Maksimale termineringstakster for fastnet- og mobilnet: Spørgsmål og svar

Den fælles maksimale EU-dækkende takst vil mindske fragmenteringen og sikre et mere konkurrencedygtigt, grænseoverskridende miljø, som i sidste ende vil gavne de europæiske forbrugere gennem lavere priser og mere varierede tilbud på fastnet- og mobilopkald.

Mobiltermineringstaksten dækker de trafikrelaterede omkostninger fra sammenkoblingshavnen i hovednettet, der tilhører den terminerende operatør (inklusive), til IMT-antennen på det radioadgangsnetsted (inklusive), som opkaldsmodtageren er tilsluttet. Disse omkostninger omfatter: -netværk CapEx: omkostninger til køb af netelementer og andre omkostninger, der er nødvendige for at få udstyret på plads (f.eks. underleverandører, installation, design), samt de dermed forbundne kapitalomkostninger -netværk OpEx: omkostninger til vedligeholdelse og drift af netelementerne -engrosomkostninger: specifikke omkostninger, der er nødvendige for at levere tjenester, der involverer tredjepartsoperatører (f.eks. faktureringsrelaterede omkostninger, omkostninger til kontraktforvaltning, reguleringsomkostninger).

Den faste termineringstakst dækker de trafikrelaterede omkostninger i forbindelse med nettet fra sammenkoblingshavnen i den terminerende operatørs kerneudstyr (inklusive) indtil standardafgrænsningspunktet mellem trafikrelaterede og ikketrafikrelaterede omkostninger, som typisk er der, hvor det første punkt i trafikkoncentrationen forekommer (f.eks. DSLAM, MSAN, OLT). Disse omkostninger omfatter: -netværk CapEx: omkostninger til køb af netelementer og andre omkostninger, der er nødvendige for at få udstyret på plads (f.eks. underleverandører, installation, design), samt de dermed forbundne kapitalomkostninger -netværk OpEx: omkostninger til vedligeholdelse og drift af netelementerne -engrosomkostninger: specifikke omkostninger, der er nødvendige for at levere tjenester, der involverer tredjepartsoperatører (f.eks. faktureringsrelaterede omkostninger, omkostninger til kontraktforvaltning, reguleringsomkostninger) -ikke-trafikrelaterede omkostninger dækkes allerede af omkostningerne til adgangsleje (i en engrosordning ville dette f.eks. blive dækket af ULL-gebyret), som dækker forbindelsen op til brugerens præmis.

Sammenkoblingshavne er en del af termineringstjenesten, og deres omkostninger dækkes derfor af termineringstaksterne. De vigtigste omkostningselementer, der dækkes, er bygning, ændring og nedlæggelse af en havn. Det skal bemærkes, at visse omkostninger i forbindelse med sammenkoblingshavne ikke nødvendigvis dækkes. Samhusning er f.eks. nødvendig for at huse sammenkoblingshavne, men omkostningerne hertil dækkes ikke af termineringstaksterne. I tilfælde af multipleksing afhænger det af dens gennemførelse, om den er omfattet af termineringstaksterne eller ej. Hvis multiplexing er placeret efter sammenkoblingspunktet i den terminerende operatørs net, dækkes omkostningerne hertil af termineringstaksten, ellers er det ikke tilfældet.

Intern transit forekommer, når den terminerende operatør ejer både et fastnet og et mobilnet, og et opkald f.eks. overdrages til vedkommendes faste net, men termineres i vedkommendes mobilnet. I dette tilfælde skal termineringsoperatøren overføre opkaldet fra sit fastnet til sit mobilnet. En sådan intern forsendelse adskiller sig i det væsentlige ikke fra en ekstern forsendelse (se nedenfor). Der er tale om en anden tjeneste end terminering, og operatørerne kan derfor opkræve den oven i termineringstaksten. I praksis opstår denne situation, når den oprindelige operatør ikke har nogen direkte sammenkobling med den terminerende operatørs relevante faste/mobile net.

