Hovedformålet med denne ajourførte undersøgelse er at revurdere sandsynligheden for at nå konnektivitetsmålene for gigabitsamfundet 2025 og det digitale årti 2030 efter den seneste udvikling med hensyn til konnektivitetspolitikker, -bestemmelser og -investeringer på europæisk og nationalt plan. Takket være de ambitiøse nationale bredbåndsplaner og telekommunikationssektorens engagement kombineret med offentlige og private investeringer har EU gjort fremskridt med hensyn til at nå konnektivitetsmålene i de seneste år.
Generelt har alle medlemsstater gennemført en overordnet strategisk tilgang til etablering af bredbåndsnet, som har givet praktiske resultater. Vellykkede nationale budgetplaner tager hensyn til de oprindelige betingelser i deres referencemedlemsstat, beskriver konkrete foranstaltninger, der bygger på deres individuelle styrker, og definerer foranstaltninger til håndtering af udfordringer. De nationale forretningsplaner, der analyseres i undersøgelsen, identificerer normalt et eller to fokuspunkter ud af følgende aktionslinjer: Foranstaltninger på efterspørgselssiden, foranstaltninger på udbudssiden, lovgivningsmæssige og organisatoriske foranstaltninger, gennemsigtighedsforanstaltninger. Der findes ingen universalløsning for bredbåndsstrategier i hele Europa. Derfor er de nationale budgetplaner for det meste skræddersyet til de enkelte medlemsstaters behov, selv om nogle foranstaltninger let kan tilpasses og gennemføres i flere medlemsstater på ensartede betingelser.
Det kan imidlertid vise sig at være en udfordring for nogle medlemsstater at nå målene for gigabitsamfundet 2025 og det digitale årti 2030. Nogle af de faktorer, der kan bremse fremskridtene i retning af at nå konnektivitetsmålet, er f.eks. lav FTTP-dækning, lavt niveau af digitale færdigheder, lave abonnementsrater for gigabithastigheder, vanskelig topografi, udfordrende og omkostningsintensiv udrulning i landdistrikter og fjerntliggende områder, hindringer for investeringsprocessen, høje bredbåndspriser, ikke omfattende nok investeringsplaner, høj DOCSIS 3.1. markedsandel, lav befolkningstæthed, højt antal brugere, der kun bruger mobilt bredbånd osv.
Hvis EU ikke ønsker at sakke bagud på globalt plan, skal udviklingen af bredbånd fremskyndes yderligere. I den forbindelse er tilvejebringelse og udnyttelse af gigabitnet og internettjenester afgørende for EU's fremtidige økonomiske udvikling og konkurrenceevne samt for fremskridt og samhørighed i samfundet som helhed. Nuværende politikker og initiativer såsom Next Generation EU, genopretnings- og resiliensfaciliteten, politikprogrammet for det digitale årti, CEF2 Digital, forordningen om gigabitinfrastruktur og konnektivitetsværktøjskassen vil have en enorm indvirkning på udrulningen af bredbåndsteknologier.