Destinationsjord

DestinE vil anvende hidtil usete observations- og simuleringskapaciteter i DestinE, der drives af Europas HPC-computere og AI-kapacitet. Takket være dette vil vi være bedre rustet til at reagere på større naturkatastrofer, afprøve veje til tilpasning til klimaændringer og forudsige deres socioøkonomiske konsekvenser. Initiativet udgør også et centralt element i den europæiske strategi for data ved at konsolidere adgangen til værdifulde datakilder i hele Europa.

Brugere af DestinE, herunder ikke-videnskabelige eksperter, vil kunne få adgang til og interagere med store mængder jordsystemdata og socioøkonomiske data med henblik på at:

• Udfør meget præcise, interaktive og dynamiske simuleringer af jordsystemet, informeret af rige observationsdatasæt. F.eks. med fokus på tematiske områder af samfundsmæssig relevans såsom de regionale virkninger af klimaændringer, naturkatastrofer, marine økosystemer eller byområder.
• Forbedre forudsigelse kapaciteter til at maksimere virkningen. F.eks. for at beskytte biodiversiteten, forvalte vand, vedvarende energi eller fødevareressourcer og afbøde katastroferisici i en verden i forandring.
• Støtte EU's politikudformning og -gennemførelse. F.eks. at vurdere virkningen af eksisterende miljøpolitikker og lovgivningsmæssige foranstaltninger og støtte fremtidig evidensbaseret politikudformning.
• Udnytte potentialet i distribueret og højtydende databehandling (HPC) og datahåndtering i ekstrem skala. F.eks. gennem en interaktiv platform, der vil være vært for komplekse digitale tvillinger og omfattende værktøjssæt til udvikling og drift af analysebaserede modeller med fuld adgang til store mængder forskellige data.

Desuden vil Europas industrielle og teknologiske kapacitet blive styrket gennem simulering og observation af hele jordsystemet og anvendelse af kunstig intelligens (AI) til bl.a. dataanalyse og prædiktiv modellering.

Nøglekomponenter i Destination Earth-systemet

DestinE vil give brugerne adgang til tematiske oplysninger, tjenester, modeller, scenarier, simuleringer, prognoser og visualiseringer. Underliggende modeller og data vil løbende blive vurderet for at give pålidelige og handlingsrettede scenarieforudsigelser. 

De vigtigste komponenter i DestinE-systemet er:

Den centrale serviceplatform

Den centrale serviceplatform giver et brugervenligt indgangspunkt for DestinE-brugere. Platformen vil tilvejebringe evidensbaserede beslutningsværktøjer, applikationer og tjenester baseret på et åbent, fleksibelt og sikkert cloudbaseret databehandlingssystem. Det vil koordinere data-, cloud- og HPC-infrastrukturer og give adgang til et stigende antal digitale tvillinger, efterhånden som de gradvist bliver tilgængelige via Europa-Kommissionens og/eller medlemsstaternes relaterede indsats.

Platformen vil stille relevante AI-værktøjer, dataanalyse i ekstrem skala og kapacitet til overvågning, simulering og forudsigelse af jordsystemet til rådighed. Samtidig vil det give dedikerede ressourcer til DestinE-brugere, så de kan tilpasse platformen, integrere deres egne data og udvikle deres egne applikationer.

Platformen og de tilknyttede DestinE-tjenesteoperationer vil være Den Europæiske Rumorganisations (ESA's) ansvar.

I nærheden af The Data Lake

Datasøen samler allerede eksisterende europæiske datalagre fra Copernicus, datalagrene fra de tre enheder, der gennemfører Destination Earth (ESA, EUMETSAT og ECMWF), og andre kilder såsom tingenes internet (IoT) og socioøkonomiske data. Det integrerer også de nye data, der stammer fra de digitale tvillinger, hvilket skaber et sammenhængende og selvstændigt DestinE-dataområde. Det vil give adgang til de data, der er nødvendige for driften af Digital Twins og Core Service Platform. Og den vil være vært for brugerdata, der deles med DestinE-brugerfællesskabet, samtidig med at den understøtter næsten databehandling for at maksimere ydeevnen og tjenestens skalerbarhed.

Datasøen vil blive drevet af Den Europæiske Organisation for Udnyttelse af Meteorologiske Satellitter (EUMETSAT).

De digitale tvillinger

Digitale tvillinger er digitale kopier af de meget komplekse jordsystemer, der er udviklet af Det Europæiske Center for Mellemfristede Vejrprognoser (ECMWF).

De er baseret på en gnidningsløs sammensmeltning af realtidsobservationer og prædiktiv modellering i høj opløsning inden for de tematiske områder med udgangspunkt i ekstreme hændelser og tilpasning til klimaændringer.

Det langsigtede mål er at integrere yderligere digitale tvillinger, f.eks. på havene eller i biodiversiteten, og skabe en omfattende digital tvilling i jordsystemet. DestinEs digitale tvillinger vil give brugerne skræddersyet adgang til viden af høj kvalitet til brugerspecifik scenarieudvikling, der kan understøtte evidensbaseret beslutningstagning.

