Ansvarsfraskrivelse: synspunkterne i denne faktuelle sammenfattende rapport er ikke synspunkterne fra Europa-Kommissionen, men fra de interessenter, der deltog i denne åbne offentlige høring. Det kan under ingen omstændigheder betragtes som Kommissionens eller dens tjenestegrenes officielle holdning.
Formålet med høringen
Direktivet om reduktion af bredbåndsomkostningerne har til formål at lette og tilskynde til udrulning af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation ved at sænke omkostningerne ved etablering med en række harmoniserede foranstaltninger. Svarene på den offentlige høring supplerer og ajourfører den dokumentation, som Kommissionen hidtil har indsamlet, herunder rapporten om gennemførelsen af direktivet om reduktion af bredbåndsomkostningerne og den løbende overvågning af dets gennemførelse i medlemsstaterne samt den markedsmæssige og teknologiske udvikling, der har fundet sted siden dets vedtagelse.
Revisionen af direktivet om reduktion af bredbåndsomkostningerne ("direktivet") er en del af de tiltag, der blev bebudet i meddelelsen "Europas digitale fremtid i støbeskeen" (COM (2020) 67 final), og som er afgørende for at nå de konnektivitetsmål, som Kommissionen har fastsat i meddelelsen om et gigabitsamfund(COM (2016) 587 final) i Europa, samt målsætningerne og målene i "Det digitale kompas 2030: Europas kurs i det digitale årti "(COM (2021) 118 final).
Formålet med den offentlige høring var at indsamle synspunkter om:
- evaluering af direktivets overordnede funktion
- mulige tilpasninger til den teknologiske, markedsmæssige og lovgivningsmæssige udvikling og andre forbedringer med henblik på at fremme en mere effektiv og hurtig udrulning af bæredygtige net med meget høj kapacitet, herunder fibernet og 5G
- behovet for tilpasning til den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation (EECC)
- hvordan det reviderede instrument kan bidrage til den elektroniske kommunikationssektors bæredygtighed i overensstemmelse med den "europæiske grønne pagt" (COM (2019) 640)
- den mulige reduktion af den administrative byrde og mulighederne for forenkling.
Hvem afgav svar under høringen?
Ud af 96 respondenter fra 25 lande (22 medlemsstater, Det Forenede Kongerige, Norge og Kina) var 36 virksomheds-/erhvervsorganisationer (herunder operatører af elektroniske kommunikationsnet, operatører af andre typer net, operatører af fysisk infrastruktur beregnet til at huse elektroniske kommunikationsnet, leverandører af elektronisk kommunikationsudstyr og relaterede tjenester), 23 erhvervssammenslutninger (hovedsagelig fra operatører af elektroniske kommunikationsnet), 23 offentlige myndigheder (lokale, regionale og nationale, herunder nationale tilsynsmyndigheder), seks EU-borgere, to NGO'er, en fagforening og fem andre (f.eks. bredbåndskompetencekontorer, interessenter med almen interesse osv.). Fire virksomheder/erhvervsorganisationer, der svarede, er små og mellemstore virksomheder (SMV'er) fra Tyskland (2), Slovenien (1) og Sverige (1).
Figur 1: Fordeling af svar på den offentlige høring efter respondenttype.
Figur 2. Fordeling af svar pr. land.
Respondenternes profiler afspejler den selvvalgte karakter af offentlige høringer og opfordrer til forsigtighed ved fortolkningen af resultaterne, da de ikke kan betragtes som et repræsentativt udsnit af alle europæiske interessenter eller af alle interessenter inden for en kategori af interessenter, og deres bemærkninger repræsenterer heller ikke lige stor vægt (f.eks. europæiske sammenslutninger, der repræsenterer flere operatører inden for elektronisk kommunikation fra forskellige medlemsstater, i forhold til individuelle holdninger). Mens tre nationale tilsynsmyndigheder deltog i denne offentlige høring, har Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC) afgivet en særskilt udtalelse, der generelt dækker de samme aspekter.
Foreløbige resultater
I gennemsnit havde sektionerne mere end 70 % aktiv deltagelse (medmindre andet er angivet, betyder "respondenter" dem, der rent faktisk besvarede de (t) specifikke spørgsmål, da respondenterne frit kunne undlade at besvare alle spørgsmål eller underspørgsmål alt efter deres viden eller specifikke interesse). Uden at foregribe den tilbundsgående analyse af svarene kan vi observere følgende generelle tendenser.
