Handlingsplan for AI-kontinentet – Q&A

AI-fabrikker er åbne og dynamiske AI-økosystemer, der er dannet omkring det offentlige netværk af Europas verdensførende EuroHPC-supercomputere. De støtter EU's AI-industri- og forskningsøkosystem ved at samle de nødvendige ingredienser — computerkraft, data og talent — for at skabe banebrydende, pålidelige AI-modeller og -applikationer. De fremmer samarbejde i hele Europa og frigør potentialet i AI-virksomheder, navnlig SMV'er og nystartede virksomheder, universiteter og industrien. AI-fabrikker fungerer som one-stop-shops, der driver fremskridt inden for AI-applikationer på tværs af forskellige sektorer, såsom sundhed, fremstilling, klima, finansiering og meget mere.  

På topmødet om kunstig intelligens i Paris i februar 2025 lancerede kommissionsformand Ursula von der Leyen InvestAI, et initiativ til at mobilisere 200 mia. EUR til investeringer i kunstig intelligens. Dette omfatter InvestAI-faciliteten, der skal udvikles sammen med Den Europæiske Investeringsbank-Gruppe med henblik på at mobilisere investeringer på 20 mia. EUR til etablering af gigafabrikker for kunstig intelligens.

Den Europæiske Union er engageret i den dobbelte digitale og grønne omstilling – som bør støtte hinanden gensidigt. EuroHPC-fællesforetagendets initiativer, f.eks. AI-fabrikker, udvælger værtslokaliteter på grundlag af specifikke kriterier, der prioriterer energieffektivitet og miljømæssig bæredygtighed. Grøn databehandling vil fortsat blive tilstræbt gennem energieffektive supercomputere, der er optimeret til kunstig intelligens, ved hjælp af teknikker såsom dynamiske strømbesparelses- og genbrugsteknikker såsom avanceret køling og genanvendelse af den producerede varme. JUPITER-exaskalasupercomputeren, der er under installation i Jülich, er et godt eksempel på europæisk ekspertise inden for energieffektivitet. Det forventes at blive en af verdens tre kraftigste supercomputere og er blevet vurderet til at være den grønneste supercomputer i verden. 

Kommissionen vil fortsat arbejde på initiativer, der skal sikre, at datacentre er klimaneutrale, meget energieffektive og bæredygtige senest i 2030.

Navnlig vil forordningen om udvikling af cloud computing og kunstig intelligens og den strategiske køreplan for digitalisering og kunstig intelligens i energisektoren behandle foranstaltninger til fremme af bæredygtig integration af datacentre i energisystemet og andre energirelaterede spørgsmål. På samme måde vil den strategi for modstandsdygtighed over for vand, der skal vedtages i andet kvartal 2025, se på øget cirkularitet, genbrug af vand og effektivitet.

Med strategien for anvendelse af kunstig intelligens vil der blive iværksat konkrete tiltag for at fremskynde indførelsen af kunstig intelligens og fremme innovation på tværs af strategiske EU-sektorer, herunder den offentlige sektor. Den vil tilskynde til AI-løsninger, der er "made in Europe", med fokus på industrisektorer, hvor EU's knowhow kan bidrage til yderligere at øge konkurrenceevnen. 

De europæiske digitale innovationsknudepunkter er kvikskranker, der hjælper virksomheder og organisationer i den offentlige sektor med at indføre digitale løsninger – navnlig kunstig intelligens – og blive mere konkurrencedygtige. De giver adgang til teknisk ekspertise og test samt mulighed for at teste, inden der investeres i AI-løsninger. De europæiske digitale innovationsknudepunkter tilbyder innovationstjenester såsom finansieringsrådgivning, uddannelse og kompetenceudvikling, som er afgørende for en vellykket indførelse af kunstig intelligens. De europæiske digitale innovationsknudepunkter arbejder tæt sammen med EU's innovationsinfrastrukturer for kunstig intelligens, herunder AI-fabrikker, prøvnings- og forsøgsfaciliteter og reguleringsmæssige sandkasser for kunstig intelligens. Hvert EDIH fungerer som et adgangspunkt til hele EDIH-netværket og giver lokale virksomheder og offentlige aktører adgang til støtte fra andre EDIH'er med den nødvendige ekspertise. Dette sikrer, at alle interessenter får den støtte, de har brug for, uanset hvor i Europa den er tilgængelig.

