Sammenfattende rapport om den deltagelsesbaserede onlineworkshop — udrulning af netværk: drivkræfter og barrierer

Deltagernes synspunkter blev indsamlet under den deltagelsesbaserede onlineworkshop den 27. januar 2021, der blev afholdt som led i de høringsaktiviteter, der er planlagt i forbindelse med revisionen af direktivet om reduktion af bredbåndsomkostningerne (BCRD). De bemærkninger, der således blev indsamlet fra interessenter under workshoppen, samt den feedback, der blev modtaget gennem den offentlige høring og andre høringsaktiviteter, vil indgå i Kommissionens evaluering, konsekvensanalyse og nye lovgivningsforslag. Denne rapport afspejler ikke Kommissionens holdning til emnet og udelukker heller ikke det endelige resultat af revisionen af BCRD.

Den deltagelsesbaserede onlineworkshop nød godt af en afbalanceret deltagelse (42 % markedsaktører og 53 % offentlige myndigheder) af ca. 180 repræsentanter fra 23 medlemsstater og en række interessenter fra operatører inden for elektronisk kommunikation, andre netoperatører, operatører af fysisk infrastruktur samt deres respektive sammenslutninger, offentlige myndigheder (nationale, regionale og lokale), der har fået overdraget de opgaver, der er fastlagt i BCRD, og eksperter.

Workshoppen blev åbnet med hovedtalen fra Rita Wezenbeek, direktør for konnektivitet i GD CONNECT, som præsenterede den dobbelte omstilling — til en grøn og digital økonomi — som en enorm mulighed for Europa og en af Kommissionens topprioriteter. Covid-19-pandemien har desuden understreget den vigtige rolle, som elektroniske kommunikationsnet spiller for borgernes liv og virksomhedernes strategier. I den forbindelse mindede María Wezenbeek om, at EU i perioden 2021-2027 vil stille 1.8 bio. EUR til rådighed til støtte for genopretningen efter covid-19-pandemien og EU's langsigtede prioriteter på tværs af forskellige politikområder. Ud over de digitale mål, der støttes af forskellige EU-programmer, bør hver national genopretnings- og resiliensplan afsætte mindst 20 % til den digitale omstilling.

Evelyne Wezenbeek mindede om, at de vigtigste mål for revisionen af direktivet om biocidholdige produkter, som er planlagt til fjerde kvartal af 1 2022, er: at muliggøre en hurtigere og mere effektiv udrulning af net med meget høj kapacitet, herunder fibernet og 5G for at sikre, at reglerne er i overensstemmelse med den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation (EECC), som medlemsstaterne skal anvende fra udgangen af sidste år, og for at undersøge potentielle incitamenter til en omstilling til mere bæredygtige net. I den forbindelse vil Kommissionen fortsætte sine bestræbelser på at tilskynde til private netinvesteringer med intelligent og fremtidssikret regulering for at fremme en mere effektiv udbredelse af avancerede elektroniske kommunikationsnet. Endelig opfordrede hun alle deltagere til aktivt at bidrage til drøftelserne og sammen udforme revisionen af dette direktiv.

