Rapporten om status over det digitale årti 2024 følger EU's fremskridt hen imod en digital omstilling, der gavner mennesker, virksomheder og miljøet.
Europas vej mod digital omstilling
Hvert år fra 2023 offentliggør Europa-Kommissionen status over det digitale årti. Rapporten undersøger EU's fremskridt i den digitale omstilling målt på fire centrale områder: digital infrastruktur, digitale færdigheder, digitalisering af offentlige tjenester og digitalisering af virksomheder. I dette års rapport undersøges også de vigtigste drivkræfter og udfordringer, herunder det nuværende geopolitiske paradigme, den komplekse økonomiske kontekst, der påvirkes af nye teknologier såsom generativ kunstig intelligens, og deres indvirkning på konkurrenceevnen. Den fremhæver behovet for at holde mennesker og samfund engageret i en stadig mere hybrid og kompleks kontekst. Endelig fremhæver publikationen også EU's position som global politisk innovator og drøfter, hvordan EU's industrielle grundlagkan styrkes.
For første gang evaluerer rapporten for 2024 de nationale strategiske køreplaner for det digitale årti, som medlemsstaterne vedtog i 2023. Den giver også et overblik over deres digitaliseringsbestræbelser, indeholder anbefalinger til forbedringer og overvåger anvendelsen af den europæiske erklæring om digitale rettigheder og principper.
Rapporten om status over det digitale årti 2024 er et wakeup call,deropfordrer medlemsstaternetil at gøre enstørre indsats. Den identificerer manglen på tilstrækkelige fremskridt hen imod målsætninger og mål og betydelige forskelle mellem medlemsstaterne som de vigtigste problemer. Disse spørgsmål analyseres i klynger, der defineres ud fra deres bidrag til:
- et konkurrencedygtigt, suverænt og modstandsdygtigt EU
- protecting og bemyndigelse af mennesker
- udnyttelse af den digitale omstilling til intelligent grøn omstilling
- harmonisering af digitale politikker og udgifter
Kortlægning af fremskridt
Det digitale årtis succes er af afgørende betydning for Europas velstand og konkurrenceevne. Målene lægger ikke kun vægt på økonomisk vækst, men også på vores samfundsmæssige velfærd. Det digitale årti giver EU en betydelig mulighed for at forme sin fremtid ved at udnytte digitale teknologier til at fremme innovation, forbedre livskvaliteten og sikre et bæredygtigt og inklusivt samfund.
Rapporten om status over det digitale årti 2024 giverimidlertidanledning til bekymring over EU's resultater i den digitale omstilling. Der er behov for hasteforanstaltninger for at fremskynde fremskridtene og sikre en koordineret tilgang. EU har endnu ikke opnået fuld konvergens med hensyn til de fleste mål og målsætninger, og tempoet i fremskridtene med hensyn til visse mål er langsommere end forventet. Dette gælder navnlig inden for færdigheder, konnektivitet af høj kvalitet, indførelse af kunstig intelligens (AI) og dataanalyse i virksomheder, halvledere og økosystemer for nystartede virksomheder. Desuden er det digitale indre markeds fulde potentiale endnu ikke udnyttet, navnlig fordi den digitale omstilling endnu ikke er afsluttet.
Fremskridtene på både nationalt plan og EU-plan har været utilstrækkelige, og der er stadig en betydelig fragmentering på nationalt plan. Rapporten fremhæver nødvendigheden af, at medlemsstaterne samarbejder og opretholder de forpligtelser, de har påtaget sig i forbindelse med deres strategiske køreplaner.
Hvordannavigerer man i de forskellige rapporter?
Nedenfor kan du downloade hovedrapporten og dens bilag. Du finder også toarbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene og et metodologisk notat efterfulgt af en række understøttende undersøgelser. De fleste af linkene fører til downloadbare PDF-versioner.
- Meddelelsen "Status over det digitale årti 2024" gør status over EU's fremskridt hen imod en vellykket digital omstilling som fastsat i politikprogrammet for det digitale årti 2030.
