iStock Photo Getty Images +
Den uafhængige analyse bygger på dokumentation indsamlet fra juni til december 2023.
Siden henstillingen blev vedtaget i 2021, har de fleste medlemsstater (19 ud af 27) enten vedtaget en særlig handlingsplan (Danmark, Litauen og Sverige) eller oprettet en særlig struktur eller et særligt udvalg (Grækenland, Letland og Italien). Flertallet har også eller planlægger at indføre en omfattende forvaltning, der støtter journalisters sikkerhed. Som led i disse bestræbelser omfatter konkrete foranstaltninger fra medlemsstaternes side oprettelse af taskforcer eller undertegnelse af aftalememoranda og protokoller vedrørende f.eks. samarbejdet mellem journalister og politistyrker.
Undersøgelsen viste også, at flere EU-lande har indført foranstaltninger vedrørende onlinesikkerhed (9 lande) og styrkelse af kvindelige journalister samt journalister, der tilhører minoritetsgrupper, og journalister, der rapporterer om ligestillingsspørgsmål (14 lande), men der er potentiale for yderligere målrettede tiltag.
Ifølge undersøgelsen halter de fleste medlemsstater bagefter med hensyn til at etablere et overvågningssystem for henstillingen, selv om der findes nogle værktøjer til overvågning af journalisters sikkerhed i næsten halvdelen af dem. For at lette dette og rapporteringen fra EU-landene foreslås der i undersøgelsen en overvågningsramme, som de kan gennemføre.
Undersøgelsen vil være en kilde til information til den kommende retsstatsrapport. Den vil også blive anvendt til drøftelser med medlemsstaterne om gennemførelsen af henstillingerne.
Læs mere om resultaterne i undersøgelsen og resuméerne.
Du kan også tjekke EU's politikker, finansiering og lovgivning om mediefrihed og -pluralisme.
Du kan være interesseret i at se nærmere på EU's "nyhedsinitiativ", og hvordan EU sigter mod at beskytte mediefrihed og -pluralisme.