Resumé af deltagernes vigtigste synspunkter

1. Konnektivitetsinfrastruktur vil spille en afgørende rolle i Europas økonomiske genopretning. Den vil også støtte udviklingen af fremtidige innovative tjenester, opnå en større digitalisering af økonomien og lukke den digitale kløft, der fortsat er et kritisk spørgsmål. EU bør fastholde sin ambition, da der er forventninger om en allestedsnærværende fiberdækning i hele Europa.
2. EECC og dens rettidige gennemførelse er afgørende for udrulningen af nettet. Det er også vigtigt at præcisere forholdet til det reviderede instrument, navnlig med hensyn til symmetriske/asymmetriske forpligtelser og de begreber, der anvendes i begge instrumenter.
3. BCRD er afgørende for udrulningen af nettet. Nogle af de nyttige regler, som direktivet har foreslået, er ikke blevet udnyttet fuldt ud, til dels på grund af mange bestemmelsers frivillige karakter. Nogle deltagere pegede på den fragmenterede gennemførelse af direktivet og vanskelighederne med at håndhæve det, hvilket muligvis førte til markedsfragmentering i hele EU.
4. Følgende spørgsmål er fortsat afgørende for udrulningen af nettet: forenkle besværlige administrative procedurer (udstedelse af tilladelser, proces, tidsplan, regler), stille oplysninger til rådighed om både planlagte anlægsarbejder og eksisterende fysisk infrastruktur, udvide adgangen til offentlige organers fysiske infrastruktur, overvinde vanskeligheder med at opbygge synergier med forskellige forsyningsvirksomheders netværk, forbedre planlægningen og koordineringen og styrke det centrale informationspunkts rolle.
5. Det centrale informationssted (SIP'er) og tvistbilæggelsesmyndighederne spiller begge en central rolle. SIP's rolle kan styrkes (f.eks. gennem et fælles kontaktpunkt for ansøgninger om tilladelser, mere koordinering og gennemsigtighed, principper for adgang og omkostninger, forvaltning, brug af standardiserede og digitale procedurer). Oplysningerne om resultaterne af tvistbilæggelsesprocedurerne og om samarbejdet mellem både SIP'er og tvistbilæggelsesorganer kan forbedres.
6. Markedet og de retlige situationer er meget forskellige i EU, selv om udfordringerne synes at være de samme. Potentielt blødere tilgange kan være nyttige på visse områder, og konnektivitetsværktøjskassen er et positivt redskab. Selv om meget vidtrækkende harmonisering på EU-plan kan være en udfordring på nogle områder, kan situationen forbedres for at fjerne forskellige regler, betingelser og processer i de enkelte medlemsstater (f.eks. ved at indføre hurtigere og mere effektive tilladelsesprocedurer under et centraliseret system og/eller harmoniserede regler, vejledning om omkostningsfordeling og andre prisfastsættelsesaspekter osv.). Med hensyn til det potentielle retlige instrument opfordrede nogle deltagere til en forordning, mens andre gav udtryk for, at de foretrak et direktiv.
7. Hvad angår mere bæredygtige elektroniske kommunikationsnet, kan netdeling eller fælles udrulning muligvis bidrage til at nå dette mål. Overgangen fra kobbernet til fibernet, der fører til afvikling af kobber, kan spille en vigtig rolle med hensyn til at reducere sektorens miljøaftryk. Revisionen af BCRD bør også tage hensyn til nettenes indvirkning på miljøet.
8. Det kunne overvejes at lette adgangen til offentligt ejede aktiver med henblik på at installere netelementer, der rækker ud over småcellekonceptet, samt en række konsekvente tilgange til de anvendte implementeringsteknikker, såsom mikrotrenching.
9. Der er behov for hurtigt samarbejde og koordinering mellem relevante kompetente myndigheder, herunder på lokalt plan. I den forbindelse vil især lokale myndigheder få gavn af øget støtte (f.eks. med IT-værktøjer, uddannelses- og informationsmateriale osv.).

Nye drivkræfter for udrulning af nettet — deltagernes synspunkter

Nye behov på markedet for elektronisk kommunikation i forbindelse med udbredelsen af VHCN omfatter harmonisering af det fragmenterede landskab for tilladelser til udrulning af net og bedre håndhævelse. Samarbejde mellem lokale myndigheder og operatører samt koordinering af planlægningsmekanismer vil være meget vigtigt, da tilladelsesprocedurerne undertiden har bremset udbredelsen af nettet.

Nogle deltagere opfordrede også til fælles planlægning af fiber-til-hjem-net (FTTH) og 5G-net på grund af synergier mellem dem, samtidig med at de påpegede manglen på kvalificeret arbejdskraft og visse lokale myndigheders modvilje mod mikrotrenchteknikker, der kunne reducere omkostningerne ved udrulning betydeligt. Med hensyn til de socioøkonomiske fordele ved udbredelsen af VHCN for lokalsamfund understregede nogle deltagere betydningen af at støtte små og mellemstore operatører ved at fremme ekspertise samt af at udstikke retningslinjer til lokale myndigheder og stille offentlige midler til rådighed.

Med hensyn til den dobbelte omstilling til en grøn og digital økonomi var deltagerne enige om betydningen af potentielle foranstaltninger til at reducere det miljømæssige fodaftryk af netudrulningen og opfordrede til en afbalanceret tilgang. Centrale elementer, der kan føre til en reduktion af miljøaftrykket for både passive og aktive elementer, omfatter deling af eksisterende infrastrukturer, koordinering af anlægsarbejder, bedre adgang til offentlige aktiver og forsyningsvirksomheder samt anvendelse af underjordiske net.

Vedvarende problemer og foreslåede løsninger — deltagernes synspunkter

Deltagerne opfordrede til at præcisere anvendelsesområdet for BCRD, navnlig for at tage højde for VHCN-konceptet, revidere definitionen af fysisk infrastruktur, medtage aktiver, der ejes eller forvaltes af offentlige myndigheder, præcisere forpligtelserne vedrørende adgang til fysisk infrastruktur samt begrebet "fair og rimelige betingelser" for så vidt angår adgang til og prisfastsættelse af fysisk infrastruktur og sikre sammenhæng med bestemmelserne i EECC.

