige præsentation af mødet, Beyond Relational Databases: Sven Schlarb fra det østrigske teknologiske institut (AIT) leverede udfordringer i forbindelse med arkivering af NoSQL eller grafer,hvor han tog fat på udfordringerne med at bevare ikkerelationelle databaser — såsom NoSQL og grafbaserede systemer — og fremhævede vanskelighederne ved at vedligeholde databaseelementer, der ikke er i overensstemmelse med traditionelle skemaer til bevaring af relationelle data.
Sessionen sluttede med en rundbordsdiskussion med alle oplægsholderne med titlen Hvad er de indhøstede erfaringer og de fremtidige udfordringer i forbindelse med databaseopbevaring? En af de konklusioner, der blev fremhævet under rundbordsdiskussionen, var betydningen af internationalt samarbejde med praktisk og uformel udveksling mellem arkiver samt betydningen af at samarbejde med hinanden og med omverdenen og bryde traditionelle siloer.
Andet møde
Det andet møde med titlen EUDI Electronic Archiving Trust Service var centreret om den nyligt vedtagne EUDI-forordning om digital identitet, og hvordan den vedrører arkivtjenester.
Den første præsentation kom fra Carlota Bustelo fra Gabinete UMBUS SL i Spanien med titlen Generel præsentation om EUDI/eIDAS og elektronisk arkiveringstjeneste, hvor hun gav et generelt overblik over, hvordan elektronisk arkivering, digitale signaturer og deres relaterede tillidstjenester vil påvirke digital arkivering.
I den anden præsentation med titlen eIDAS/EUDI-forordningen om elektronisk arkivering fra enkvalificeret tillidstjenesteudbyders synspunkt, som Marta Gaia Castellan fra Tinexta Infocert i Italien gav, blev det undersøgt, hvordan virksomheder, der leverer andre kvalificerede tillidstjenester, nærmer sig digital arkivering.
Den endelige præsentation af mødet blev givet af István Alföldi fra Poliphon i Ungarn med titlen eIDAS/EUDI related views in the eArchiving Reference Architecture: integration af ETSI 119 512 protokoller til bevarelse af elektroniske signaturer, hvor han undersøgte de forskellige scenarier, hvor eArchiving Reference Architecture kan anvendes til at bevare dokumentationen for digitale signaturer.
Et fælles tema på mødet var arkivfællesskabets betydning for at dele sine erfaringer og ekspertise med henblik på at finde en fælles paneuropæisk forståelse og bedste praksis i kølvandet på godkendelsen af gennemførelsesretsakterne.
Selvet blev afsluttet af Janet Anderson, koordinator for eArchiving-initiativet, som talte om den betydning, som interessenter og deres feedback spiller i eArchiving-initiativet, uden hvilken eArchiving-initiativet ikke kan fungere.
Den fulde optagelse af arrangementet og slides af præsentationerne er nu tilgængelig.