Drivkræfter for rettidig og effektiv udrulning af elektroniske kommunikationsnet
Flertallet af respondenterne anfører, at følgende aspekter har en betydelig indvirkning på en rettidig og effektiv udrulning af elektroniske kommunikationsnet: tilladelsesprocedurer (84 %) og gebyrer for udstedelse af tilladelser (54 %) adgang til eksisterende fysisk infrastruktur i elektroniske kommunikationsnet (77 %), til eksisterende fysisk infrastruktur i elforsyningsnet (56 %) eller til andre elementer og faciliteter, der egner sig til installation af netelementer (55 %) koordinering af anlægsarbejder og andre saminvesteringsmekanismer eller fælles udrulningsmekanismer (62 %) ud over oplysninger om eksisterende fysisk infrastruktur (79 %), om andre elementer og faciliteter, der egner sig til at installere netelementer (71 %), eller om igangværende eller planlagte anlægsarbejder (68 %) og adgang til bygningsintern fysisk infrastruktur (69 %) (svarmuligheden "Adgang til andre forsyningsnets eksisterende fysiske infrastruktur (f.eks. vand, varme, gasforsyning, kloakering)" blev betragtet som et aspekt med henblik på at påvirke den rettidige og effektive udrulning af elektroniske kommunikationsnet af mindre end halvdelen af respondenterne).
Direktivets overordnede funktion
36 % af respondenterne (hvoraf 29 % er repræsentanter for erhvervssammenslutninger, 25 % af operatørerne af elektroniske kommunikationsnet og 36 % af de offentlige myndigheder) mener, at direktivet stemmer overens med rammebestemmelserne for elektronisk kommunikation fra 2009 og 30 % med den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation (hvoraf 13 % er repræsentanter for erhvervssammenslutninger, 29 % af operatørerne af elektroniske kommunikationsnet og 42 % af de offentlige myndigheder). 45 % af respondenterne bekræfter EU-merværdien af den harmonisering, som direktivet medfører gennem lovgivningsmæssig forudsigelighed og retssikkerhed, 29 % gennem enkle og effektive administrative procedurer, 24 % gennem lettere at drive forretning i hele EU og 23 % gennem stordriftsfordele for virksomheder med operatører, der driver forretning i flere EU-lande (figur 3).
Figur 3. EU-merværdien af den harmonisering, som direktivet medfører gennem forskellige faktorer.
Med hensyn til direktivets generelle mål mener 20 % af respondenterne, at direktivet er effektivt med hensyn til at lette udrulningen af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation til lavere omkostninger, mens 26 % er neutrale, og 43 % mener, at det ikke er effektivt nok. Med hensyn til de operationelle mål mener 19 % af respondenterne, at direktivet er effektivt med hensyn til at styrke koordineringen af anlægsarbejder, og at 11 % reducerer varigheden af og omkostningerne ved udstedelse af tilladelser mod henholdsvis 48 % og 51 %, der anser det for at være ineffektivt. De fremførte årsager er f.eks. de vedvarende hindringer for netudrulning, manglen på ensartede og digitaliserede administrative procedurer og på koordinering mellem forskellige offentlige forvaltninger eller det ikke tilstrækkeligt effektive centrale informationspunkt. 34 % af respondenterne mener, at direktivet lettede og tilskyndede til udrulning af elektroniske kommunikationsnet takket være adgang til eksisterende fysisk infrastruktur og tilhørende gennemsigtighedsforanstaltninger, 28 % som følge af koordinering af anlægsarbejder og tilhørende gennemsigtighedsforanstaltninger, 29 % som følge af adgang til bygningsintern fysisk infrastruktur og relaterede adgangsforanstaltninger, 28 % som følge af kompetente organer og andre horisontale bestemmelser og 25 % som følge af tilladelsesprocedurer.
Adgang til og tilgængelighed af fysisk infrastruktur og koordinering af anlægsarbejder
Med hensyn til omfanget af de omkostninger, der er forbundet med fysisk infrastruktur, i forhold til de samlede omkostninger ved etablering af faste og mobile/trådløse net, fremlægger kun mindre end 40 % (faste) og 20 % (mobile/trådløse) af alle deltagere i den offentlige høring deres tilhørende skøn (langt størstedelen var virksomheds-/erhvervsorganisationer eller erhvervssammenslutninger, der repræsenterer operatører af elektroniske kommunikationsnet). Omkring tre fjerdedele af respondenterne mener, at omkostningerne er over 60 % for faste net og over 40 % for mobile/trådløse net (figur 4).
