De bemærkninger, der således blev indsamlet fra institutionelle interessenter under workshoppen, samt den feedback, der blev modtaget gennem den offentlige høring og andre høringsaktiviteter, vil indgå i Kommissionens evaluering, konsekvensanalyse og nye lovgivningsforslag. Denne rapport afspejler ikke Kommissionens holdning til emnet og udelukker heller ikke det endelige resultat af revisionen af BCRD.
Mere end 100 repræsentanter for kompetente offentlige myndigheder på forskellige niveauer (nationalt, regionalt, lokalt), herunder dem, der har fået overdraget de opgaver, der er fastlagt i BCRD, fra 23 medlemsstater, Norge, Albanien og Serbien deltog i onlineworkshoppen.
Workshoppen blev åbnet med en central tale fra Roberto Viola, generaldirektør for GD CONNECT, som understregede, at covid-19-pandemien endnu en gang har afsløret, at avanceret bredbåndsforbindelse er en grundlæggende tjeneste, og opfordrede alle forvaltningsniveauer til at samarbejde om at sikre rettidig udrulning af konnektivitetsinfrastruktur for alle europæiske borgere og virksomheder. Viola anerkendte den vigtige rolle, som offentlige forvaltninger spiller med hensyn til etablering af elektroniske kommunikationsnet, og opfordrede alle kompetente myndigheder til navnlig at lette de administrative procedurer, sikre koordinering mellem forskellige administrative niveauer, fremskynde bilæggelsen af tvister og lette adgangen til offentlige aktiver.
Viola understregede, at konnektivitet er et flagskibsinitiativ for EU's genopretning og modstandsdygtighed. Han mindede om, at medlemsstaterne i øjeblikket er i færd med at udarbejde genopretnings- og resiliensplaner, og understregede, at Kommissionen og medlemsstaterne skal samarbejde om at omsætte disse planer til praksis og hurtigt levere resultater. I den forbindelse opfordrede Viola medlemsstaterne til fortsat at arbejde sammen om at identificere bedste praksis, der støtter en effektiv udrulning af nettet, og til at nå til enighed om konnektivitetsværktøjskassen inden udgangen af marts.
Viola fremhævede, at revisionen af BCRD er en del af EU's fælles bestræbelser på at forbedre den digitale konnektivitet, da det nye lovgivningsinstrument er nødvendigt for at lette og tilskynde til udrulning af avancerede og bæredygtige elektroniske kommunikationsnet ved at sænke omkostningerne ved udrulning gennem en række harmoniserede foranstaltninger. Endelig opfordrede han alle deltagere til aktivt at bidrage til workshopdrøftelserne, en generel gennemgang af BCRD, og til at arbejde sammen om at sikre, at det nye instrument vil medføre forenkling og reduktion af byrder og vil blive gennemført effektivt i praksis.
Resumé af deltagernes vigtigste synspunkter
1. Covid-19-pandemien har afsløret vores samfunds øgede afhængighed af avancerede elektroniske kommunikationsnet, som skal spille en central rolle for alle borgere og virksomheder.
2. De lokale myndigheder spiller en meget vigtig rolle med hensyn til at fremskynde udrulningen af elektroniske kommunikationsnet, og de bør styrke koordineringen mellem dem og med andre kompetente offentlige myndigheder. De lokale og regionale myndigheder vil få gavn af øget støtte (f.eks. IT-værktøjer, uddannelses- og informationsmateriale, viden om tvistbilæggelse osv.).
3. Et revideret BCRD er afgørende for udbredelsen af elektroniske kommunikationsnet. Deltagerne mener, at nogle af de regler, som direktivet har foreslået, er nyttige, men ikke er blevet udnyttet fuldt ud, til dels på grund af mange bestemmelsers frivillige karakter. Med hensyn til mere bæredygtige elektroniske kommunikationsnet kan netdeling og fælles udrulning bidrage til at nå dette mål.
4. De centrale informationspunkters rolle skal styrkes (f.eks. gennem georefererede og andre relevante operationelle oplysninger, forbedret koordinering og gennemsigtighed, retningslinjer for adgangs- og omkostningsprincipper, forvaltning, brug af digitale procedurer). Desuden vil udvikling af standarder og retningslinjer for bygningsintern infrastruktur bidrage til at forberede udrulningen af net i bygninger og lette adgangen til bygningsintern infrastruktur.
5. I BCRD-revisionen kan det overvejes at lette adgangen til offentligt ejede eller offentligt finansierede aktiver til installation af netelementer ud over små celler samt en række konsekvente tilgange til de anvendte implementeringsteknikker, såsom mikrotrenching.
6. Der er et klart behov for at forbedre gennemsigtigheden og udstede retningslinjer for tvistbilæggelse, herunder ved at offentliggøre afgørelser og retningslinjer for både proceduremæssige og tekniske aspekter. Tvistbilæggelsesorganerne bør også tage hensyn til de kompetencer, som forskellige offentlige myndigheder har med hensyn til adgang til eksisterende fysisk infrastruktur. Tvistbilæggelse kan forbedres takket være mæglingspraksis.
