Sprogteknologier

Dette felt af kunstig intelligens (AI) giver maskiner mulighed for at læse, analysere og behandle menneskeligt sprog. Almindelige eksempler er automatisk talegenkendelse, automatisk oversættelse, klassificering og søgemaskiner.

I Europa har vi et komplekst sproglandskab, som skal tages i betragtning. EU's charter om grundlæggende rettigheder forbyder forskelsbehandling på grund af sprog og forpligter EU til at respektere den sproglige mangfoldighed. Disse rettigheder kan kun garanteres ved en objektiv anvendelse af kunstig intelligens i sprogteknologier. Ansvarlighed, gennemsigtighed, retfærdighed, synlighed og respekt for vores værdier er kun nogle få af dens etiske implikationer.

Hvilke ingredienser er nødvendige for at udvikle sprogteknologier?

Sprogressourcer, uddannelsesalgoritmer og de deraf følgende sprogmodeller er nogle af de vigtigste råmaterialer til udvikling af værktøjer og tjenester.

• Sprogressourcer er de rå data, der er afgørende for at opbygge, forbedre og evaluere naturlige sprogbehandlingsværktøjer. Sprogressourcer kan antage forskellige former og form, herunder skriftlige eller talte korpora, grammatik eller terminologidatabaser.
• Træningsalgoritmer, baseret på kunstig intelligens principper, såsom kunstige neurale netværk og tilpasset de særlige forhold i vores sprog, analysere og modellere disse sprogressourcer.
• Sprogmodeller, der udstedes fra uddannelsesprocessen, kan anvendes til en lang række applikationer, hvoraf nogle stadig er under udvikling. Jo større ressourcerne og modellerne er, jo mere omfattende og generiske er deres applikationer. Potentialet i sådanne modeller er stort og alligevel relativt ujævnt. Deres evne til bedre at udtrække mening fra tekst, lyd eller videoer vil sandsynligvis generere nye digitale tjenester med enorme samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser.

Den europæiske sprogteknologiindustri spiller en central rolle i Europas strategiske og teknologiske autonomi, som bør styrkes yderligere. Vores specifikke markedsbehov er bedst kendt af europæiske sprogteknologileverandører, hvoraf hundredvis er opført i kataloget over eTranslation Services.

Offentlige løsninger, såsom eTranslation, giver grundlæggende værktøjer og tjenester, der supplerer markedets tilbud. De sikrer, at sprogteknologier er tilgængelige for alle europæiske offentlige myndigheder og SMV'er. Europa-Kommissionen tilskynder til og støtter udviklingen og udbredelsen af sprogværktøjer som f.eks. anerkendelse af navngivne enheder, summarisering, automatisk segmentering, sentimentanalyse og taletransskriptionstjenester. Der udvikles også løsninger til anonymisering af data for at sikre, at GDRP overholder kravene.

Det europæiske sprognet (ELG) har oprettet en one-stop-shop med specialiserede sprogteknologiske løsninger. Formidling og lokalsamfundsopbygningsbestræbelser har bidraget til at opbygge en fælles forståelse af nødvendigheden af at slutte sig til offentlige og private kræfter og drage fordel af det bedste fra begge verdener inden for forskning og udbredelse.

Der findes europæiske tiltag på forskellige niveauer:

• Horisont Europa-programmet fremmer forskning og innovation gennem tværsektoriel støtte af sprogteknologier. Der vil blive gjort en indledende indsats for at udvikle arbejdsgange, algoritmer og viden om opbygning af multimodale interaktive modeller, herunder forskellige modaliteter og sprog.
• programmet for et digitalt Europa tilskynder den europæiske offentlige og private sektor til at anvende sprogteknologier. Europa-Kommissionen koordinerer EU's indsats på tværs af medlemsstaterne og private institutioner og udvikler et europæisk sprogteknologiøkosystem.

At kombinere alle disse ingredienser er en stor udfordring for EU, de europæiske sprogteknologiudbydere og de nationale offentlige myndigheder med ansvar for AI- og sprogteknologistrategier. Det endelige formål er at støtte Europas digitale årti til gavn for alle.