Figur 4: Den procentdel, som omkostninger i forbindelse med fysisk infrastruktur udgør i forhold til de samlede omkostninger ved etablering af faste og mobile/trådløse net.
43 % af respondenterne mener, at forpligtelsen til at imødekomme rimelige anmodninger om adgang på fair og rimelige vilkår og betingelser, herunder prisfastsættelse, til fysisk infrastruktur, der ejes af operatører af elektroniske kommunikationsnet, er passende til at sikre effektiv og forholdsmæssig adgang til forskellige typer eksisterende fysisk infrastruktur, mens 41 % af respondenterne mener, at de er hensigtsmæssige for adgang til fysisk infrastruktur, der ejes af operatører af andre net end elektroniske kommunikationsnet. 48 % af respondenterne mener, at princippet om "retfærdige og rimelige vilkår og betingelser" for adgang til fysisk infrastruktur i henhold til direktivets artikel 3 ikke er blevet anvendt effektivt (med hensyn til resultatet), og 46 % ikke er blevet anvendt effektivt (med hensyn til den tid, der medgår) af tvistbilæggelsesorganer.
Med hensyn til adgang til eksisterende fysisk infrastruktur mener respondenterne, at manglen på passende fysisk infrastruktur (76 %), manglen på oplysninger om eksisterende fysisk infrastruktur (59 %), vanskelighederne med at nå til enighed om vilkår og betingelser for adgang med ejere af fysisk infrastruktur (58 %) og den langsomme/ineffektive tvistbilæggelsesproces (54 %) førte til en dyrere eller langvarig netudrulning. De vigtigste kategorier af interessenters synspunkter præsenteres i fig. 5.
Figur 5: Faktorer, der førte til en dyrere eller langvarig netudbygning med hensyn til adgang til eksisterende fysisk infrastruktur.
67 % af respondenterne anfører, at de nuværende bestemmelser om højhastighedsforberedt bygningsintern fysisk infrastruktur som fastsat i direktivet i det mindste har haft en vis relevans med hensyn til at lette udbredelsen af elektroniske kommunikationsnet.
Mere end to tredjedele af respondenterne mener, at koordinering af anlægsarbejder mellem elektroniske kommunikationsnet (71 %) eller med transportnet (herunder jernbaner, veje, havne og lufthavne) (68 %) og elnet (herunder offentlig belysning) (67 %) ville have en vis relevans for udbredelsen af elektroniske kommunikationsnet, mens mere end halvdelen af respondenterne også angav gas-, vand- og varmenet.
Fig.6 Relevans af koordineringen af anlægsarbejder mellem elektroniske kommunikationsnet og andre typer net.
Gennemsigtighedsforanstaltninger
For så vidt angår minimumsoplysninger om fysisk infrastruktur, som bør være til rådighed for operatører, der ønsker at etablere elektroniske kommunikationsnet ud over dem, der er anført i direktivets artikel 4, stk. 1, angiver 74 % af respondenterne georefereret placering og/eller rute, og 40 % af respondenterne angiver den samlede og uudnyttede kapacitet til at huse netelementer (f.eks. antal kabelkanaler, m² disponibel plads).
66 % og 22 % af respondenterne angiver henholdsvis et unikt informationsregister (udfyldt af netoperatører og offentlige organer) og en sammenslutning af eksisterende informationsregistre (fra forskellige netoperatører og/eller offentlige organer) som de bedste mekanismer til at sikre den mest hensigtsmæssige og effektive adgang til relevante oplysninger om eksisterende fysisk infrastruktur og planlagte anlægsarbejder.
Mere end 60 % af respondenterne mener, at oplysningerne i figur 7 er relevante for at lette udrulningen af nettet, hvis oplysningerne løbende ajourføres gennem det centrale informationspunkt.
Figur 7: Relevansen af tilgængeligheden af løbende ajourførte oplysninger gennem de centrale informationspunkter for at lette udrulningen af nettet.
Tilladelsesprocedurer
For så vidt angår faktorer, der har en negativ indvirkning på kompleksiteten og varigheden af tilladelsesprocedurerne for etablering eller opgradering af elektroniske kommunikationsnet, peger mere end tre fjerdedele af respondenterne på den manglende koordinering mellem de forskellige myndigheder, der har kompetence til at udstede tilladelser (80 %), på de mange tilladelser, der er nødvendige for udrulningen af elektroniske kommunikationsnet (79 %), på manglen på elektroniske midler/procedurer for ansøgninger om tilladelser og på den manglende overholdelse af fristen for udstedelse af tilladelser til etablering af elektroniske kommunikationsnet, herunder tilladelser til anlægsrettigheder (75 %).
