Adgangen til elektroniske patientjournaler stiger fortsat i Europa
I 2024 har medlemsstaterne gjort yderligere fremskridt med hensyn til at nå e-sundhedsmålet om, at "100 % af EU-borgerne skal have adgang til deres elektroniske patientjournaler senest i 2030". Den samlede e-sundhedsscore for EU-27 er i gennemsnit nået op på 83 %, hvilket er en stigning på 4 procentpoint i forhold til 2023.
Samlet set øgede 16 medlemsstater, Island og Norge deres modenhedsscore i forhold til 2023, da der er flere datatyper til rådighed, og flere sundhedstjenesteydere er forbundet og deler data, blandt andre fremskridt inden for adgangsteknologi og dækning. Fremgangen understøttes af betydelige stigninger i den sammensatte løbetid i Tjekkiet (+26 point), Rumænien (+17 point), Irland (+14 point) og Bulgarien (+10 point). I 2024 har alle medlemsstater en adgangstjeneste. Fire medlemsstater har regionale tjenester (Irland, Italien, Spanien og Sverige).
Nogle områder skrider frem, mens andre kræver en yderligere indsats
Data om identifikation (99 %), personoplysninger (98 %), e-recept (89 %) og e-dispensation (87 %) er mest tilgængelige rettidigt. På trods af at flere datatyper er tilgængelige og rettidige, er der imidlertid behov for en større indsats for at gøre dette ensartet for alle datatyper, der undersøges i denne undersøgelse. F.eks. har medicinske billeder (26 %) og medicinsk udstyr og implantater (55 %) fortsat begrænset tilgængelighed.
Desuden fik flere EU-borgere adgang til deres elektroniske patientjournaler på en sikker måde gennem eID'er. 21 medlemsstater (78 %) rapporterer, at de anvender en (forhånds)anmeldt ordning for elektronisk identifikation (eID), der er i overensstemmelse med forordningen om den europæiske digitale identitet (EUDI), hvilket er en stigning på fire lande i forhold til 2023. Desuden rapporterer 23 medlemsstater (85 %), at 80-100 % af den nationale befolkning teknisk set er i stand til at få adgang til deres elektroniske patientjournaler gennem den leverede tjeneste.
Med hensyn til sundhedstjenesteyderes levering af sundhedsdata er offentlige sundhedstjenesteydere (79 %) fortsat bedre forbundet end private sundhedstjenesteydere (59 %). Dette krav ligger stadig under EU-27-gennemsnittet med hensyn til modenhed (67 % mod 83 %), selv om flere private sundhedstjenesteydere leverer relevante data i forhold til 2023. Offentlige og private geriatriske plejehjem, private rehabiliteringscentre og private psykiatriske faciliteter er de mindst forbundne.
Desuden letter 21 medlemsstater (81 %) værgers adgang til deres menigheders sundhedsdata, både med hensyn til retlige bestemmelser og teknisk funktionalitet. Derimod tilbyder kun 15 medlemsstater (56 %) lignende funktioner med et retsgrundlag for, at borgerne kan give andre personer tilladelse til at få adgang til deres sundhedsdata og udføre autoriserede handlinger på deres vegne.
Samlet set viser adgangsmulighederne den laveste forbedring fra år til år. I den forbindelse blev overholdelsen af retningslinjerne for webtilgængelighed (som krævet i direktivet om webtilgængelighed) ikke ændret i 2024. Det betyder, at syv medlemsstater stadig skal tilpasse deres adgangstjenester til retningslinjerne. Ikke desto mindre bliver støtte lettere tilgængelig for borgere, der oplever vanskeligheder, når de forsøger at gøre brug af onlineadgangstjenesten, f.eks. borgere med ringe digitale færdigheder og sundhedskompetencer, borgere med handicap eller ældre.
Efterhånden som landene bliver mere modne, vil der være behov for en yderligere indsats for at opfylde de resterende krav i rammen for modenhed inden for e-sundhed for at opnå fuldstændig adgang for hele befolkningen til elektroniske patientjournaler, der omfatter alle datatyper fra alle sundhedstjenesteydere på en sikker og tilgængelig måde. Dette mål er i overensstemmelse med forordningen om det europæiske sundhedsdataområde, som fastsætter obligatoriske krav for at sikre adgang til elektroniske patientjournaler for alle borgere.
Baggrundsoplysninger
E-sundhedsindikatorundersøgelsen fra 2025 indsamler data gennem en onlineundersøgelse, der hvert år gennemføres af de nationale kompetente myndigheder i hvert deltagende land. Denne rapport er den tredje dataindsamling ved hjælp af denne metode og præsenterer de data, der er indsamlet for 2024. Svarene afspejler status pr. 31. december 2024.
Indikatoren for e-sundhed er defineret ved hjælp af 12 underindikatorer, der afspejler konceptet om, at 100 % af EU-borgerne har adgang til deres elektroniske patientjournaler, ved at skitsere, hvilke typer sundhedsdata, fra hvilke leverandører, gennem hvilke adgangsmetoder og med hvilke adgangskrav borgerne har teknisk adgang til deres elektroniske patientjournaler online.
Hver delindikator bidrager ligeligt til den samlede sammensatte e-sundhedsscore. Spørgeskemabesvarelser omdannes til modenhedsscorer i henhold til en foruddefineret pointordning. Svarmulighederne tildeles scorer på mellem 0 % og 100 % for at skabe en løbetidsskala for hver delindikator.
Målet for e-sundhed er en del af politikprogrammet for det digitale årti 2030 og en central prioritet for Europas digitale transport. Metoden med e-sundhedsindikatorer vil blive revideret i 2026.
Betænkningen
Læs mere om 2025-pakken om status over det digitale årti.