EU's kodeks for elektronisk kommunikation

EECC blev vedtaget i 2018 og fandt anvendelse på alle elektroniske kommunikationsnet og -tjenester i EU. Kun tre medlemsstater overholdt fristen i december 2020 for gennemførelse af EECC i national ret. Gennemførelsen i alle 27 medlemsstater blev først afsluttet i august 2024, og Kommissionen støttede medlemsstaterne i gennemførelsesprocessen. Desuden har Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC) udviklet og vedtaget et betydeligt antal retningslinjer, der har til formål at fremme en konsekvent anvendelse af EECC og bidrage til en vellykket gennemførelse heraf. 

Kommissionen afsluttede revisionen af, hvordan EECC fungerer, den 21. januar 2026 med vedtagelsen og offentliggørelsen af en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet. Efter at have fremhævet flere udfordringer har forslaget til retsakt om digitale netværk til formål at erstatte kodeksen. DNA vil til gengæld skabe en moderne, forenklet og mere harmoniseret retlig ramme, der fremmer innovation og investeringer i modstandsdygtig og avanceret digital infrastruktur, som er afgørende for at muliggøre indførelsen af kunstig intelligens, cloudteknologi, rumteknologi og andre innovative teknologier.  

Baggrund

EECC indførte et nyt generelt mål om at fremme konnektivitet og adgang til og ibrugtagning af net med meget høj kapacitet, herunder faste, mobile og trådløse net, for alle borgere og virksomheder i Unionen. Der blev også lagt større vægt på behovet for at tage hensyn til de forskellige betingelser vedrørende infrastruktur og konkurrence i forskellige geografiske områder og behovet for at fremme effektive investeringer og innovation i nye og forbedrede infrastrukturer. 

Forsyningspligtydelser

Adgang til basale kommunikationstjenester er afgørende for deltagelse i nutidens økonomi og samfund.

EU's regler for elektronisk kommunikation har til formål at gøre bredbåndsinternetadgang og talekommunikation økonomisk overkommelig og tilgængelig i hele Europa gennem effektiv konkurrence og valgmuligheder. Hvis forbrugernes behov ikke opfyldes af markedet, sikrer forsyningspligten, at der er adgang til tilstrækkelige internetadgangs- og talekommunikationstjenester til en overkommelig pris, uanset personlige forhold såsom placering, indkomst eller handicap. Det passende bredbåndsinternet skal have tilstrækkelig båndbredde til at anvende vigtige tjenester såsom e-forvaltning, netbank og videoopkald af standardkvalitet.

Højere servicekvalitet

EECC havde til formål at forbedre forbindelseshastighederne og dækningen ved at:

• Gøre det mere attraktivt for alle virksomheder at investere i ny infrastruktur af høj kvalitet overalt i EU, både lokalt og på tværs af nationale grænser
• At gøre reglerne for saminvestering mere forudsigelige og fremme risikodeling i forbindelse med udrulningen af net med meget høj kapacitet, herunder 5G-net
• Fremme af bæredygtig konkurrence til gavn for forbrugerne

Bedre forbrugerbeskyttelse

Kodeksen havde til formål at beskytte forbrugerne, uanset om de kommunikerer via traditionelle (opkald, SMS) eller andre beskedtjenester eller webbaserede e-mailtjenester, ved at:

• Sikring af lige adgang til elektroniske kommunikationstjenester for slutbrugere med handicap
• Fremme af takstgennemsigtighed og sammenligning af kontrakttilbud, f.eks. gennem kontraktresuméer 
• Beskyttelse af forbrugere, der abonnerer på bundtede servicepakker
• Gøre det lettere at skifte tjenesteudbyder og beholde det samme telefonnummer, herunder regler for kompensation, hvis processen går galt eller tager for lang tid
• Øget beskyttelse af borgerne i nødsituationer, herunder sikring af mere præcis lokalisering af den kaldende part, udvidelse af alarmkommunikationen fra kun tale til tekst og video, sikring af tilgængelighed i overensstemmelse med den europæiske lov om tilgængelighed og oprettelse af et system til udsendelse af offentlige advarsler på mobiltelefoner

Analyse af relevante markeder

Kodeksen fremmede også udviklingen af det indre marked og konkurrencen inden for levering af elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter. Til støtte for disse mål analyserede de nationale myndigheder regelmæssigt relevante markeder. Formålet var at støtte udviklingen af konkurrencefremmende markeder ved at anvende den veletablerede ramme for stærk markedsposition. Markedsundersøgelserne blev gennemført på en gennemsigtig måde for at sikre konsekvens i forhåndsreguleringen i EU (gennem høringsprocessen på nationalt plan og EU-plan). Formålet var kun at anvende den specifikke markedsregulering, når det er strengt nødvendigt, og at opretholde konkurrencedygtige og investeringsvenlige lovgivningsmæssige rammer til gavn for forbrugerne. Find den seneste markedsoversigt.