Med hensyn til mulige foranstaltninger til strømlining af tilladelsesprocedurerne for etablering af elektroniske kommunikationsnet anfører respondenterne (jf. fig. 8): tilgængeligheden af en integreret tilladelsesprocedure, der omfatter alle de forskellige procedurer hos hver af de involverede kompetente myndigheder, og muligheden for at indgive ansøgninger om godkendelse elektronisk (93 %) et fælles kontaktpunkt (one-stop-shop), der fungerer som formidler og sender ansøgninger om tilladelser til enhver kompetent myndighed (national, regional eller lokal) (89 %) koordinering og overvågning foretaget af et enkelt organ (eller en gruppe af organer) af tilladelsesprocedurer foretaget af alle de ansvarlige myndigheder (62 %) harmonisering af tilladelsesprocedurer på medlemsstatsniveau (75 %) eller på EU-plan (59 %) og centralisering af kompetencen for alle tilladelser i én myndighed i medlemsstaten (58 %).
Figur 8: Mulige foranstaltninger til strømlining af tilladelsesprocedurerne for etablering af elektroniske kommunikationsnet.
Elektroniske kommunikationsnets indvirkning på miljøet
Respondenterne anerkender, at udrulningen af faste net (37 %), driften af faste net (35 %), udbredelsen af mobile/trådløse net (31 %) og driften af mobile/trådløse net (40 %) kan have en moderat eller større negativ indvirkning på miljøet, navnlig på grund af emissioner af CO2 og andre drivhusgasser.
72 % af respondenterne mener, at fremstillingen af det udstyr, de materialer, der anvendes, og logistikken vil bidrage til miljøpåvirkningen som følge af udbredelsen af elektroniske kommunikationsnet, mens 58 % og 56 % angav henholdsvis etableringsteknikkerne (f.eks. trenchtypen) og typen af net (f.eks. faste eller trådløse/mobile) som medvirkende faktorer.
Forvaltning, håndhævelse og retligt instrument
Generelt mener et mindretal af operatørerne af elektroniske kommunikationsnet, at tvistbilæggelsessystemet er effektivt, men de offentlige myndigheders opfattelse er generelt langt mere positiv.
Mere end halvdelen (53 %) af respondenterne er enige i, at fastsættelse af regler for fordeling af omkostninger (i tilfælde af koordinering af anlægsarbejder) vil sikre en tilfredsstillende tvistbilæggelsesproces (53 % af erhvervsorganisationerne, 39 % af virksomhederne/erhvervsorganisationerne og 37 % af de offentlige myndigheder), mens 44 % mener, at dette vil blive sikret ved at pålægge tvistbilæggelsesorganet sanktioner, hvis der ikke træffes afgørelse inden for fristen (35 % af erhvervsorganisationerne, 46 % af virksomhederne/erhvervsorganisationerne og kun 6 % af de offentlige myndigheder, der besvarede det relevante spørgsmål).
47 % af respondenterne mener, at det er hensigtsmæssigt at vælge et direktiv som et retligt instrument til at regulere foranstaltninger til reduktion af omkostningerne ved etablering af elektroniske kommunikationsnet, mens 26 % af respondenterne finder det uhensigtsmæssigt (heraf 85 % netoperatører/netsammenslutninger og 5 % offentlige myndigheder). I forbindelse med revisionen går 47 % af respondenterne ind for at anvende et direktiv med minimumsharmonisering (svarende til det nuværende direktiv). 39 % af anvendelsen af en forordning som retsinstrument og 25 % af anvendelsen af et direktiv med maksimal harmonisering.
Næste skridt
Kommissionen vil foretage en mere indgående analyse af svarene. Vurderingen af svarene vil sammen med yderligere input fra andre høringsaktiviteter og -kilder indgå i evalueringen af direktivets gennemførelse og udarbejdelsen af konsekvensanalysen og det reviderede lovgivningsforslag.
Faktuel sammenfattende rapport — bidrag til høringen
Download den faktuelle sammenfattende rapport om direktivet om reduktion af bredbåndsomkostningerne (.pdf).
Se de individuelle bidrag fra respondenterne om "Deltag i debatten" og download yderligere bidrag fra Bundesregierung (.pdf), ECTA (.pdf) og CETIN (.pdf).