I marts 2021 vedtog medlemsstaterne i tæt samarbejde med Kommissionen i fællesskab 39 bedste praksis som led i "konnektivitetsværktøjskassen", som de identificerede som de mest effektive med hensyn til at opnå en hurtig udrulning af net med meget høj kapacitet, såsom fibernet og 5G. Denne bedste praksis har til formål at overvinde administrative hindringer og mindske omkostningerne ved netudrulning samt at sikre investeringsvenlig adgang til radiofrekvenser, som er en vigtig ressource for 5G-net. Ved udgangen af april 2021 skulle medlemsstaterne udarbejde og dele deres nationale køreplan med Kommissionen med henblik på at identificere den bedste praksis, de planlægger at gennemføre, og planlægningen af de tilknyttede foranstaltninger, der identificerer foranstaltningerne. Som opfølgning rapporterer medlemsstaterne nu om deres fremskridt med gennemførelsen.
Gennemførelsesbetænkninger
I gennemførelsesrapporterne bør medlemsstaterne give et overblik over gennemførelsen af bedste praksis på nationalt plan, vurdere deres fordele og den samlede virkning af værktøjskassen samt notere sig de forskellige aspekter af gennemførelsesprocessen (f.eks. interessentgrupper, specifikke myndigheders ansvar osv.) i overensstemmelse med det anvendelsesområde og den proces, der er beskrevet i deres egen nationale gennemførelseskøreplan.
Medlemsstaterne skal navnlig angive status for gennemførelsen af bedste praksis, herunder en beskrivelse af de planlagte og tilknyttede foranstaltninger, tidsplan. Desuden vil medlemsstaterne fremlægge oplysninger om de udfordringer, de er stødt på i forbindelse med gennemførelsen af de respektive foranstaltninger, de relevante interessenter, der er blevet hørt under processen, og eventuelle begrænsninger, der er indhøstet, og initiativets positive virkninger.
Tvistens baggrund
I september 2020 anbefalede Kommissionen, at der udvikles en fælles EU-værktøjskasse for at hjælpe medlemsstaterne med at etablere net med meget høj kapacitet. Initiativet bygger på EU's mål om at skabe avanceret konnektivitet i hele EU og udgør den centrale byggesten for digital innovation i forskellige sektorer, navnlig inden for transport, medicin, uddannelse og fremstilling.
For nylig bekræftede og udformede Kommissionen sin ambition med en konkret plan og konkrete mål for den digitale omstilling senest i 2030. I Kommissionens forslag til et program for digital politik, "Vejen mod det digitale årti", fastsatte Kommissionen avancerede konnektivitetsmål for EU. senest i 2030 bør alle husstande i EU have gigabitkonnektivitet, og 5G bør dække alle befolkede områder. Europas digitale omstilling begynder med hurtige, modstandsdygtige og sikre netværk. De vil støtte avancerede teknologier give virksomhederne mulighed for at opgradere til innovative tjenester give borgerne adgang til offentlige onlinetjenester og digitale færdigheder.
Kommissionen er i færd med at revidere direktivet om reduktion af bredbåndsomkostningerne, som på grundlag af nogle af bedste praksis i konnektivitetsværktøjskassen har til formål yderligere at reducere omkostningerne ved etablering af net med meget høj kapacitet og forventes at fremsætte et forslag inden udgangen af andet kvartal af 2 2022. Der er områder i direktivet, som ikke er omfattet af anvendelsesområdet for konnektivitetsværktøjskassen (f.eks. adgang til bygningsintern fysisk infrastruktur eller koordinering af anlægsarbejder), og blandt de områder, der er omfattet, har medlemsstaterne forpligtet sig til at gennemføre en del af den identificerede bedste praksis efter en vurdering af deres nationale forhold for at reducere omkostningerne ved etablering af net med meget høj kapacitet.
Nedenfor findes medlemsstaternes gennemførelsesrapporter