Innovation, det indre marked og sikkerhed: opbygning af fremtidens digitale infrastruktur i Europa
I takt med at der finder et globalt teknologikapløb sted, har Europa kastet sin hat ind i ringen med de lovgivningsmæssige rammer og investeringer, der er nødvendige for at fremme innovation og teknologisk lederskab på områder som onlineplatforme, kunstig intelligens, data, cloud-, kvante- og virtuelle verdener.
Hvis denne teknologiske revolution skal lykkes, er vi nødt til at sikre, at vores net lever op til opgaven med hensyn til transmissionshastighed, lagringskapacitet, computerkraft og interoperabilitet.
Derfor har vi foretaget en bred høring om den infrastruktur og de investeringer, der er nødvendige for, at vores digitale net kan støtte denne teknologiske revolution.
Svarene på den høring, vi offentliggør i dag, indeholder perspektiverne for telekommunikationsudbydere, radio- og tv-selskaber, udbydere af cloudtjenester og platforme, erhvervssammenslutninger, forbrugerorganisationer, borgere, ikkestatslige organisationer, offentlige myndigheder, fagforeninger og akademikere.
Der er tre hovedtræk:
Takeaway 1: Vi har brug for innovation og effektive investeringer
Den samlede feedback fra høringen er klar: virtualisering af netværk, edge-cloud, kunstig intelligens og åbne net er nye teknologier, der vil have en betydelig indvirkning på den elektroniske kommunikationssektor. Det er almindeligt anerkendt, at kobbernet — der oprindeligt var beregnet til telefonopkald — vil skulle vige for nye infrastrukturer, der kan sende ikke blot nogle få kilobits eller megabits data pr. sekund, men gigabits og snart terabits (eller endda petabits) data pr. sekund. Vi taler om nye softwarebaserede, yderst programmerbare cloud-indfødte netværk. Høringssvarene er klar: denne omstilling vil have en betydelig indvirkning på forretnings- og reguleringsmodeller, færdigheder, infrastrukturer, leverandørers sikkerhed og naturligvis investeringer.
Flertallet af respondenterne i det relevante spørgsmål forventer, at op til 50 % af deres årlige indtægter (som analytikere i øjeblikket anslår til ca. 300 mia. EUR om året for EU's telekommunikationssektor) vil skulle fordeles over de næste fem år for at opfylde behovet for investeringer i konnektivitetsinfrastruktur og udskiftning af højrisikoleverandører. Respondenterne mener, at offentlig finansiering er afgørende for at fremme investeringer. Der er dog forskellige opfattelser af, om det vil være tilstrækkeligt at bygge bro over kløften, og hvordan man kan tiltrække mere privat kapital.
Der er i de seneste år blevet iværksat en række politiske og finansielle initiativer, herunder fællesforetagendet for intelligente net og tjenester og alliancen for industrielle data, edge og cloud. For at lykkes i et landskab i hastig udvikling er vi imidlertid nødt til at sikre sammenhæng og maksimere multiplikatoreffekten af EU's tiltag på private investeringer, som vi gjorde for halvledere i henhold til mikrochipforordningen.
Takeaway 2: Vi er nødt til at udnytte det indre marked til at sætte skub i investeringer og innovation
De fleste respondenter er klare: Strømlining og forenkling af lovgivningen i hele EU kan mindske de administrative omkostninger og fremskynde etableringen af infrastruktur. Blandt eksemplerne anføres det, at hvis man kan operere på grundlag af et enkelt 5G-hovednet i hele EU, vil det give fordele i størrelsesordenen 200-300 mio. EUR over de næste fem år. Desuden viser de fleste svar fra telekommunikationsudbydere, platforme, erhvervs- og forbrugerorganisationer, at en mere harmoniseret tilgang til frekvensforvaltning vil frigøre et større markedspotentiale og gøre det lettere at anvende grænseoverskridende tjenester og fremme investeringer og innovation.
Det fremgår klart af respondenternes svar, at udnyttelse af stordriftsfordele i EU's indre marked og mobilisering af fuld adgang til 450 mio. europæiske kunder vil være afgørende for at overvinde investeringsvanskeligheder. Flertallet af respondenterne var enige i, at fjernelsen af hindringer, navnlig besværlig sektorregulering, kan lette grænseoverskridende konsolidering og fremkomsten af et ægte indre marked.
Den fulde integration af det indre marked for telekommunikation hæmmes dog stadig af fragmenteringen af sektoren på de nationale markeder. De offentlige myndigheders bidrag til høringen bekræfter, at det fortsat er en udfordring at opnå en ensartet lovgivningsmæssig tilgang, der fremmer fair konkurrence og innovation.
Takeaway 3: Vi er nødt til at sikre vores netværk
Det tredje hovedelement, som vi ser sammenfaldende synspunkter om blandt respondenterne, er sikkerhed. I den nuværende indbyrdes forbundne verden med stigende geopolitiske spændinger er vi nødt til at sikre fuld kontrol over vores beslutningsprocesser i strategiske sektorer såsom konnektivitet og undgå skadelig ekstern indblanding i vores konnektivitetsinfrastruktur i EU.
EU er nået langt med at sikre 5G-net, som i sig selv er kritiske infrastrukturer. Men der er vigtige smuthuller, når det drejer sig om at sikre vores netværksinfrastruktur.
Med hensyn til frekvenser understregede respondenterne f.eks., at en mere koordineret europæisk tilgang kunne forbedre dækningen ved vores nationale grænseområder og styrke EU betydeligt i tilfælde af skadelig interferens fra tredjelande ved vores ydre grænser.
Resultaterne af denne sonderende høring gav os retningslinjer for, hvor vi kan grave dybere og engagere os i grundige overvejelser om, hvordan vi kan frigøre det indre marked for digitale net og gøre vores konnektivitet mere sikker og fremtidssikret.
Masseeksport af ikkefortrolige svar
På grund af det igangværende tekniske problem, der forhindrer massiv download af bidrag fra publikationssiden, stiller vi nu et fuldstændigt uddrag af de ikkefortrolige bidrag og de uploadede dokumenter til rådighed:
Excel-filens struktur svarer til de offentliggjorte resultater. Spørgsmålene er i række 4, mens de individuelle bidrag er angivet i rækkerne nedenfor. Bidragene er opdelt i 3 arbejdsark (indhold, indhold 1 og indhold 2), som hver indeholder en tredjedel af svarene. Arbejdsarkene er ikke forbundet, og hvis du ændrer rækkefølgen af rækkerne ved at sortere svarene med visse betingelser, vil det kun påvirke ét arbejdsark.
De uploadede pdf-filer kan knyttes til respondenterne ved hjælp af det unikke "Contribution ID", som er filnavnet på den zip-fil, der indeholder bidraget, og kan også findes i kolonne FV i arbejdsarket Indhold 2. Du kan finde navnene på de uploadede dokumenter i kolonne FT i arbejdsarket Indhold 2 inden for Excel-feltet.
Hvis du ønsker at arbejde med hele uddraget, anbefales det at downloade en lokal version og udtrække filerne til din computer.