Det digitale årti – politikprogram

Den digitale verden kan skabe utallige muligheder: Tænk på muligheden for at arbejde hjemmefra, betale regninger på afstand eller stemme online. Det giver imidlertid også vores samfund store udfordringer såsom den digitale kløft, cybersikkerhedstrusler og desinformation for blot at nævne nogle få. Ved at fastsætte fælles mål og målsætninger samt ved at etablere en strategisk ramme for samarbejde mellem EU-medlemsstaterne og Kommissionen har politikprogrammet for det digitale årti til formål at tackle både mulighederne og udfordringerne i forbindelse med den digitale omstilling.

For at få mest muligt ud af onlinetjenester forudser programmet f.eks. en betydelig stigning i digitaliseringen af offentlige tjenester såsom e-sundhed og e-forvaltning. For at sikre, at ingen lades i stikken, fastsætter programmet vigtige mål for grundlæggende digitale færdigheder og adgang til konnektivitet. For at imødegå de risici, der er forbundet med cybersikkerhed, prioriterer det digitale årti behovet for at gøre kritiske infrastrukturer mere sikre gennem øget EU-samarbejde. Ved at udnytte digitale teknologier og imødegå de dermed forbundne risici er politikprogrammet for det digitale årti retningsgivende for EU's digitale omstilling i løbet af det næste årti. 

Politikprogrammet for det digitale årti er den første digitale strategi nogensinde, som Europa-Kommissionen, Parlamentet og Rådet er nået til enighed om i fællesskab. Det er et strategisk initiativ, der skitserer en vision for Europas digitale omstilling frem til 2030, fastsætter konkrete mål og målsætninger og tilvejebringer en forvaltningsramme og mekanismer for samarbejde, både mellem Kommissionen og medlemsstaterne og mellem medlemsstaterne indbyrdes. 

Mål og målsætninger

Programmet for det digitale årti fokuserer på fire hovedpunkter, som målene for det digitale årti falder ind under:

1. En digitalt kvalificeret befolkning og højt kvalificerede digitale fagfolk
2. Sikker og bæredygtig digital infrastruktur
3. Digital omstilling af virksomheder
4. Digitalisering af offentlige tjenester

Sideløbende med målene fastsætter programmet også flere målsætninger for at sikre, at den digitale omstilling respekterer EU's værdier og gavner alle EU-borgere ved at:

• Opbygning af en tryg og sikker digital verden
• Levering afoffentlige tjenester online
• Sikre, at alle kan deltage i digitale muligheder
• Sikring af, at alle organisationer vedtager cybersikkerhedsforanstaltninger
• Sikring af, at små virksomheder og industrien kan få adgang til data og indføre digitale teknologier (herunder cloud, dataanalyse og kunstig intelligens)
• Sikring af, at SMV'er kan konkurrere i den digitale verden på rimelige vilkår
• Fremme af udrulningen af nyskabendeinfrastrukturer
• Fremme af forskning med fokus på måling af virkningen af digitale teknologier og udvikling af bæredygtige, energi- og ressourceeffektive innovationer

Overvågning af fremskridt

Politikprogrammet for det digitale årti 2030 fastlagde en ramme for at spore fremskridt hen imod 2030-målene og -målsætningerne, både på nationalt plan og EU-plan. Inden for disse rammer arbejder Kommissionen og medlemsstaterne sammen om at vurdere fremskridtene og foretage tilpasninger for at sikre, at EU holder sig på rette spor med hensyn til at opfylde sine mål. 

Overvågningsprocessen omfatter forskellige elementer:

• Nøgleresultatindikatorer (KPI'er) måler de fremskridt, der er gjort hen imod målene for det digitale årti. KPI'erne blev fastsat igennemførelsesretsakten fra 2023 og er baseret på den allerede eksisterende DESI-øvelse, som målte status for den digitale omstilling i Europa hvert år. DESI-visualiseringsværktøjet giver et overblik over status for hver af disse KPI'er.
• Kurser på EU-plan beskriver den teoretiske progression af hver KPI-værdi til dens 2030-målværdi. Som sådan tjener forløbene som grundlag for at overvåge de fremskridt, der er observeret for hvert mål, og vurdere, om det er tilstrækkeligt til at nå 2030-værdierne.
• Hvert år siden 2023 har Kommissionen offentliggjort rapporten om det digitale årti, hvori den måler og vurderer fremskridtene hen imod målene og målsætningerne for det digitale årti og sammenligner de værdier, der er observeret for de KPI'er, der er fastsat for hvert mål, med de forventede værdier i løbet af det digitale årti. Der fremsættes også henstillinger om yderligere foranstaltninger og bestræbelser, hvor det er nødvendigt.
• Efter offentliggørelsen af den første rapport fastlagde hver medlemsstat sin egen nationale køreplan for at nå de fælles EU-forløb og -mål. I den anden rapport om status over det digitale årti offentliggjorde Kommissionen en vurdering (.pdf) af de nationale køreplaner med anbefalinger til afhjælpning af eksisterende mangler. Hvert andet år ajourfører medlemsstaterne deres nationale køreplaner ved at revidere og tilpasse planlagte tiltag, foranstaltninger og investeringer under hensyntagen til Kommissionens henstillinger.

• Status over det digitale årti 2023
• Status over det digitale årti 2024
• Status over det digitale årti 2025