Kvante

 de næste par år vil kvanteteknologier gøre det muligt at gøre ting, der simpelthen ikke kan gøres i dag. Med kvanteteknologi vil vi være i stand til at se langt under jorden eller under havet og udføre komplekse beregningsopgaver, som modellering af biomolekylære og kemiske reaktioner, som de mest kraftfulde supercomputere i øjeblikket ikke kan klare. Quantum vil hjælpe os med at sende følsomme oplysninger sikkert til hvor som helst, og diagnosticere sygdomme hurtigere og mere præcist ved at kigge inde i cellerne.

I den første kvanterevolution i begyndelsen af det 20. århundrede lærte forskerne at forstå og anvende kvantemekanikkens egenskaber – samspillet mellem molekyler, atomer og endnu mindre partikler som fotoner og elektroner. Dette tillod dem i sidste ende at skabe transistorer, lasere og mikroprocessorer: grundlæggende teknologier til computere, telekommunikation, satellitnavigation, smartphones, moderne medicinsk diagnostik og meget mere.

Nu er den anden kvanterevolution i gang. Forskere kan opdage og manipulere individuelle partikler og deres fysiske egenskaber og interaktioner og bygge nye teknologier og systemer, der gør brug af egenskaberne ved den underliggende kvantemekanik. Denne udvikling har ført til store tekniske fremskridt på mange forskellige områder, herunder kvantedatabehandling, sensorer, simuleringer, kryptografi og telekommunikation. 

En hel generation af nye teknologier med potentiale for vidtrækkende økonomiske og samfundsmæssige virkninger er begyndt at dukke op på de vigtigste kvanteanvendelsesområder: kvantedatabehandling og -simulering, kvantekommunikation og kvantemåling og -metrologi. Nogle er allerede under udvikling, mens mange andre vil blive udviklet i de kommende år. Kvantepotentialet er enormt, og alle større regioner i verden investerer kraftigt i dette meget strategiske område. 

Kommissionen har derfor vedtaget en kvantestrategi med det formål at sikre EU's teknologiske førerposition.   

Strategien, der blev vedtaget i juli 2025, udnytter Europas eksisterende styrker: forskning i verdensklasse, videnskabelig topkvalitet, en dynamisk opstartsbase og en stærk offentlig investeringsstruktur og fokuserer på fem indsatsområder:

• Område 1 Forskning og innovation: Konsolidering af topkvalitet i hele Europa inden for kvantevidenskab og den industrielle omstilling heraf.
• Kvanteinfrastrukturer i område 2: Udvikling af skalerbare, koordinerede infrastrukturknudepunkter til støtte for produktion, design og applikationsudvikling.
• Område 3 Styrkelse af EU's kvanteøkosystem: Sikring af forsyningskæder og industrialisering af kvanteteknologier gennem investeringer i nystartede virksomheder og vækstvirksomheder.
• Område 4 Rumteknologi og kvanteteknologi med dobbelt anvendelse (sikkerhed og forsvar): Integrering af sikre, suveræne kvantekapaciteter i Europas rum-, sikkerheds- og forsvarsstrategier.
• Område 5 Kvantefærdigheder: Opbygning af en mangfoldig arbejdsstyrke i verdensklasse gennem koordineret uddannelse og talentmobilitet i hele EU.

Der er nu åbnet op for en indkaldelse af feedback med henblik på at udforme den fremtidige EU-kvanteforordning, som efter planen skal vedtages i 2026. Denne retsakt har tre hovedmål:

1. At sætte skub i forskning og innovation
2. Opskalering af den industrielle kapacitet, herunder pilotlinjer og en konstruktionsfacilitet
3. At styrke forsyningskædernes modstandsdygtighed og forvaltning.

Den vil bygge på Quantum Europe-strategien og supplere mikrochipforordningen, EuroHPC-fællesforetagendet og IRIS2.

Europa har en lang tradition for ekspertise inden for kvanteforskning. Det er nu afgørende at udvikle et solidt industrielt grundlag, der bygger på denne tradition. Uden en koordineret forsknings- og finansieringsindsats på europæisk plan risikerer Europa at sakke agterud i forhold til sine globale konkurrenter.

For at imødegå denne udfordring blev Quantum Technologies Flagship lanceret i 2018. Det er et omfattende, langsigtet forskningsinitiativ med et budget på 1 mia. EUR finansieret af EU, der samler forskningsinstitutioner, erhvervslivet og offentlige finansieringskilder og konsoliderer og udvider Europas videnskabelige lederskab og ekspertise på dette område.

Som en del af fællesforetagendet for europæisk højtydende databehandling (EuroHPC JU) planlægger Kommissionen nu at bygge avancerede pilotkvantecomputere. Disse computere vil fungere som acceleratorer, der er forbundet med fællesforetagendets supercomputere, og danne "hybride" maskiner, der blander det bedste fra kvanteteknologi og klassisk databehandlingsteknologi.

I oktober 2022 bebudede EuroHPC-fællesforetagendet udvælgelsen af seks lokaliteter i hele EU til at huse de første europæiske kvantecomputere, som vil blive integreret i EuroHPC-supercomputere. Disse nyerhvervede kvantecomputere vil være baseret på den nyeste europæiske teknologi og vil blive placeret i Tjekkiet, Tyskland, Spanien, Frankrig, Italien og Polen. Investeringen beløber sig til i alt 100 mio. EUR, hvoraf 50 % kommer fra EU og 50 % fra 17 af de deltagende lande i fællesforetagendet EuroHPC.

Dette vil være det første skridt hen imod etableringen af en europæisk kvantedatabehandlingsinfrastruktur, som vil være tilgængelig for europæiske brugere fra videnskab og industri via skyen på et ikkekommercielt grundlag. Denne infrastruktur vil være dedikeret til at fremskynde skabelsen af ny viden og løsninger på globale samfundsmæssige udfordringer. Takket være sin massive computerkapacitet vil den løse komplekse simulerings- og optimeringsproblemer, især inden for materialeudvikling, lægemiddelopdagelse, vejrudsigter, transport og andre virkelige problemer af stor betydning for industrien og samfundet. 

Den første EuroHPC-erhvervede kvantecomputer blev indviet i Poznan (Polen) i juni 2025. I september 2025 indviede EuroHPC sin anden kvantecomputer "VLQ" i Ostrava, Tjekkiet. Denne milepæl udgør et vigtigt skridt fremad i etableringen af en avanceret europæisk kvantedatabehandlingsinfrastruktur.

Siden juni 2019 har alle 27 EU-medlemsstater undertegnet EuroQCI-erklæringen og er blevet enige om sammen med Kommissionen og med støtte fra Den Europæiske Rumorganisation at arbejde hen imod udviklingen af en kvantekommunikationsinfrastruktur, der dækker hele EU (EuroQCI). 

Læs mere om EuroQCI

På flere områder er kvantesensorer allerede i stand til at tilbyde stærkt forbedret ydeevne og nøjagtighed sammenlignet med deres klassiske ækvivalenter. Kommissionen investerer i paneuropæiske kvantemålingsinfrastrukturer, der vil forbinde disse sensorer og udnytte deres potentiale, herunder et netværk af kvantegravimetre, både faste og monteret på transportører i bevægelse såsom droner eller skibe, der vil overvåge underjordiske og undersøiske ressourcer og vulkansk aktivitet, udføre jordobservationsopgaver og meget mere. Dette netværk vil blive forbundet med en planlagt europæisk rumgravimetriinfrastruktur, der gør det muligt at foretage endnu mere præcise målinger med støtte fra rumbaserede teknologier.