Nej, termineringstaksterne dækker ikke transit, dvs. levering af et opkald fra det oprindelige (eller et andet transit)net til det terminerende (eller et andet transit) net.

Ja, levering af et opkald fra nettets indgangspunkt (sammenkoblingspunkt) til den kaldte part i samme net (national transmission) er omfattet af termineringstaksten (se arbejdsdokumentet, side 3-4).

Ikke-geografiske numre, der anvendes til faste nomadiske tjenester og til at få adgang til beredskabstjenester, er omfattet. I tvivlstilfælde er det op til den nationale tilsynsmyndighed at vurdere og afgøre, om et tal falder ind under en af de to kategorier.

Ja, hvis opkaldet afsluttes ved en satellittelefon med et mobilnummer eller fast nummer fra den nationale nummerplan. Hvis satellittelefonnummeret er fra en anden nummerplan (hverken mobil eller fastnet), finder termineringstaksterne i den delegerede forordning ikke anvendelse.

Nej, termineringstaksterne gælder ikke for opkald til numre, der anvendes til tillægstjenester (præmietakst eller gratis tjenester).

Indtil videre omfatter den delegerede forordning opkald, der er afsluttet i EU. Derfor behandles opkald fra Norge, Liechtenstein og Island på samme måde som opkald fra andre tredjelande. Når den delegerede forordning er indarbejdet i EØS-aftalen, vil opkald fra Norge, Liechtenstein og Island blive behandlet som opkald fra en EU-medlemsstat.

Kommissionen vil vurdere enhver anmodning om at blive optaget i bilaget individuelt. Hvis den konkluderer, at et anmodende lands termineringstakster "er reguleret i overensstemmelse med principper svarende til dem, der er fastsat i artikel 75 i direktiv (EU) 2018/1972 og bilag III hertil", ændrer den den delegerede forordning. Ændringen vil følge de samme proceduremæssige skridt som den oprindelige vedtagelse, dvs. høring af den uformelle ekspertgruppe af nationale eksperter, BEREC, og vil være underlagt medlovgivernes kontrol.

Den delegerede forordning kræver ikke, at EU-operatører overvåger tredjelandsoperatørers termineringstakster.  Hvis EU-erhvervsdrivende imidlertid er bekendt med satserne for tredjelandserhvervsdrivende, skal de handle i overensstemmelse hermed i henhold til artikel 1, stk. 4.

Hvis en tredjelandsoperatør tilbyder forskellige termineringstakster baseret på kvalitetsniveauer (serviceniveauaftale), er den relevante takst den takst, der har en kvalitet, der kan sammenlignes med den, der tilbydes af den pågældende EU-operatør.

I løbet af den glidende overgang (2021-2023 for mobilterminering) og overgangsperioden (2021 for fastnetterminering) varierer termineringstaksterne fra medlemsstat til medlemsstat. Med henblik på at afgøre, om en tredjelandsoperatørs takst er lig med eller lavere end den EU-dækkende termineringstakst, er den relevante takst den, der gælder i den pågældende medlemsstat og det pågældende år. F.eks. er den relevante mobiltermineringstakst for operatører i Irland i 2022 0,43 eurocent/minut. For operatører i Østrig er den relevante fastnettermineringstakst i 2021 0,089 eurocent/minut.

Det gælder på operatørniveau. Det betyder, at hver forbindelse mellem et EU-land og et tredjeland vurderes individuelt og separat for mobiltermineringstjenester og fastnettermineringstjenester. F.eks. opkræver en tredjelandsoperatør X i 2021 nedenstående mobiltermineringstakster af franske operatører: 0,9 cent til operatør F1 og 0,6 cent til operatør F2. F eller 2021, fastsætter den delegerede forordning den maksimale mobiltermineringstakst i Frankrig til 0,7 cent. Derfor gælder følgende: -F1 er gratis at opkræve enhver mobiltermineringstakst til X, -F2 kan ikke opkræve mere end 0,7 cent til X for mobilterminering. Nedenstående faktiske omstændigheder er således irrelevante for anvendelsen af artikel 1, stk. 4a: de faste termineringstakster, som X (tredjelandsoperatør) opkræver -De mobiltermineringstakster, der opkræves af andre operatører fra samme tredjeland.

