Handlingsplan for AI-kontinentet – spørgsmål og svar

AI-fabrikker er åbne og dynamiske AI-økosystemer, der er dannet omkring det offentlige netværk af Europas verdensførende EuroHPC-supercomputere. De støtter EU's industri- og forskningsøkosystem for kunstig intelligens ved at samle de nødvendige ingredienser — computerkraft, data og talent — for at skabe banebrydende, pålidelige AI-modeller og -applikationer. De fremmer samarbejde i hele Europa og frigør AI-virksomhedernes potentiale, navnlig SMV'er og nystartede virksomheder, universiteter og industrien. AI-fabrikker fungerer som kvikskranker, der driver fremskridt inden for AI-applikationer på tværs af forskellige sektorer såsom sundhed, fremstilling, klima, finansiering og meget mere.  

I februar 2025 lancerede kommissionsformand Ursula von der Leyen på topmødet om kunstig intelligens (AI) i Paris InvestAI, et initiativ til at mobilisere 200 mia. EUR til investeringer i kunstig intelligens. Dette omfatter InvestAI-faciliteten, der skal udvikles sammen med Den Europæiske Investeringsbank-Gruppe med henblik på at mobilisere investeringer på 20 mia. EUR til etablering af gigafabrikker for kunstig intelligens.

Den Europæiske Union er engageret i den dobbelte digitale og grønne omstilling – som bør støtte hinanden gensidigt. Fællesforetagendet EuroHPC's initiativer, såsom AI-fabrikker, udvælger hostingsteder på grundlag af specifikke kriterier, der prioriterer energieffektivitet og miljømæssig bæredygtighed. Der vil fortsat blive anvendt grøn databehandling ved hjælp af energieffektive supercomputere, der er optimeret til kunstig intelligens, ved hjælp af teknikker såsom dynamisk strømbesparelse og genbrugsteknikker såsom avanceret køling og genanvendelse af den producerede varme. JUPITER exaskala-supercomputeren, der er under installation i Jülich, er et godt eksempel på europæisk ekspertise inden for energieffektivitet. Det forventes at være en af verdens tre mest kraftfulde supercomputere og er blevet vurderet som den grønneste supercomputer i verden. 

Kommissionen vil fortsat arbejde på initiativer til at sikre, at datacentre er klimaneutrale, yderst energieffektive og bæredygtige senest i 2030.

Navnlig vil forordningen om udvikling af cloudcomputing og kunstig intelligens og den strategiske køreplan for digitalisering og kunstig intelligens i energisektoren omhandle foranstaltninger til fremme af bæredygtig integration af datacentre i energisystemet og andre energirelaterede spørgsmål. På samme måde vil den strategi for modstandsdygtighed på vandområdet, der skal vedtages i andet kvartal af 2025, se nærmere på øget cirkularitet, genbrug af vand og effektivitet.

Strategien for anvendelse af kunstig intelligens vil iværksætte konkrete tiltag for at fremskynde indførelsen af kunstig intelligens og fremme innovation på tværs af strategiske EU-sektorer, herunder den offentlige sektor. Den vil tilskynde til AI-løsninger "fremstillet i Europa" med fokus på industrisektorer, hvor EU's knowhow kan bidrage til yderligere at øge konkurrenceevnen. 

De europæiske digitale innovationsknudepunkter er kvikskranker, der hjælper virksomheder og organisationer i den offentlige sektor med at indføre digitale løsninger – navnlig kunstig intelligens – og blive mere konkurrencedygtige. De giver adgang til teknisk ekspertise og test samt mulighed for at teste, inden der investeres i AI-løsninger. De europæiske digitale innovationsknudepunkter tilbyder innovationstjenester såsom finansieringsrådgivning, uddannelse og kompetenceudvikling, som er afgørende for en vellykket indførelse af kunstig intelligens. De europæiske digitale innovationsknudepunkter arbejder tæt sammen med EU's innovationsinfrastrukturer for kunstig intelligens, herunder AI-fabrikker, test- og forsøgsfaciliteter og reguleringsmæssige sandkasser for kunstig intelligens. Hvert EDIH fungerer som et adgangspunkt til hele EDIH-netværket og giver lokale virksomheder og offentlige aktører adgang til støtte fra andre EDIH'er med den nødvendige ekspertise. Dette sikrer, at alle interessenter støtter dem, uanset hvor de er tilgængelige i Europa.

