Avanceret databehandling

I dag ved de fleste, hvad en gigabyte er — det er en måleenhed for datalagring, og en gigabyte svarer til 20 musikalbum eller 542 eksemplarer af Lev Tolstojs værk Krig og fred.

Men ved du, hvad en gigaflop er? Det er lidt mere kompliceret. En gigaflop er et mål for en computers ydeevne. FLOPS (eller flops) betyder flydende kommatalsberegninger pr. sekund (floating point operations per second), og en gigaflop er ca. en milliard beregninger pr. sekund. En almindelig bærbar computer yder mellem 250 og 400 gigaflop — nok til at browse på internettet, køre officesoftware, spille spil og køre fotoredigeringssoftware.

Bærbare computere er imidlertid ikke de mest kraftfulde computere, der findes. Det er til gengæld maskiner i kategorien højtydende databehandling eller HPC (high-performance computing). HPC-systemer måles ikke i gigaflop, men i petaflop, dvs. en million milliarder beregninger pr. sekund. De vil snart skulle måles i exaflop, som er en milliard milliarder beregninger pr. sekund — det samme som den samlede computerkraft for alle mobiltelefoner i EU. Et eksempel på højtydende databehandling i dag er  LUMI-supercomputeren i Finland, som er medfinansieret af EU og kan yde op til 550 petaflop. Det svarer til den samlede kraft af 1,5 millioner bærbare computere. Hvis alle de bærbare computere blev stablet oven på hinanden, ville de nå over 23 km op i luften.

HPC-systemer og det, de udfører, er allerede en central del af vores liv. De udfører komplekse opgaver, hvor store mængder data skal analyseres, og gør det muligt for os at udvikle modeller til at undersøge og bedre forstå komplekse udfordringer såsom simulering af lægemiddelmolekyler til medicin, land- og byplanlægning samt udformning af nye materialer, biler og fly.

I den nære fremtid vil spændende nye EU-projekter drevet af HPC-systemer gå online for at skabe en digital kopi af jorden, som vil simulere og forudsige miljø- og klimarelaterede ændringer bedre og hjælpe beslutningstagerne med bedre at planlægge og håndtere virkningerne. Der er også planer om en digital kopi af et menneske, som i teorien vil gøre det muligt at skræddersy medicinske behandlinger til hver enkelt person.

EU planlægger at finansiere projekter, der kombinerer kvantemekanik og databehandling med sådanne HPC-systemer. Det vil muliggøre endnu mere komplekse simuleringer på områder som udvikling af lægemidler, sikker og krypteret kommunikation og ultrapræcise ure.

HPC-systemer er imponerende, men de er komplekse og dyre. Intet europæisk land kan gå alene og forvente at kunne konkurrere på verdensplan om at skabe HPC-systemer. Derfor har EU oprettet fællesforetagendet for europæisk højtydende databehandling (EuroHPC). Fællesforetagendet samler ressourcer fra EU, deltagende lande og private partnere med henblik på at styrke Europas position som førende HPC-magt og stille en sådan ressource til rådighed for europæiske forskere, industrien og mindre virksomheder.

EU planlægger at investere yderligere 8 mia. EUR i HPC-systemer frem til 2033. EU bidrager også til finansieringen af projekter, der samler forskere og aktører i erhvervslivet på kvanteområdet, for at EU skal blive førende i verden inden for kvantedatabehandling og -teknologi.

To vigtige teknologier for fremtidens databehandling og andre områder er fotonik og elektronik.

Fotonik og elektronik er det, der får din telefon til at fungere, sikrer dig en hurtig internetforbindelse og sørger for, at dine rejser foregår på sikker vis. De giver også løsninger inden for sundhedspleje, energi og klimaændringer.

EU har udviklet en strategi, der skal sikre, at Europa er førende inden for udformning og fremstilling af fotonik og elektronik. Europæisk lederskab inden for centrale støtteteknologier vil medføre enorme fordele for økonomien i løbet af det digitale årti og vil blandt andet fremme produktiviteten og væksten samt skabe job.

Kommissionen arbejder navnlig på at udvikle en fælles tilgang til fotonik med den europæiske teknologiplatform Photonics21. Ved at samarbejde på tværs af erhvervsliv, videnskab og politik kan Europa fremskynde innovation, sætte skub i produktionen og blive førende inden for fotonik.

Efterhånden som centrale støtteteknologier bliver mere komplekse, finder industrien og små og mellemstore virksomheder (SMV'er) det sværere fuldt ud at udnytte det innovationspotentiale, som teknologierne skaber. For at kunne udnytte det potentiale har industrien og SMV'erne brug for adgang til teknologierne og støtte til udvikling og afprøvning af innovationer, inden de kommer ind på markedet.

Den nye industristrategi udnytter støtten fra Horisont Europa og programmet for et digitalt Europa samt de europæiske struktur- og investeringsfonde til at støtte industrien og SMV'er i at drage fordel af centrale støtteteknologier.