Efter meddelelsen den 17. november 2021 om DIGITAL-indkaldelsen af forslag til forberedende foranstaltninger vedrørende fælles europæiske dataområder afholdt Kommissionen en informationsdag om emner som landbrug og mobilitet. Over 200 deltagere (fra hele EU og i både den offentlige og den private sektor) drøftede spørgsmål som interoperabilitet, datasuverænitet, standarder, udvikling af business case, tværsektoriel datadeling og bæredygtighed.
Sådanne dataområder vil sikre, at flere data bliver tilgængelige til brug i vores økonomi og samfund, samtidig med at virksomheder og enkeltpersoner, der genererer data, forbliver i kontrol. Dataområderne er vigtige resultater af den europæiske strategi for data, som omfatter en række horisontale foranstaltninger og investeringer, der skal muliggøre dataøkonomien. Disse omfatter forordningen om europæisk datastyring (forordningen om datastyring, som Kommissionen foreslog i november 2020) og dataforordningen (planlagt til 2022) for at skabe tillid og retfærdighed i forbindelse med adgang til og videreanvendelse af data.
Digital vil også støtte en open source-cloud-to-edge middleware-infrastruktur, der gavner alle dataområder, og et dataområdestøttecenter, der vil sikre interoperabilitet mellem dataområder ved at udvikle en tilpasning gennem den europæiske dataområdetekniske ramme.
Et fælles europæisk landbrugsdataområde
Formålet med landbrugsdataområdet er at udvikle et sikkert og pålideligt dataområde, der giver landbrugssektoren mulighed for at dele og få adgang til data og dermed forbedre de økonomiske og miljømæssige resultater på området. Produktionsdata suppleret med offentligt tilgængelige data giver nye muligheder for overvågning og optimering af anvendelsen af naturressourcer og bidrager til at nå målene i den grønne pagt og den fælles landbrugspolitik.
Informationsworkshoppen om et fælles europæisk landbrugsdataområde blev åbnet med præsentationer fra Generaldirektoratet for Kommunikationsnet, Indholdelses- og Teknologi (GD CONNECT) og Generaldirektoratet for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne (GD AGRI) om EU's grønne og digitale ambitioner samt den europæiske datastrategi.
Større europæiske initiativer, sammenslutninger og alliancer som IDSA, FNSEA, COPA COGECA, CEMA, iSHARE, Fraunhofer ISST, Agdatahub, AIOTI, T-Kartor Geospatial AB og Universitat de Lleida sammenfattede deres holdninger til datadeling i sektoren. Deltagerne mindede om IDS-referencearkitekturen og behovet for en fælles ramme for dataområder. De delte deres vision om en bæredygtig og industriel kvalitetsmatchningsstruktur for at forbinde onlineplatforme ved hjælp af harmoniserede teknologier. De henviste til designprincipperne for dataområder, men bemærkede betydningen af datasuverænitet, -sikkerhed og -pålidelighed. En af udfordringerne er at skabe digital identitet for landbrugsbedrifter for at opnå tillid og samtykke. Deltagerne dækkede den seneste udvikling inden for modellering af landbrugsdata, der både er bæredygtige og økonomiske, og tager hensyn til komplekse biogeokemiske strukturer i landbruget. Endelig blev der i forbindelse med en praktisk vurdering af et levende datacenter rejst EU's adfærdskodeks for deling af landbrugsdata ved hjælp af kontraktlige aftaler og de hindringer, der skal overvindes for en bredere accept.
Et fælles europæisk mobilitetsdataområde
Informationsworkshoppen om et fælles europæisk mobilitetsdataområde, som Generaldirektoratet for Kommunikationsnet, Indhold og Teknologi (GD CONNECT) og Generaldirektoratet for Mobilitet og Transport (GD MOVE) var vært for, havde til formål at forberede valgkredsen til den kommende DIGITAL-indkaldelse, gøre status over eksisterende initiativer og have en åben debat om spørgsmål vedrørende mobilitetsdataområdet.
EU's vision for den grønne og den digitale omstilling er en 90 % reduktion af drivhusgasemissionerne i transportsektoren inden 2050. Dette vil afhænge af datatilgængelighed, -tilgængelighed og -udveksling. Der er dog stadig udfordringer med at håndtere data, manglen på et grænseoverskridende marked for data, manglen på forpligtelser og aftaler om dataindsamling og -deling og navnlig uforenelige værktøjer og systemer, ofte med forskellige standarder. Der er behov for mobilitetsdataområdet — et centralt element i både datastrategien og mobilitetsstrategien — for at lette dataadgang, -samling og -deling fra eksisterende og fremtidige transportdatabaser og -platforme.
I et første panel om udfordringer og muligheder i det europæiske mobilitetsdataområde præsenterede talere fra IDSA, ACEA, Acatech, ERTICO, VTT og iSHARE en lang række forskellige initiativer på lokalt og nationalt plan, herunder brugstilfælde og deres specifikke udfordringer. Betydningen af forretningsmodeller og behovet for at løse problemer i forbindelse med B2B- og B2G-dataudveksling, samtidig med at konkurrencen mellem virksomheder og formidlernes levedygtighed blev taget i betragtning, var centrale punkter under drøftelserne. En udfordring er interoperabilitet, ikke kun inden for og mellem sektorer, men også på tværs af grænserne.
I et andet panel blev eksisterende mobilitetsdataudvekslingsøkosystemer og -initiativer introduceret af talere fra NAPCORE, DTLF og EU's Jernbaneagentur. Der blev navnlig delt indsigt i nogle af de udfordringer, som omkring 30 initiativer på lovgivningsområdet står over for, og som hver især har deres egne betingelser for datastyring, infrastruktur eller deleforhold. Der er et stigende behov for at kombinere data fra disse forskellige initiativer, men også på tværsektorielt plan.
Indkaldelser af forslag til to forberedende foranstaltninger vedrørende fælles europæiske dataområder for landbruget (2 mio. EUR) og mobilitet (1 mio. EUR) er nu åbne og afsluttes den 22. februar 2022. I tredje kvartal af 2022 vil der blive indkaldt til en implementeringsforanstaltning (8 mio. EUR) for mobilitetssektoren. For landbrugssektoren er en sådan foranstaltning under overvejelse i 2023. Præsentationer fra begge workshopper er tilgængelige på arrangementets websider, og der vil blive fulgt arrangementsrapporter.