EU's nabolande

EFTA og EØS

Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) omfatter medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA) Norge, Island og Liechtenstein. EFTA-lande, der tilslutter sig EØS, kan deltage i EU's indre marked uden at være medlemmer af EU. De vedtager næsten alle relevante EU-forordninger, herunder nogle af dem, der involverer den digitale verden.

Schweiz

Den bilaterale dagsorden mellem Schweiz og EU er i øjeblikket fokuseret på forhandlingerne om den institutionelle rammeaftale for at sikre en ensartet anvendelse af lovgivningen om det indre marked i både EU og Schweiz.

Kandidatlandene

Syv lande deltager i øjeblikket i processen med EU's udvidelse. 

EU's teleoperatører har store forretningsaktiviteter i de fleste udvidelseslande. I de fleste udvidelseslande er der vedtaget nye nationale politikker, der definerer bredbåndsmål.

Markederne for elektronisk kommunikation liberaliseres fuldt ud i alle kandidatlande. Alle lande har tilpasset deres nationale lovgivning for at overholde direktivet om e-handel og har oprettet nationale tilsynsmyndigheder for digital kommunikation. Den nationale tilpasning til EU-lovgivningen varierer imidlertid i frekvenspolitikken og overgangen fra analogt til digitalt tv.

Med hensyn til audiovisuel politik har kun Montenegro og Albanien hidtil fuldt ud tilpasset direktivet om audiovisuelle medietjenester. Der er fortsat bekymring over ytrings- og mediefriheden i udvidelseslandene, og deres status er blevet forværret i nogle lande i de senere år.

Ændringerne af den tyrkiske internetlovgivning giver anledning til særlig bekymring, da de indfører en række foranstaltninger, der potentielt kan gribe ind i internetbrugernes ret til privatlivets fred, hvilket yderligere begrænser ytringsfriheden.    

Det vestlige Balkan

Europa-Kommissionen vedtog strategien for Vestbalkan den 6. februar 2018. Den bebudede også lanceringen af en digital dagsorden sammen med partnerne i regionen.

Som led i dette digitale samarbejdefandt det femte digitale topmøde på Vestbalkan sted den 21.-22. september 2022 i Pristina, Kosovo, og mange digitale udviklinger for regionen blev drøftet. Lanceringen tidligere i år af reguleringsdialogen mellem EU og det vestlige Balkan, primært med fokus på grøn og digital politik, og derudover blev det fremtidige engagement på Vestbalkan i programmet for et digitalt Europa fejret.

Kunstig intelligens (AI) og cybersikkerhed var også på forkant med drøftelserne med nedsættelsen af en arbejdsgruppe vedrørende kunstig intelligens, der skal arbejde med AI og AI-relaterede emner og sikre en fælles indsats med EU-landene. For at forebygge og bedre opdage cybersikkerhedstrusler blev Vestbalkan enige om at styrke deres samarbejde med Europa-Kommissionen og Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed.  

Vestbalkan vil nu deltage i den årlige rapportering om indekset for den digitale økonomi og det digitale samfund (DESI) i overensstemmelse med EU's DESI-metode.

Deltagerne anerkendte også Vestbalkans succes i deres regionale roamingfri ordning, og der blev opnået enighed om yderligere reduktioner af roamingtakster, herunder for data, mellem EU og Vestbalkan.

Det Østlige Partnerskab (ØAP)  

EU's forbindelser i den digitale økonomi og det digitale samfund med de seks nabolande i det østlige EU (Armenien, Aserbajdsjan, Hviderusland, Georgien, Republikken Moldova og Ukraine) udvikler sig inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik (ENP) og det østlige partnerskab.

Georgien, Republikken Moldova og Ukraine har undertegnet associeringsaftaler med EU. Aftalerne indeholder bestemmelser om et frihandelsområde, der omfatter elektronisk kommunikation, digital tillid og e-handel.

Samarbejdet med Østpartnerskabsregionen har til formål at dele EU's erfaringer med den digitale omstilling med EU's østlige naboer. Det har også til formål at lette gennemførelsen af de relevante dele af de tre associeringsaftaler.

