EU-naboer

EFTA og EØS

Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) omfatter medlemmerne af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA), Norge, Island og Liechtenstein. EFTA-lande, der tiltræder EØS, kan deltage i EU's indre marked uden at være medlemmer af EU. De vedtager næsten alle relevante EU-forordninger, herunder nogle af dem, der vedrører den digitale verden.

Schweiz

Den bilaterale dagsorden mellem Schweiz og EU fokuserer i øjeblikket på forhandlingerne om aftalen om den institutionelle ramme for at sikre en ensartet anvendelse af lovgivningen om det indre marked i både EU og Schweiz.

Kandidatlande

Syv lande deltager i øjeblikket i EU's udvidelsesproces. 

EU's teleoperatører har store forretningsaktiviteter i de fleste udvidelseslande. I de fleste udvidelseslande er der vedtaget nye nationale politikker, der fastlægger mål for udbredelsen af bredbånd.

Markederne for elektronisk kommunikation er fuldt liberaliseret i alle kandidatlande. Alle lande har tilpasset deres nationale lovgivning, så den er i overensstemmelse med e-handelsdirektivet, og har oprettet nationale tilsynsmyndigheder for digital kommunikation. Den nationale tilpasning til EU-lovgivningen varierer imidlertid med hensyn til frekvenspolitik og overgangen fra analogt til digitalt tv.

Med hensyn til audiovisuel politik er det indtil videre kun Montenegro og Albanien, der har tilpasset sig direktivet om audiovisuelle medietjenester fuldt ud. Der er fortsat bekymring over ytrings- og mediefriheden i udvidelseslandene, og deres status er blevet forværret i nogle lande i de seneste år.

Ændringerne af den tyrkiske internetlovgivning giver anledning til særlig bekymring, da de indfører en række foranstaltninger, der potentielt griber ind i internetbrugernes ret til privatlivets fred og yderligere begrænser ytringsfriheden.    

Det vestlige Balkan

Europa-Kommissionen vedtog strategien for Vestbalkan den 6. februar 2018. Den bebudede også lanceringen af en digital dagsorden sammen med partnerne i regionen.

Som led i dette digitale samarbejde fandtdet 5. digitale topmøde på Vestbalkansted den 21.-22. september 2022 i Pristina, Kosovo, og mange digitale udviklinger i regionen blev drøftet. Lanceringen tidligere på året af lovgivningsdialogen mellem EU og Vestbalkan, der primært fokuserede på grøn og digital politik, og derudover blev Vestbalkans fremtidige deltagelse i programmet for et digitalt Europa fejret.

Kunstig intelligens (AI) og cybersikkerhed stod også i spidsen for drøftelserne med nedsættelsen af en AI-arbejdsgruppe, der skal arbejde med AI og AI-relaterede emner og sikre en fælles indsats med EU-landene. For at forebygge og bedre opdage cybersikkerhedstrusler blev Vestbalkan enige om at styrke deres samarbejde med Europa-Kommissionen og Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed.  

Vestbalkan vil nu deltage i den årlige rapportering om indekset over den digitale økonomi og det digitale samfund (DESI) i overensstemmelse med EU's DESI-metode.

Deltagerne anerkendte også Vestbalkans succes med den regionale ordning for fri roaming, og der blev opnået enighed mellem EU og Vestbalkan om at arbejde på yderligere reduktioner af roamingtaksterne, herunder for data.

Det Østlige Partnerskab  

EU's forbindelser i den digitale økonomi og det digitale samfund med de seks østlige EU-nabolande (Armenien, Aserbajdsjan, Belarus, Georgien, Republikken Moldova og Ukraine) udvikles inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik (ENP) og Det Østlige Partnerskab (Østpartnerskabet).

Georgien, Republikken Moldova og Ukraine har undertegnet associeringsaftaler med EU. Aftalerne indeholder bestemmelser om et frihandelsområde, der omfatter elektronisk kommunikation, digital tillid og e-handel.

Samarbejdet med Østpartnerskabsregionen har til formål at dele EU's erfaringer med den digitale omstilling med EU's østlige naboer. Den har også til formål at lette gennemførelsen af de relevante dele af de tre associeringsaftaler.