Deltagerne var enige om behovet for bedre koordinering mellem de offentlige forvaltninger og værdsatte konnektivitetsværktøjskassen som et meget nyttigt redskab, der ved at indsamle bedste praksis og tilskynde til informationsudveksling mellem offentlige forvaltninger giver medlemsstaterne mulighed for at lære af hinanden og gennemføre foranstaltninger til at overvinde nogle af de største nuværende hindringer.

Deltagerne mente, at retssikkerhed og styring er vigtige spørgsmål, og nogle af dem opfordrede til nationale retningslinjer for tvistbilæggelse (f.eks. med hensyn til prisfastsættelsesmekanismer og tidsfrister) samt til en ajourført retlig ramme, navnlig med hensyn til statsstøttereglerne, administrative procedurer og sanktioner for de bygningsadministratorer, der uberettiget nægter operatører adgang.

Nogle deltagere erkendte, at BCRD-bestemmelserne om koordinering af anlægsarbejder ikke er blevet anvendt i vid udstrækning, og påpegede behovet for harmoniserede regler, navnlig om EMF-niveauer og tilladelsesprocedurer. Nogle deltagere hævdede, at den manglende koordinering med hensyn til adgang til nettet havde bremset udrulningen og øget omkostningerne. De opfordrede til koordinering af tildelingen af anlægsrettigheder til både etablering af net og antenneanlæg, navnlig til udrulning af 5G og fibernet. Nogle deltagere påpegede også de forskellige teknikker og lovbestemmelser, der gælder for andre netværkssektorer, hvilket vanskeliggør koordineringen på tværs af sektorer.

Nogle deltagere fremhævede, at adgang til offentlig infrastruktur kunne bidrage til at sænke etableringsomkostningerne, og opfordrede til forbedret adgang til offentlige aktiver og infrastruktur.

Med hensyn til gennemsigtighed og indkapslingsplanen var de fleste deltagere enige om, at en fælles platform, der giver bedre adgang til oplysninger om eksisterende fysisk infrastruktur og planlagte anlægsarbejder, samt sikring af en styrket koordinerende rolle vil være gavnlig. Det vil være gavnligt at integrere eksisterende lokale platforme i en enkelt platform på nationalt plan, navnlig for lokale myndigheder, der ikke har den nødvendige ekspertise eller de nødvendige ressourcer. Deltagerne mindede om, at den private sektor også bør forbedre opfyldelsen af gennemsigtighedsforpligtelserne for præcist at kortlægge den fysiske infrastruktur.

Tilladelsesprocedurer — deltagernes synspunkter

Markedsaktørerne fremhævede det store antal tilladelser og den tid, det tager at udarbejde ansøgninger på grund af forskellige regler i og mellem medlemsstaterne. Deltagerne var enige om, at der er et stort behov for harmonisering og strømlinede administrative procedurer for etablering af både mobil- og fastnet. Mere specifikt opfordrede nogle deltagere til enklere tilladelsesprocedurer, navnlig for mindre konstruktioner eller gennem rammeaftaler. De særlige tilladelser, der vedrører kultur- eller miljøarv, blev nævnt som særlig besværlige. Nogle deltagere fremhævede nytten af stiltiende godkendelse til at fremme udrulningen af net og opfordrede til en udvidet anvendelse heraf ud over lempeligere procedurer eller endda fritagelse af visse typer af udrulninger fra tilladelser.

Mange deltagere opfordrede til et centraliseret tilladelsessystem (f.eks. en one-stop-shop baseret på standardiserede digitale procedurer), som bør give oplysninger om status for ansøgninger om tilladelser på en gennemsigtig måde samt bedre administrativ koordinering, navnlig for store netudrulninger, der dækker flere regioner. Denne løsning har især til formål at støtte de lokale myndigheder, der mangler ressourcer eller ekspertise.

Flere deltagere opfordrede til en udvidelse af tilladelsesprocedurerne ud over trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde, jf. artikel 57 i EECC. Desuden støttede deltagerne en tilpasning af betingelserne for tildeling af tilladelser til indrømmelse af anlægsrettigheder, herunder for så vidt angår de gældende afgifter og gebyrer. Deltagerne støttede også idéen om omkostningsbaserede tilladelses- og installationsgebyrer samt anlægsrettigheder, og nogle af dem opfordrede til gratis adgang til taggene eller til visse typer simple installationer/arbejder, såsom visse antenner til mobilnet eller mikrotrenching.