EU forfølger en menneskecentreret, bæredygtig vision for det digitale samfund i hele det digitale årti for at styrke borgere og virksomheder.
Det digitale samfund og digitale teknologier medfører nye måder at lære, underholde, arbejde, udforske og opfylde ambitioner på. De giver også nye friheder og rettigheder og giver EU-borgerne mulighed for at række ud over fysiske fællesskaber, geografiske placeringer og sociale positioner.
Der er dog stadig mange udfordringer forbundet med den digitale omstilling. Den digitale verden bør være baseret på europæiske værdier – hvor ingen lades i stikken, nyder alle frihed, beskyttelse og retfærdighed. Europas digitale årti er det sted, hvor alle har færdighederne til at bruge hverdagsteknologi. Selv små virksomheder bruger teknologi til at træffe bedre forretningsbeslutninger, interagere med deres kunder eller forbedre dele af deres forretningsaktiviteter. Konnektivitet når ud til mennesker, der bor i landsbyer, bjerge og fjerntliggende områder, så alle kan få adgang til onlinemuligheder og deltage i fordelene ved det digitale samfund. Centrale offentlige tjenester og administrative procedurer er tilgængelige online til gavn for borgere og virksomheder.
Det digitale årti er en omfattende ramme, der styrer alle tiltag vedrørende det digitale område. Målet med det digitale årti er at sikre, at alle aspekter af teknologi og innovation arbejder for mennesker.
Rammen for det digitale årti omfatter politikprogrammet for det digitale årti, målene for det digitale årti, målene, flerlandeprojekterne og principperne for rettighederne i det digitale årti:
- Målene for det digitale årti er målbare mål for hvert af de fire områder: konnektivitet, digitale færdigheder, digitale virksomheder og digitale offentlige tjenester.
- Målenefor det digitale årti er retningsgivende for medlemsstaternes tiltag. Kommissionen informerer om medlemsstaternes foranstaltninger i årsrapporten.
- Politikprogrammet for detdigitale årti giver EU og medlemsstaterne mulighed for at samarbejde om at nå målene for det digitale årti og dets målsætninger. Den fastlægger en mekanisme til overvågning af fremskridtene frem mod 2030. Hvert år offentliggør Kommissionen en rapport for at gøre status over de fremskridt, der er gjort.
- Flerlandeprojekterne giver medlemsstaterne mulighed for at samle investeringer og iværksætte store grænseoverskridende projekter.
- Rettighederne og principperne for det digitale årti afspejler EU's værdier, som skal respekteres i den digitale verden, jf.erklæringen om digitale rettigheder og principper.
Mål og målsætninger
Politikprogrammet for det digitale årti fastsætter digitale ambitioner for det næste årti i form af klare, konkrete mål. De vigtigste mål kan sammenfattes i 4 punkter:
- en befolkning med digitale færdigheder og højt kvalificerede fagfolk på det digitale område
- sikre og bæredygtige digitale infrastrukturer
- digital omstilling af virksomheder
- digitalisering af offentlige tjenester
Sideløbende med målene for det digitale årti sikrer målene for det digitale årti, at den digitale omstilling i Europa gavner alle mennesker ved at:
- Opbygning af en tryg & sikker digital verden
- Sikring af, at alle kan deltage i digitale muligheder, og at ingen lades i stikken
- Sikring af, at små virksomheder og industrien har adgang til data
- Sættesmå og mellemstore virksomheder i stand til at indføre digitale teknologier, herunder cloud, dataanalyse og kunstig intelligens (AI)
- Fremme af udrulningen af nyskabendeinfrastrukturer
- Sikring af, at SMV'er kan konkurrere i den digitale verden på rimelige vilkår
- Levering afoffentlige tjenester online
- Fremme af forskning med fokus på måling af virkningen af digitale teknologier og udvikling af bæredygtige, energi- og ressourceeffektive innovationer
- Sikring af, at alle organisationer vedtager cybersikkerhedsforanstaltninger
På vejen mod det digitale årti aflægger medlemsstaterne rapport til Kommissionen om de planlagte foranstaltninger, der støtter de fastlagte mål.
Kommissionens tiltag og politikker på det digitale område er allerede styret af disse mål og principper. Da vi vil få flere og flere innovationer, sikrer rammen for det digitale årti, at den europæiske vision for den digitale omstilling er klar og understøttes bredt af alle fremtidige tiltag i hele Europa.