- Bilag 1 "Konkurrenceevne og suverænitet, mennesker, intelligent forgrønnelse, politikkohærens og synergier" beskriver fremskridtene på EU-plan med hensyn til de forskellige dimensioner, der overvåges af politikprogrammet for det digitale årti 2030, og indvirkningen på EU's økonomi og samfund.
- Bilag 2 "Ajourføring af de forventede forløb på EU-plan for de digitale mål" kortlægger medlemsstaternes forventede forløb senest i 2030 på grundlag af tilgængelige data
- Bilag 3 "Kortfattede rapporter fra EU-27-medlemsstaterne" indeholder resuméer af landerapporterne:
Nederlandene | |||
Bulgarien | Grækenland | Polen | |
Kroatien | Ungarn | Portugal | |
Cypern | Irland | Rumænien | |
Tjekkiet | Italien | Slovakiet | |
Danmark | Letland | Slovenien | |
Estland | Litauen | Spanien | |
Finland | Luxembourg | Sverige |
- Arbejdsdokumentet om landekapitler afgrænser fuldt ud de enkelte medlemsstaters fremskridt med hensyn til mål og målsætninger i det seneste år. Du kan downloade den individuelle rapport for hvert land fra linket ovenfor.
- I den "DESI-metodologiske note" defineres den metode, der anvendes til at spore EU's fremskridt.
- Arbejdsdokumentet "Digitalt årti i 2024: Gennemførelse og perspektivering", del 1 og del 2.
- Bilag 1 "Liste over relevante politiske initiativer" gør status over de politiske initiativer, der bidrager til at fremme vores digitale økonomi og beskytte de europæiske borgere online.
- Bilag 2 "Update on MCPs / EDICs" beskriver den aktuelle situation med hensyn til grænseoverskridende projekter, der får medlemsstaterne til at samarbejde sammen med og inden for EU
- Bilag 3 "Analyse af nationale strategiske køreplaner for det digitale årti" indeholder en tilbundsgående analyse af medlemsstaternes køreplaner, herunder de foranstaltninger, tiltag og det budget, der er afsat til at nå målene og målsætningerne for det digitale årti.
- Bilag 4 "Overvågning af den europæiske erklæring om digitale rettigheder og principper" analyserer i detaljer fremskridtene hen imod målene for det digitale årti og gennemførelsen af digitale rettigheder og principper.
Pakken indeholder også:
- Den internationale benchmarkingundersøgelse benchmarker EU i forhold til syv lande uden for EU, der er udpeget som de lande, der klarer sig bedst inden for digitalisering på globalt plan (Australien, Kina, Israel, Japan, Sydkorea, Det Forenede Kongerige og USA) på de fire hovedpunkter i det digitale årti.
- Undersøgelse: Overvågning af gennemførelsen af erklæringen om digitale rettigheder og principper
- Undersøgelsen af bredbåndsdækningen overvåger medlemsstaternes fremskridt hen imod de mål, der er fastsat i politikprogrammet for det digitale årti, nemlig: "Gigabitkonnektivitet for alle senest i 2030" og "mindst 5G i alle befolkede områder".
- Undersøgelsen om e-forvaltning overvåger Europas digitalisering af offentlige tjenester i 2023.
- E-sundhedsundersøgelsen præsenterer resultaterne af basisvurderingen af EU-27-landene med henblik på at nå e-sundhedsmålet om, at 100 % af EU-borgerne skal have adgang til elektroniske patientjournaler senest i 2030.
- Eurobarometerundersøgelsen om status over det digitale årti 2024 præsenterer de europæiske borgeres syn på og holdning til centrale aspekter af den digitale omstilling i de 27 EU-medlemsstater.
- I 5G-observatoriets rapport vurderes de fremskridt, der er gjort hen imod målet om, at Europa skal være det mest forbundne kontinent senest i 2030.
Se også
Det store billede