Dette studie giver et overblik over udviklingen, indførelsen og anvendelsen af teknologier og applikationer inden for kunstig intelligens (AI) i sundhedssektoren i alle medlemsstater. Hovedformålet med dette studie var at hjælpe Europa-Kommissionen med at identificere og løse eventuelle problemer, der kunne hindre en bredere indførelse af AI-teknologier i sundhedssektoren. Undersøgelsen vil hjælpe Kommissionen med at træffe foranstaltninger til at nå sit langsigtede mål om en effektiv gennemførelse af kunstig intelligens i sundhedssektoren baseret på fælles lovgivning og politiske rammer.
Selv om de fleste EU-medlemsstater har udviklet strategier for kunstig intelligens, der identificerer sundhedspleje som en prioriteret sektor, er der ifølge undersøgelsen ingen politikker inden for disse strategier, der navnlig er rettet mod sundhedspleje. EU's medlemsstater har imidlertid gjort fremskridt med hensyn til at foreslå lovgivningsmæssige rammer for forvaltningen af sundhedsdata, hvilket er et grundlæggende element i videreudviklingen af AI-teknologier i sundhedssektoren.
Med hensyn til vedtagelse er sundhedsorganisationer i EU åbne for at vedtage AI-applikationer, men vedtagelsen er i øjeblikket stadig begrænset til specifikke afdelinger, teams og anvendelsesområder. Den manglende tillid til AI-baseret beslutningsstøtte hindrer en bredere vedtagelse, mens spørgsmål om integration af nye teknologier i den nuværende praksis også er blandt de vigtigste udfordringer, som relevante interessenter i EU's medlemsstater har peget på.
De videnskabelige resultater inden for kunstig intelligens inden for sundhedspleje kommer hovedsagelig fra de større medlemsstater. De er de mest aktive lande, der samarbejder indbyrdes og med mindre medlemsstater. Desuden er der konstateret et behov for yderligere finansiel støtte for at styrke udviklingen af AI-teknologier, der omsættes til klinisk praksis. Den omfatter støtte til at målrette erhvervelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (IP) til de allerede udviklede teknologier.
Undersøgelsen har fremhævet 6 kategorier, hvor Kommissionen foreslås at fokusere på at støtte udviklingen og indførelsen af AI-teknologier i sundhedssektoren i hele EU. Disse omfatter bl.a.:
- en politisk og retlig ramme til støtte for den videre udvikling og indførelse af kunstig intelligens, der navnlig er rettet mod sundhedssektoren
- initiativer, der støtter yderligere investeringer på området
- foranstaltninger og initiativer, der vil gøre det muligt at få adgang til, anvende og udveksle sundhedsdata med henblik på at anvende AI
- initiativer til at opkvalificere sundhedspersonale og uddanne udviklere af kunstig intelligens i aktuelle kliniske praksisser og behov
- aktioner vedrørende kulturspørgsmål og opbygning af tillid til brugen af kunstig intelligens i sundhedssektoren
- politikker, der støtter omsættelsen af forskning til klinisk praksis.
Faktablade om lande
Landefaktabladene giver et overblik over den nuværende situation i de enkelte EU-medlemsstater med hensyn til udvikling, indførelse og anvendelse af teknologier og applikationer inden for kunstig intelligens (AI) i sundhedssektoren. Faktabladene har til formål at hjælpe Europa-Kommissionen med at identificere den nuværende situation med hensyn til udvikling og indførelse af kunstig intelligens i sundhedssektoren i de enkelte medlemsstater og identificere eventuelle forskelle, der kan give anledning til specifikke udfordringer og hindringer for en bredere anvendelse i hele EU.
Faktabladene om de enkelte lande er baseret på en analyse af den relevante lovgivning og politiske ramme for kunstig intelligens i de enkelte medlemsstater. De ser på forsknings- og innovationslandskabet i hvert land inden for kunstig intelligens inden for sundhedspleje, tilstedeværelsen af grænseoverskridende forskningssamarbejde, økosystemet for nystartede virksomheder i hvert land og bevidstheden om AI-teknologier i sundhedssektoren baseret på omtaler på de sociale medier.
Mens de fleste EU-medlemsstater træffer foranstaltninger til at fastlægge strategier for brugen af kunstig intelligens inden for sundhedspleje, fokuserer de fleste initiativer på forsknings- og innovationsområdet. Der er kun få aktiviteter i forbindelse med initiativer til fremme af sektorens vedtagelse. Økosystemet for nystartede virksomheder varierer fra medlemsstat til medlemsstat og er for det meste drevet af private initiativer og støttenetværk.
Endelig er kendskabet til kunstig intelligens inden for sundhedspleje i EU's medlemsstater, som det ses på de sociale medier og nyhedswebsteder, i vid udstrækning hændelsesrelaterede, idet spikes i bevidstheden falder sammen med offentliggjorte artikler eller initiativer på nationalt plan i den lokale presse.