Det primære mål med forordningen om udvikling af cloudmiljøet og kunstig intelligens er at støtte et europæisk cloududbud med hensyn til kapacitet og tjenester for at matche behovene på AI-kontinentet og styrke EU's konkurrenceevne. Forordningen har til formål som minimum at tredoble EU's datacenterkapacitet i de næste 5-7 år og bringe den op på et niveau, hvor den fuldt ud opfylder virksomhedernes og de offentlige forvaltningers behov senest i 2035. Loven vil også fjerne hindringerne for udvidelsen af datacenterkapaciteten og tilskynde til private investeringer. Det vil sikre, at operatører af bæredygtige datacentre drager fordel af hurtigere tilladelsesprocedurer og får adgang til jord, finansiering og energi i EU. Desuden vil retsakten forbedre valget af cloudtjenesteudbydere på EU's indre marked, navnlig for meget sikre EU-baserede cloudtjenester til meget kritiske anvendelser. 

På grundlag af den øgede datatilgængelighed fra dataforordningen og datastyringsforordningen vil Kommissionen skifte fokus til at udnytte potentialet i data til innovation og udvikling af generativ kunstig intelligens, bl.a. for at styrke vores konkurrenceevne og blive et AI-kontinent. For at opnå dette vil Kommissionen fremlægge en strategi for Den Europæiske Dataunion i anden halvdel af 2025 med fokus på at stille flere data til rådighed for kunstig intelligens og sikre en forenklet, klar og sammenhængende retlig ramme for, at virksomheder og forvaltninger kan dele data problemfrit og i stor skala, samtidig med at de høje standarder for privatlivets fred og sikkerhed respekteres. 

Strategien for dataunionen vil fokusere på at styrke Europas dataøkosystem ved at:

• Forbedring af interoperabiliteten og datatilgængeligheden
• Bedre datadeling på tværs af sektorer og grænser
• Sikring af, at forvaltningsstrukturerne er effektive og virkningsfulde

Det vil også mindske kompleksiteten og den administrative byrde ved den nuværende lovgivning.

I den forbindelse vil Data Labs spille en vigtig rolle ved at samle og organisere data fra forskellige kilder. De vil søge efter data, som deltagerne i Europas fælles dataområder stiller til rådighed, f.eks. mod betaling eller anden belønning.

AI-fabrikker kan anvendes af virksomheder eller forskningsenheder, der allerede har de relevante data. Det nøjagtige servicetilbud vil blive defineret på et senere tidspunkt og kan variere fra AI Factory til AI Factory. Det kan omfatte en eller flere af følgende: rensning og berigelse af datasæt (f.eks. udvidelse med syntetiske data), datanormalisering, anonymisering og produktion af syntetiske data. De kan også tilbyde overholdelse af lovgivningen, herunder datapoolingstjenester, der er i overensstemmelse med konkurrencelovgivningen, og hjælpe virksomheder med at dele data, samtidig med at de overholder kartel- og monopolreglerne.

For at udvide EU's pulje af AI-talenter i Europa vil Kommissionen uddanne den næste generation af AI-specialister med base i EU og fremme tiltrækning og fastholdelse af internationale og europæiske AI-eksperter, der i øjeblikket bor i lande uden for EU, i overensstemmelse med arbejdsforløbene i Unionen for færdigheder og den strategiske plan for STEM-uddannelse.