Det primære mål med forordningen om udvikling af cloud computing og kunstig intelligens er at støtte et europæisk cloudtilbud med hensyn til kapacitet og tjenester for at matche behovene på AI-kontinentet og styrke EU's konkurrenceevne. Forordningen har til formål mindst at tredoble EU's datacenterkapacitet i de næste 5-7 år og bringe den op på et niveau, hvor den fuldt ud opfylder virksomhedernes og de offentlige forvaltningers behov senest i 2035. Forordningen vil også fjerne hindringerne for udvidelse af datacenterkapaciteten og tilskynde til private investeringer. Det vil sikre, at operatører af bæredygtige datacentre drager fordel af hurtigere tilladelsesprocedurer og finder adgang til jord, finansiering og energi i EU. Desuden vil retsakten forbedre udvalget af udbydere af cloudtjenester på EU's indre marked, navnlig for så vidt angår meget sikre EU-baserede cloudtjenester til meget kritiske use cases. 

På grundlag af den øgede datatilgængelighed fra dataforordningen og datastyringsforordningen vil Kommissionen flytte sit fokus til at udnytte datas potentiale for innovation og udvikling af generativ kunstig intelligens, bl.a. for at styrke vores konkurrenceevne og blive et AI-kontinent. For at opnå dette vil Kommissionen fremlægge en strategi for en europæisk dataunion i anden halvdel af 2025 med fokus på at stille flere data til rådighed for kunstig intelligens og sikre en forenklet, klar og sammenhængende retlig ramme for virksomheder og forvaltninger til problemfri og omfattende udveksling af data, samtidig med at høje standarder for privatlivets fred og sikkerhed respekteres. 

Strategien for dataunionen vil fokusere på at styrke Europas dataøkosystem ved at:

• Øget interoperabilitet og datatilgængelighed
• Forbedring af datadelingen på tværs af sektorer og grænser
• Sikring af, at forvaltningsstrukturerne er effektive

Det vil også mindske den nuværende lovgivnings kompleksitet og administrative byrde.

I den forbindelse vil Data Labs spille en vigtig rolle ved at samle og organisere data fra forskellige kilder. De vil opsøge data, som deltagerne i Europas fælles dataområder stiller til rådighed, f.eks. mod betaling eller anden belønning.

AI-fabrikker kan anvendes af virksomheder eller forskningsenheder, der allerede har de relevante data. Det nøjagtige servicetilbud vil blive defineret på et senere tidspunkt og kan variere fra AI Factory til AI Factory. Det kan omfatte en eller flere af følgende: rensning og berigelse af datasæt (f.eks. forstærkning med syntetiske data), datanormalisering, anonymisering og produktion af syntetiske data. De kan også tilbyde overholdelse af lovgivningen, herunder datapoolingtjenester, der er i overensstemmelse med konkurrencelovgivningen, og hjælpe virksomheder med at dele data, samtidig med at de overholder kartel- og monopolreglerne.

For at udvide EU's pulje af AI-talenter i Europa vil Kommissionen uddanne den næste generation af AI-specialister, der er baseret i EU, og fremme tiltrækning og fastholdelse af internationale og europæiske AI-eksperter, der i øjeblikket bor i lande uden for EU, i overensstemmelse med arbejdsgangene i Unionen for færdigheder og den strategiske plan for STEM-uddannelse.