Sammen med GD NEAR, GD TRADE og EU-Udenrigstjenesten har GD Connect udviklet en flerårig strategi, der har til formål at fremme den digitale økonomi og det digitale samfund i Østpartnerskabsregionen. Strategien er i overensstemmelse med EU's lovgivning og bedste praksis. Højdepunkterne i denne strategi omfatter:

• den første indsats for den digitale økonomi i Østpartnerskabsregionen (.pdf) under EU4Digital-mærket
• støtte til udrulningen af nationale bredbåndsstrategier i Østpartnerskabsregionen
• det østlige partnerskabsforbindelse (EaPConnect)
• styrkelse af cyberrobustheden i Østpartnerskabsregionen (.pdf)

 Europa-Kommissionen har udviklet EU's strategi for Østpartnerskabsregionen i fuldt samarbejde med EU's medlemsstater og landene i Det Østlige Partnerskab. De vigtigste milepæle, der er opnået i de seneste år, er:

• 2015: Topmødeerklæringen (.pdf) fra topmødet i Riga anerkendte den digitale økonomis og det digitale samfunds potentiale for Østpartnerskabsregionen. Ministrene fra de seks østpartnerskabslande og EU's medlemsstater mødtes i Luxembourg på det første ministermøde i Det Østlige Partnerskab om den digitale økonomi. I deres fælles erklæring (.pdf) bekræftede ministrene deres engagement i at udnytte de muligheder, der er forbundet med den digitale økonomi og det digitale samfund.
• 2016: I deres fælles erklæring efter ministermødet om det digitale samfund, der blev afholdt i Bruxelles, blev deltagerne enige om at lancere en række regionale tematiske netværk under EU4Digital-mærket. Formålet med disse netværk er at udveksle bedste praksis og erfaringer og fremme samarbejdet.
• 2017: Samarbejdet i den digitale økonomi og det digitale samfund med og inden for Østpartnerskabsregionen blev godkendt gennem den fælles erklæring fra det andet ministermøde i Det Østlige Partnerskab om den digitale økonomi, der blev afholdt i Tallinn den 5. oktober 2017. Disse konklusioner fremgik også af erklæringen fra topmødet i Det Østlige Partnerskab (.pdf).
• 2019: Den 28. februar 2019 mødtes relevante ministre fra de seks østpartnerskabslande og EU-medlemsstater i Bukarest med henblik på det tredje ministermøde i Det Østlige Partnerskab om den digitale økonomi og vedtog en fælles erklæring, der indeholdt en køreplan for en regional roamingaftale om det østlige partnerskab inden udgangen af 2020.

Sydlige naboer

EU's forbindelser med EU's sydlige nabolande (Algeriet, Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Libyen, Marokko, Palæstina og Tunesien) i den digitale økonomi og det digitale samfund udvikler sig inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik ( ENP) og Middelhavsunionen, som omfatter alle sydlige EU-naboer og Mauretanien.

Ministrene med ansvar for den digitale økonomi i de lande, der er medlemmer af Middelhavsunionen, vedtog en erklæring om et tæt samarbejde i 2014. Erklæringen har til formål at hjælpe landene med at høste fordelene ved den digitale økonomi i Euro-Middelhavsområdet.

Erklæringen resulterede i, at der blev nedsat en ekspertgruppe for den digitale økonomi og internetadgang, der skulle overveje, hvordan man kan gøre fremskridt hen imod dette mål. Ekspertgruppen samler embedsmænd og andre interessenter fra den private sektor, ngo'er, internationale organisationer og udviklingsbanker.

Ændringerne som følge af EU's strategi for det digitale indre marked under Junckers mandat gav en ny mulighed for EU's forbindelser med det sydlige Middelhavsområde. Dette blev drøftet under Digital4med- konferencen på højt plan den 8. april 2019 i Bruxelles.

Konferencen fokuserede på områder, der kan have den største virkning, og hvor EU har relevant erfaring og demonstreret ekspertise. Konferencen identificerede forskellige former for samarbejde med henblik på at udløse politisk engagement på ministerplan. Det næste skridt vil være at identificere konkrete foranstaltninger og søge politisk opbakning.

Forbindelserne mellem EU og Rusland i den digitale økonomi og det digitale samfund indgår i EU's overordnede politik over for Rusland.