For at forberede en pipeline af AI-specialister, der er "uddannet i Europa", vil Kommissionen øge det samlede udbud af europæiske bachelorgrader, mastergrader og ph.d.'er inden for kunstig intelligens betydeligt, herunder via akademiet for færdigheder inden for kunstig intelligens, for hvilket der vil blive iværksat en indkaldelse af forslag den 15. april 2025. 

Akademiet for færdigheder inden for kunstig intelligens tilbyder uddannelsesprogrammer om kunstig intelligens og navnlig generativ kunstig intelligens. Det færdiggør, opkvalificerer eller omskoler studerende og fagfolk i nøglesektorer og udvikler en pilotgenerativ AI-fokuseret grad. Dette vil gøre det muligt for eksperter på topniveau inden for generativ kunstig intelligens at uddanne og uddanne de studerende på akademiet for færdigheder inden for kunstig intelligens og samtidig fremme deres egen forskning på området. Akademiet vil også tilbyde et AI-lærlingeprogram og "returordninger" for kvindelige AI-fagfolk. 

I overensstemmelse med Unionen for færdigheder vil Kommissionen også lette lovlige migrationsveje for højt kvalificerede tredjelandsstatsborgere via EU's talentpulje, kontorer for flere juridiske portaler og talentpartnerskaber. Desuden vil Kommissionen afprøve en Marie Skłodowska-Curie-aktion — "MSCA Choose Europe" — som vil være åben for alle forskningsområder, så forskningsinstitutioner såsom universiteter og forskningsinfrastrukturer kan tiltrække, udvikle og fastholde fremragende internationale AI-forskere. Pilotprojektet medfinansierer rekrutteringsprogrammer, der gør det muligt for dem at knytte deres MSCA-tilskud til langsigtede perspektiver inden for institutionen, herunder f.eks. udvælgelsesprøver til faste stillinger. 
Et lignende mål vil blive forfulgt af AI-stipendier, som også vil tilskynde europæiske AI-forskere og unge fagfolk, der bor i udlandet, til at vende tilbage.

Ved at støtte 2030-køreplanen for fremtiden for digital uddannelse og digitale færdigheder og dens initiativ vedrørende kunstig intelligens inden for uddannelse samt i overensstemmelse med Unionen for færdigheder anerkender handlingsplanen for AI-kontinentet betydningen af opkvalificering og omskoling af arbejdstagere og den bredere EU-befolkning i forbindelse med anvendelsen af kunstig intelligens. I den forbindelse vil Kommissionen basere sig på netværket af europæiske digitale innovationsknudepunkter for at øge deres færdigheder og uddannelsestjenester. Desuden vil den øge bevidstheden om færdigheder inden for kunstig intelligens og fremme dialogen om kunstig intelligens for alle, navnlig ved at fremme formidlingsaktiviteter og ved at opretholde et register over initiativer vedrørende færdigheder inden for kunstig intelligens.

Det er en prioritet for Kommissionen at sikre en gnidningsløs gennemførelse afforordningen omkunstig intelligens og skabe klarhed om de gældende regler for interessenter. Kommissionen vil lancere AI Act Service Desk, et centralt informationsknudepunkt for AI-forordningen, som vil gøre det muligt for interessenter at anmode om hjælp og modtage skræddersyede svar.

Servicedesken for retsakten om kunstig intelligens vil supplere EU's økosystem for støtte til interessenter vedrørende retsakten om kunstig intelligens, som omfatter europæiske digitale innovationsknudepunkter, kommende reguleringsmæssige sandkasser for kunstig intelligens, pagten om kunstig intelligens og vejledningen om retsakten om kunstig intelligens.

Høringen om anvendelsen af kunstig intelligens vil indsamle feedback fra interessenter om deres udfordringer med at navigere i forordningen om kunstig intelligens. Denne feedback vil danne grundlag for udviklingen af yderligere støtteforanstaltninger såsom vejledninger, selvevalueringsværktøjer og modeller for forpligtelser. Den vil også danne grundlag for forberedelserne af vores bredere evaluering af behovet for at forenkle den digitale lovgivning.