Politisk program: måling af fremskridt
Politikprogrammet for det digitale årti 2030 opretter en overvågnings- og samarbejdsmekanisme for at nå de fælles målsætninger og mål for Europas digitale omstilling.
Som et første skridt under politikprogrammet har Kommissionen defineret de centrale resultatindikatorer (KPI'er) i gennemførelsesretsakten for 2023. KPI'erne er baseret på den allerede eksisterende DESI-undersøgelse, der hvert år måler status for den digitale omstilling i Europa. Derefter har Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne offentliggjortforløbene på EU-plan for at vurdere, om de fremskridt, der er konstateret for hvert mål, er tilstrækkelige til at nå 2030-værdierne. Hvert år offentliggør Kommissionen rapporten om status over det digitale årti, hvori den måler og vurderer fremskridtene hen imod målene og målsætningerne for det digitale årti og kursen på EU-plan og anbefaler yderligere tiltag og bestræbelser, hvor det er nødvendigt. Den første rapport om status over det digitale årti blev offentliggjort i 2023 og den anden i 2024.
Efter offentliggørelsen af den første rapport har hver medlemsstat fastlagt sin egen nationale køreplan for at nå de fælles EU-forløb og -mål. I den anden rapport om status over det digitale årti offentliggjorde Kommissionen en vurdering af de nationale køreplaner med henstillinger om at afhjælpe mangler og sikre, at den digitale omstilling, der er planlagt i politikprogrammet for det digitale årti, gennemføres overalt i EU. Hvert andet år ajourfører medlemsstaterne deres nationale køreplaner ved at gennemgå og tilpasse planlagte tiltag, foranstaltninger og investeringer under hensyntagen til Kommissionens henstillinger.
Projekter med deltagelse af flere lande
Flerlandeprojekter er store projekter, der kan bidrage til at nå målene for det digitale årti. De gør det muligt for medlemsstaterne at mødes og samle ressourcer for at opbygge digital kapacitet, som de ikke ville være i stand til at udvikle på egen hånd.
Kommissionen har opstillet en foreløbig liste over områder for flerlandeprojekter og kan om nødvendigt ajourføre listen på grundlag af den årlige overvågning af fremskridtene.
Flerlandeprojekter bør samle investeringer fra EU-finansieringsmidler, herunder fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, og medlemsstaterne. Andre offentlige og private enheder kan investere i projekterne, hvor det er relevant.
Kommissionen hjælper medlemsstaterne med at identificere, iværksætte og gennemføre flerlandeprojekter. For at etablere et flerlandeprojekt, hvor der ikke findes noget andet retligt instrument, blev der med politikprogrammet for det digitale årti indført en ny retlig struktur, det europæiske konsortium for digital infrastruktur (EDIC), som muliggør en hurtig og fleksibel gennemførelse.
I 2024 offentliggjorde Kommissionen den anden rapport om Unionens fremskridt hen imod gennemførelsen af flerlandeprojekter.
Seneste nyheder
Se også
Grav dybere
Rapporten om status over det digitale årti 2024 følger EU's fremskridt hen imod en digital omstilling, der gavner mennesker, virksomheder og miljøet.
Medlemsstaterne skal forelægge Kommissionen nationale køreplaner med en detaljeret beskrivelse af de foranstaltninger, de planlægger at gennemføre for i fællesskab at nå målene for det digitale årti 2030.
Det europæiske konsortium for digital infrastruktur (EDIC) er en retlig ramme, der hjælper medlemsstaterne med at oprette og gennemføre flerlandeprojekter.
DigitalEU-ambassadørerne samler journalister, redaktører og influencere, der er aktive inden for digitale & -teknologiske emner.
Den europæiske erklæring om digitale rettigheder og principper fremmer en digital omstilling formet af europæiske værdier.
Lederen af det digitale årti, der blev afholdt den 1.-2. juni, var et todages onlinearrangement med fokus på Europas digitale omstilling frem mod 2030.
Fra 2014 til 2022 opsummerede indekset for den digitale økonomi og det digitale samfund (DESI) indikatorerne for Europas digitale resultater og fulgte EU-landenes fremskridt.