Sammen med GD NEAR, GD TRADE og EU-Udenrigstjenesten har GD Connect udviklet en flerårig strategi, der har til formål at fremme den digitale økonomi og det digitale samfund i Østpartnerskabsregionen. Strategien er i overensstemmelse med EU-lovgivningen og bedste praksis. Højdepunkterne i denne strategi omfatter:

• den første foranstaltning vedrørende den digitale økonomi i Østpartnerskabsregionen (.pdf) under varemærket EU4Digital
• støtte til udrulningen af nationale bredbåndsstrategier i Østpartnerskabsregionen
• Det østlige partnerskab Connect (EaPConnect)
• styrkelse af cyberrobustheden i Østpartnerskabsregionen (.pdf)

 Europa-Kommissionen har udviklet EU's strategi over for Østpartnerskabsregionen i fuldt samarbejde med EU's medlemsstater og landene i Det Østlige Partnerskab. De vigtigste milepæle, der er nået i de seneste år, er:

• 2015: Topmødeerklæringen (.pdf) fra topmødet i Det Østlige Partnerskab, der blev afholdt i Riga, anerkendte potentialet i den digitale økonomi og det digitale samfund for Østpartnerskabsregionen. Ministrene fra de seks lande i Det Østlige Partnerskab og EU's medlemsstater mødtes i Luxembourg på det første ministermøde i Det Østlige Partnerskab om den digitale økonomi. Ministrene bekræftede i deres fælles erklæring (.pdf) deres tilsagn om at udnytte mulighederne i forbindelse med den digitale økonomi og det digitale samfund.
• 2016: I deres fælles erklæring efter mødet på ministerplan om det digitale samfund, der blev afholdt i Bruxelles, blev deltagerne enige om at lancere en række regionale tematiske netværk under varemærket EU4Digital. Formålet med disse netværk er at udveksle bedste praksis og erfaringer og fremme samarbejdet.
• 2017: Samarbejdet om den digitale økonomi og det digitale samfund med og inden for Østpartnerskabsregionen blev godkendt ved den fælles erklæring fra det andet ministermøde i Østpartnerskabet om den digitale økonomi, der blev afholdt den 5. oktober 2017 i Tallinn. Disse konklusioner fremgik også af erklæringen fra topmødet i Det Østlige Partnerskab (.pdf).
• 2019: Den 28. februar 2019 mødtes de relevante ministre fra de seks lande i Det Østlige Partnerskab og EU's medlemsstater i Bukarest til det tredje ministermøde i Det Østlige Partnerskab om den digitale økonomi og vedtog en fælles erklæring, der omfattede en køreplan for en regional roamingaftale i Det Østlige Partnerskab inden udgangen af 2020.

De sydlige nabolande

EU's forbindelser med de sydlige EU-naboer (Algeriet, Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Libyen, Marokko, Palæstina og Tunesien) inden for den digitale økonomi og det digitale samfund udvikler sig inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik (ENP) og Middelhavsunionen, som involverer alle sydlige EU-naboer og Mauretanien.

Ministrene med ansvar for den digitale økonomi i landene i Middelhavsunionen vedtog en erklæring, hvori de gav tilsagn om et tæt samarbejde i 2014. Erklæringen har til formål at hjælpe landene med at høste fordelene ved den digitale økonomi i Euro-Middelhavsområdet.

Erklæringen resulterede i oprettelsen af en ekspertgruppe for den digitale økonomi og internetadgang, der skal overveje, hvordan der kan gøres fremskridt hen imod dette mål. Ekspertgruppen samler embedsmænd og andre interessenter fra den private sektor, ngo'er, internationale organisationer og udviklingsbanker.

Ændringerne som følge af EU's strategi for et digitalt indre marked under Junckers mandat gav en ny mulighed for EU's forbindelser med det sydlige Middelhavsområde. Dette blev drøftet på Digital4med-konferencen på højt plan den 8. april 2019 i Bruxelles.

Konferencen fokuserede på de områder, der kan have den største indvirkning, og hvor EU har relevant erfaring og demonstreret ekspertise. Konferencen identificerede forskellige former for samarbejde, der har til formål at udløse politisk engagement på ministerplan. Det næste skridt vil være at identificere konkrete tiltag og søge politisk opbakning.

Forbindelserne mellem EU og Rusland inden for den digitale økonomi og det digitale samfund indgår i EU's overordnede politik over for Rusland.