For at forberede en pipeline af AI-specialister, der er "uddannede i Europa", vil Kommissionen øge det samlede udbud af europæiske bachelorgrader, mastergrader og ph.d.'er inden for kunstig intelligens betydeligt, herunder via AI Skills Academy, for hvilket der vil blive indledt en indkaldelse af forslag den 15. april 2025. 

Akademiet for AI-færdigheder tilbyder uddannelsesprogrammer om kunstig intelligens og navnlig generativ kunstig intelligens. Det færdiggør, opkvalificerer eller omskole studerende og fagfolk i nøglesektorer og udvikler en pilotgenerativ AI-fokuseret grad. Dette vil gøre det muligt for eksperter på højt niveau inden for generativ kunstig intelligens at uddanne og uddanne de studerende på AI-færdighedsakademiet, samtidig med at de fremmer deres egen forskning på området. Akademiet vil også tilbyde et AI-lærepladsprogram og "tilbagesendelsesordninger" for kvindelige AI-fagfolk. 

I overensstemmelse med Unionen af færdigheder vil Kommissionen også lette lovlige migrationsveje for højt kvalificerede tredjelandsstatsborgere via EU's talentpulje, legale gateway-kontorer til flere formål og talentpartnerskaber. Desuden vil Kommissionen afprøve en Marie Skłodowska-Curie-aktion – "MSCA Choose Europe" – som vil være åben for alle forskningsområder og gøre det muligt for forskningsinstitutioner såsom universiteter og forskningsinfrastrukturer at tiltrække, udvikle og fastholde fremragende internationale AI-forskere. Pilotprojektet medfinansierer ansættelsesprogrammer, der gør det muligt for dem at knytte deres MSCA-tilskud til langsigtede perspektiver inden for institutionen, herunder f.eks. udvælgelsesprøver til faste stillinger. 
Et lignende mål vil blive forfulgt med AI-stipendier, som også vil tilskynde europæiske AI-forskere og unge fagfolk, der bor i udlandet, til at vende tilbage.

I handlingsplanen for AI-kontinentet, der støtter 2030-køreplanen for fremtiden for digital uddannelse og digitale færdigheder og initiativet om kunstig intelligens inden for uddannelse samt i overensstemmelse med Unionen af færdigheder, anerkendes betydningen af opkvalificering og omskoling af arbejdstagere og den bredere EU-befolkning i forbindelse med anvendelsen af kunstig intelligens. I den forbindelse vil Kommissionen forlade sig på netværket af europæiske digitale innovationsknudepunkter for at øge deres færdigheder og uddannelsestjenester. Desuden vil det øge bevidstheden om AI-færdigheder og fremme dialogen om AI for alle, navnlig ved at fremme formidlingsaktiviteter og ved at opretholde et register over initiativer vedrørende AI-færdigheder.

Det er en prioritet for Kommissionen at sikre en gnidningsløs gennemførelse af forordningen om kunstig intelligens og skabe klarhed om de gældende regler for interessenter. Kommissionen vil lancere servicedesken for forordningen om kunstig intelligens, som er et centralt informationsknudepunkt om forordningen om kunstig intelligens, der vil gøre det muligt for interessenter at anmode om hjælp og modtage skræddersyede svar.

Servicedesken for forordningen om kunstig intelligens vil færdiggøre EU's økosystem for støtte til interessenter vedrørende forordningen om kunstig intelligens, som omfatter europæiske digitale innovationsknudepunkter, kommende reguleringsmæssige sandkasser for kunstig intelligens, pagten om kunstig intelligens og vejledningen om forordningen om kunstig intelligens.

Høringen om anvendelse af kunstig intelligens vil indsamle feedback fra interessenter om deres udfordringer med at navigere i forordningen om kunstig intelligens. Denne feedback vil danne grundlag for udviklingen af yderligere støtteforanstaltninger såsom vejledninger, selvevalueringsværktøjer og skabeloner for forpligtelser. Den vil også danne grundlag for forberedelserne af vores bredere evaluering af behovet for at forenkle den digitale lovgivning.