Under visse omstændigheder er det muligt, at en EU-operatør modtager et internationalt opkald via transittransportør(er), og termineringstaksterne kan ikke let fastsættes (dvs. de offentliggøres ikke eller er ikke tilgængelige). I dette tilfælde er den relevante termineringstakst med henblik på artikel 1, stk. 4a, den takst, der anvendes af transitoperatørerne.

Som hovedregel fastsættes det i artikel 5, stk. 1, i den delegerede forordning, at "den fælles maksimale EU-dækkende termineringstakst for taleopkald i fastnet er 0,07 EUR pr. minut". For 12 lande, der er opført i artikel 5, stk. 2, finder denne hovedregel ikke anvendelse før udgangen af 2021. Operatører i medlemsstater, der ikke er anført i artikel 5, stk. 2, kan anvende termineringstakster for fastnet på 0,07 cent eller derunder (fra den 1. juli 2021).

Artikel 3 i den delegerede forordning indeholder en regel om omregning af termineringstaksterne fra euro til lokale valutaer. Den angiver kilden (Den Europæiske Centralbank) og datoerne for konverteringen. Der er dog ikke fastsat yderligere regler, dvs. antal decimaler og afrundingsmetode. Afrunding til de samme decimaler som i den delegerede forordning ville være en rimelig tilgang. Det betyder fire decimaler i eurocent og fire i de andre valutaer som i den delegerede forordning. Den mest almindelige metode til afrunding er den aritmetiske. Det ville være en fornuftig tilgang at bruge.

Den delegerede forordning finder anvendelse i hele Den Europæiske Union. De ni regioner i den yderste periferi er en del af EU, og de behandles derfor som enhver anden region i en medlemsstat. De franske oversøiske departementer — Martinique, Mayotte, Guadeloupe, Fransk Guyana og Réunion Det franske oversøiske samfund — de selvstyrende regioner Saint-Martin Portugal — Madeira og den spanske selvstyrende region Azorerne — De Kanariske Øer De 13 oversøiske lande og territorier er ikke en del af EU, og de behandles derfor som tredjelande ved fastsættelsen af termineringstakster.

Roamingforordningen (EU) nr. 531/2012 definerer det maksimale tillæg for indgående roamingopkald ud over politikken om rimeligt forbrug (FUP) som gennemsnittet af mobiltermineringstaksterne i Unionen. Hvert år indsamler BEREC data om termineringstakster, på grundlag af hvilke Kommissionen hvert år fastsætter det maksimale tillæg for indgående opkald. Kommissionens nuværende forslag til den nye roamingforordning forbinder den delegerede forordning med det maksimale tillæg, der er tilladt for indgående roamingopkald ud over FUP. Konkret vil termineringstaksterne blive taget fra den delegerede forordning.

Den delegerede forordning finder direkte anvendelse og træder i stedet for national regulering af termineringstakster. Der er derfor ikke noget generelt behov for at trække en sådan national lovgivning tilbage. I nogle medlemsstater kan tilbagetrækning dog være påkrævet i henhold til nationale regler. (Tilbagetrækning kan også ske af klarhedshensyn).

Ansvarsfraskrivelse: Denne FAQ stilles kun til rådighed af Kommissionens tjenestegrene til orientering. Den indeholder ingen autoritativ fortolkning af den delegerede forordning og udgør ikke en afgørelse eller en holdning fra Kommissionens side. Den berører ikke en sådan afgørelse eller holdning fra Kommissionens side eller EU-Domstolens beføjelser til at fortolke den delegerede forordning i overensstemmelse med EU-traktaterne.