Den første version af den centrale tjenesteplatform, datasøen og de første digitale tvillinger vil blive taget i brug i juni 2024. Det er blevet muligt gennem støtte fra Kommissionens program for et digitalt Europa. 

Horisont Europa giver forsknings- og innovationsmuligheder, der støtter den videre udvikling af DestinE. Der er synergier med andre relevante EU-programmer såsom fællesforetagendet EuroHPCog rumprogrammet og relaterede nationale initiativer. Europa-Kommissionen koordinerer DestinE-initiativet i tæt samarbejde med medlemsstaterne, associerede lande, videnskabelige samfund og teknologieksperter.

Initiativet gennemføres af tre bemyndigede enheder:

1. ECMWF
2. ESA
3. EUMETSAT

Gennemførelsen af initiativets første fase begyndte i januar 2022, efter at Europa-Kommissionen den 15. december 2021 undertegnede bidragsaftaler med de tre gennemførelsesenheder. Fase 1 af gennemførelsen afsluttes med lanceringen af DestinE-systemet den 10. juni 2024 efter de første 2,5 års intens udvikling. Fra lanceringsdagen vil brugerne kunne få adgang til den første generation af infrastrukturen, dataene og tjenesterne. Systemet vil fortsætte med at udvikle, udvide og forbedre sig i de efterfølgende faser frem til 2030.

Aktiv inddragelse af interessenter er afgørende for DestinE's succes. Det er kun gennem interessenter, der styrer udviklingen, at DestinE kan leve op til vores vision og opbygge en løsning til brugernes behov. Med henblik herpå er der vedtaget en tilgang med fælles design, der inddrager interessentsamfundene gennem følgende to aktiviteter:

Åben dialog med interessenter

Der er etableret en åben interessentdialog i den første fase (2022-2024) af aktiviteterne, som vil blive udvidet i de kommende år. En bred vifte af bidragydere vil få mulighed for at styre udviklingen af DestinE-systemet ved at give deres feedback om deres behov og krav og dele deres erfaring med at arbejde og interagere med DestinE-output. DestinE-interessenter kan også bidrage til at identificere relevante synergier med nationale og europæiske initiativer og tjenester.

Disse interessenter omfatter:

• Medlemsstaterne
• Brugere i den offentlige sektor
• Forsknings- og udviklingspartner
• Enheder, der forvalter operationelle applikationer

Et særligt forum for udveksling, DestinE User eXchange, letter detaljerede drøftelser mellem politikbrugerne på EU-plan og nationalt plan. Drøftelserne fokuserer på DestinE-tjenesternes anvendelsespotentiale, krav og mangler.
DestinE User eXchange mødes regelmæssigt, de første to møder i Frascati og Bonn blev afholdt i 2023, og det tredje vil blive afholdt i oktober 2024.  Der vil med tiden blive udviklet yderligere muligheder for engagement og fælles udvikling i overensstemmelse med systemets modenhed.

Målrettede brugerpartnerskaber

En anden søjle i DestinE-interessentinddragelsen er de målrettede brugerpartnerskaber. Formålet med disse partnerskaber er at designe og implementere bæredygtige tjenester i hele DestinEs levetid.  

Centrale teknologipartnere og kommercielle aktører kan bidrage med deres kapacitet og viden til at udforme og gennemføre nye kapaciteter i DestinE på en måde, der svarer til brugernes specifikke behov. På samme måde kan vi opbygge stærke teknologipartnerskaber for at definere og designe DestinE-tjenester gennem samarbejde med f.eks. de digitale tvillingeprojekter, der finansieres under Horisont Europa.
Eksempler på disse forsknings- og udviklingsprojekter er:
• BioDT (biodiversitet)
• Intertwin (digital tvillingmotor)
• GEO-DT (geofysiske ekstremer)
• Digital tvilling af havet (DTO)
 

• BioDT (biodiversitet)
• Intertwin  (digital dobbeltmotor)
• GEO-DT(geofysiske ekstremer)
• Digital tvilling af havet (DTO).

Yderligere FoU til tematiske digitale tvillinger vil blive finansieret via Horisont Europas arbejdsprogram (2023-2024) for yderligere at berige DestinE's FoU-grundlag.

DestinE vil blive udviklet gradvist gennem følgende vigtige milepæle:

• Senest i juni 2024: Udvikling og lancering af den første version af den centrale serviceplatform, datasøen og de to første digitale tvillinger om ekstreme hændelser og tilpasning til klimaændringer.
• Senest i 2027: Yderligere forbedring af DestinE-systemet, levering af yderligere tjenester, banebrydende AI-udviklinger og synergier med yderligere digitale tvillinger
• Senest i 2030: En "fuld" digital tvilling af jordsystemet.