Deltagernes syn på gennemsigtighed — forbedringer af det centrale informationspunkt (SIP), koordineringsaspekter og adgang til offentlige infrastrukturer
Med hensyn til de centrale oplysninger og funktioner, som SIP bør tilbyde, fremhævede deltagerne betydningen af at medtage georefererede oplysninger, som bør ajourføres regelmæssigt, blandt de oplysninger, der leveres af SIP. De anførte også, at det ville være en effektiv og værdifuld løsning at udstyre SIP'er med værktøjer til automatisk konvertering af centrale oplysninger samt anvendelse af digitalt format. Mens nogle deltagere opfordrede til, at SIP'er leverer oplysninger ud over de nuværende krav i BCRD, f.eks. oplysninger om uudnyttet kapacitet, påpegede nogle deltagere, at status for uudnyttet kapacitet er meget dynamisk og derfor vanskeligt at levere med nøjagtighed. Deltagerne bemærkede også, at nogle af BCRD's bestemmelser om gennemsigtighed ikke er obligatoriske og dermed begrænser direktivets effektivitet, og opfordrede til mere harmoniserede procedurer og bedre koordinering mellem de kompetente offentlige myndigheder.
Hvad angår den potentielle centralisering af SIP's funktioner inden for et enkelt organ, og hvordan den administrative koordinering kan sikres, understregede deltagerne betydningen af at udveksle oplysninger i et centraliseret system, men understregede behovet for at have bredbåndskontorer, der udfører SIP-funktioner på lokalt plan, hvor den nødvendige viden og administrative kapacitet bør opbygges. Deltagerne anerkendte også den afgørende rolle, som nationale bredbåndsplaner spiller for udrulningen af elektroniske kommunikationsnet. Nogle nationale tilsynsmyndigheder anførte, at de, når de sikrer SIP-gennemsigtighedsrelaterede funktioner, observerede synergier med deres reguleringsfunktioner. Nogle deltagere gik dog ind for at give brugere adgang til forskellige kompetente myndigheder gennem en enkelt digital platform frem for at overdrage alle relaterede opgaver til et enkelt organ. Nogle regionale myndigheder foreslog også idéen om at samle regionale SIP'er, mens en national myndighed ville sikre koordinering gennem retningslinjer, standarder, procedurer og tekniske aspekter. Nogle deltagere angav også fortrolighed som en bekymring, som operatørerne ville have med hensyn til oplysninger, der udveksles gennem SIP.
Med hensyn til den potentielle fremtidige indkapslingsplans rolle i forbindelse med udstedelse af tilladelser påpegede deltagerne, at kompetencerne for udstedelse af tilladelser hovedsagelig er fordelt på lokalt plan, mens indkapslingsplanen for det meste er blevet gennemført på nationalt plan. Nogle deltagere forklarede deres positive erfaring med at anvende SIP som et fælles kontaktpunkt for både gennemsigtighed og udstedelse af tilladelser i forbindelse med opgaver i forbindelse med behandling, mens andre mente, at denne model måske ikke let kan fungere i alle medlemsstater. Nogle deltagere delte også deres positive resultater med at udstede flere tilladelser til små værker inden for samme interesseområde gennem en samlet tilladelse. Desuden var deltagerne enige om, at harmoniserede tilladelsesprocedurer og anvendelse af elektroniske midler til tilladelsesbehandling ville mindske den administrative byrde for både operatører af elektroniske kommunikationsnet og de berørte offentlige myndigheder. Desuden pegede nogle deltagere på udfordringen med at integrere forskellige informationsteknologisystemer, der i øjeblikket anvendes eller er under udvikling af forskellige berørte kompetente myndigheder.
Med hensyn til adgangen til visse typer infrastruktur, der kontrolleres af offentlige organer (ved at udvide logikken bag artikel 57 i EECC), var deltagerne enige om, at revisionen af BCRD skulle tage hensyn til dette spørgsmål, og nogle deltagere anførte, at dette allerede er blevet gennemført i nogle regioner. Nogle deltagere efterlyste EU-retningslinjer for at fremme investeringer under lignende forhold ud over små celler, mens andre deltagere opfordrede til overholdelse af proportionalitetsprincippet og veldefinerede kriterier for at undgå overlapninger og sikre retssikkerheden. Nogle deltagere opfordrede også til yderligere præcisering af bestemmelserne om adgang til bygningernes tage, da de er de mest interessante for nogle operatører. Nogle deltagere opfordrede også til fuldt ud at overveje at genbruge offentligt finansierede/ejede faciliteter (f.eks. master, der anvendes til nødsystemer), der egner sig til etablering af elektroniske kommunikationsnet. Deltagerne var også enige om, at adgang til offentlig infrastruktur bør gives på ikke-diskriminerende vilkår. Nogle deltagere påpegede også, at de enheder, der er ansvarlige for planlagte offentlige anlægsarbejder, proaktivt kunne fremme eller kræve opførelse af reserveinfrastruktur, der er egnet til elektroniske kommunikationsnet, da dette ville lette interesserede operatørers yderligere tilgængelighed af og adgang til en sådan infrastruktur.
Deltagernes syn på mere effektiv og gennemsigtig tvistbilæggelse og bedre håndhævelse
Med hensyn til metoder til forenkling og effektivisering af tvistbilæggelsesprocedurerne anførte deltagerne, at der er behov for klarere, enklere og mere gennemsigtige procedurer, der kan tilpasses de nationale forhold. Nogle deltagere påpegede, at offentliggørelse af ansøgningsformularen for tilladelser ville gøre anmodningen mere fokuseret, og at det ville bidrage til at undgå visse tvister. En kort mæglingsproces ville være nyttig, og deling af de aftaler, som operatører har indgået med tvistbilæggelsesorganer (DSB) og offentliggørelse af DSB's endelige afgørelser, vil bidrage til at opnå et bredt billede af markedssituationen. Nogle deltagere opfordrede til en klarere bevisbyrde for parterne i tvistbilæggelsen, hvilket ville bidrage til at forbedre procedurens effektivitet. Endelig anerkendte deltagerne også behovet for, at kommunerne modtager passende uddannelse for at opnå teknisk ekspertise og viden om tvister, der er relevante for dem.
Med hensyn til retningslinjer for tvistbilæggelse (f.eks. om proceduremæssige aspekter, prisfastsættelse osv.) var nogle deltagere enige om deres merværdi, navnlig med hensyn til at øge gennemsigtigheden i aspekter som prisfastsættelse og koordinering af udrulning, og opfordrede til, at de udvikles på nationalt plan. Nogle deltagere oplyste, at nogle medlemsstater allerede havde offentliggjort sådanne retningslinjer, mens andre havde nedsat ekspertgrupper til at udarbejde sådanne retningslinjer, f.eks. om deling af infrastruktur. Selv om alle deltagere var enige om, at retningslinjer ville hjælpe operatørerne med bedre at forstå og forsvare deres rettigheder, var nogle deltagere af den opfattelse, at det med hensyn til prisfastsættelse kunne være tilstrækkeligt at offentliggøre tidligere afgørelser, og pegede på, at tvistbilæggelsesorganer på en eller anden måde giver vejledning gennem deres individuelle beslutninger. Nogle deltagere forklarede, at nogle medlemsstater havde offentliggjort nogle principper vedrørende deling af infrastruktur samt rimelighed og rimelighed i anlægsomkostningerne, men holdningerne varierede fra obligatoriske til frivillige tilgange.
Med hensyn til de potentielle fordele ved at fastsætte regler om vilkår, betingelser og priser for adgang til bygningsintern infrastruktur mente deltagerne, at bygningsejere bør have de samme forpligtelser som netoperatørerne, og de blev enige om fordelene ved at have en gennemsigtig prisfastsættelsesmetode. Desuden mente deltagerne, at standardisering af procedurer og tekniske aspekter ville være vigtig for at sikre effektiviteten af sådanne bestemmelser. Nogle deltagere opfordrede også til at øge niveauet af forpligtelser vedrørende fremtidig bygningsintern infrastruktur og gennemsigtighed, samtidig med at der tages hensyn til kommunernes autonomi. Desuden pegede nogle deltagere på prisforskellen for at få adgang til bygningsintern infrastruktur i de nye bygninger i forhold til de gamle. Endelig mente nogle deltagere, at forpligtelsen til at sikre åben og ikkediskriminerende adgang til bygningsintern infrastruktur allerede burde være velkendt i medlemsstaterne, men opfordrede til en præcisering af betingelserne for at få adgang til bygningernes tage, navnlig for så vidt angår installation af master og antenner.
Hvad angår eventuelle forbedrede håndhævelsesprocedurer, mente deltagerne, selv om nogle deltagere forklarede de nuværende håndhævelsessystemer i deres lande, at sanktioner burde betragtes som den sidste udvej. Nogle deltagere gav dog udtryk for, at de var fast besluttede på at anvende sanktioner, navnlig i tilfælde af manglende overholdelse af gennemsigtighedsrelaterede forpligtelser. Nogle få deltagere præciserede, at nogle håndhævelsesprocedurer i deres respektive lande var blevet gennemført på grundlag af forordningen om stærk markedsposition snarere end på grundlag af BCD-bestemmelserne. Nogle deltagere påpegede også, at interaktion mellem offentlige myndigheder ville være vigtigt, da adgang (herunder med hensyn til prisen) til offentlig infrastruktur kunne vedrøre offentlig relevant lovgivning om skatter og afgifter eller lokale myndigheders beføjelser.